J.H. Rawert

J.H. Rawert, Jørgen Henrik Rawert, ved dåben Jørgen Henrich Ravert, 16.8.1751-14.7.1823, arkitekt. Født i Kristiania, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). R. blev straks efter konfirmationen 1766 underofficer ved samme regiment som faderen (Aggershus) og 1773 kadet på den militære matematiske skole i Kristiania, ansattes 1775 som dessinatør ved ingeniørkorpset i Kbh. og blev 1778 sekondløjtnant ved samme, 1787 premierløjtnant. Han besøgte også akademiet. 1783 fik han titel af professor, og 1786–90 virkede han som lærer i matematik ved krigsskolen i Kristiania, men vendte derefter tilbage til Kbh. hvor han 1790 udnævntes til stadskonduktør. I det følgende tiår forelæste han over militær landmåling for Kbh.s garnisons officerer. 1800–22 virkede han ved kunstakademiet som professor i matematik og læste tillige over civilarkitektur ved ingeniørkorpsets læreinstitut, og 1802–07 var han medlem af bygningsadministrationen med sæde og stemme i rentekammerkollegiet vedr. byggesager. Som stadskonduktør udarbejdede han 1802–06 Kbh.s nye matrikel og havde en meget væsentlig andel i hovedstadens genopbygning og gaderegulering efter branden 1795 og bombardementet 1807. Om det førstnævnte arbejde udgav han Udførlig Beretning om den Plan, der blev lagt og udført i Anledning af den store Ildebrand i Kbh. 1795, 1800. Desuden har han skrevet lærebøger i landmåling, flere afhandlinger om tekniske emner og udgivet Fuldstændige og fattelige Forelæsninger over Bygningskunsten I, 1802. 1808 blev han kar. generalkrigskommissær. Som arktitekt og entreprenør, også som byggespekulant, har R. været meget virksom. I Norge er bl.a. kirken i Skien (1783) og Ulefos herregård (1803ff) opført efter hans tegninger, desuden et gravmæle i Skjebjerg kirke over generalauditør O. C. Wessel (1794) og en mindesten i Oslo for generalkommissær Prydz. I Kbh. har han, delvis i samarbejde med A. Hallander, bygget talrige borgerhuse, bl.a. St. Annæ Plads 5, 1796 og 11, ca. 1800, Kronprinsessegade 26 og 28, ca. 1802 og Amaliegade 39, 1801, også Wildersgade kaserne, 1802. Muligvis kan også Ved Stranden 18 (Hotel Royal), Frydenlund, 1790erne og "den røde sal" fra Ny Bakkehus (nu i kunstindustrimuseet) tilskrives R. der ikke uden selvstændighed arbejdede i C. F. Harsdorffs stil. Flere af hans arbejder, særlig Ulefos, er gennemført i en stram og nøgtern, ganske karakterfuld manér. R. var æresmedlem af akademiet. – Tit. professor 1783. Justitsråd 1807.