Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J.H. Koch

Oprindelig forfatter FrWeil
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

J.H. Koch, Jørgen Hansen Koch, 4.9.1787-30.1.1860, arkitekt. Født i Kbh. (Frels.), død sst. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Efter at have lært tømrerhåndværket kom K. på akademiet hvor han 1809 vandt begge sølvmedaljerne og 1811 den lille guldmedalje. Som elev af C. F. Hansen blev han af denne 1810 ansat som konduktør ved råd- og domhuset, senere tillige ved Frue kirke, men fortsatte samtidig sine studier ved akademiet og vandt 1816 den store guldmedalje. I nov. 1817 tiltrådte han en lang udenlandsrejse, først til Italien og derfra til Grækenland, hvilket dengang var ualmindeligt. Ved tilbagekomsten til Rom traf han akademiets præses, prins Christian Frederik (Christian VIII) hvis venskab han fra den tid nød godt af. Han fulgte med prinsen til Napoli, senere til Frankrig og England. I Italien blev han medlem af akademierne i Napoli og Firenze samt St. Luca i Rom. Prinsens bevågenhed og de grundige studier som K. havde gjort på rejsen, skaffede ham en god karriere både ved akademiet og på embedsbanen. Efter hjemkomsten i dec. 1822 blev han agreeret på projekter til et universitet og et museum, og 1823 blev han udnævnt til bygningsinspektør. Der var det usædvanlige ved denne udnævnelse at han samtidig fik titel af hofbygmester, samme dag som C. Hornbech der havde været bygningsinspektør i en årrække. Ved akademiet blev K. medlem 1831 og professor 1835, da C. F. Hansen trak sig tilbage. 1844 blev han valgt til direktør for tre år, og skønt genvalg ifølge fundatsen ikke kunne finde sted, blev han 1847 udnævnt på ny ved en kgl. resolution, ligesom det et par gange var sket med C. F. Hansen. 1849 blev han udnævnt til bygningsdirektør, et embede der havde stået åbent siden C. F. Hansens død (1845), og virkede som sådan til 1856 da han tog sin afsked fra sine embeder. Han var den sidste hofbygmester og den sidste bygningsdirektor. Siden den tid har bygningsinspektorernes stilling været den højeste inden for statens bygningsvæsen.

Et af K.s første arbejder var en udvidelse af Det kgl. bibliotek, efter at det ved kunstkammerets nedlæggelse havde fået rådighed over bygningens øverste etage. Han indrettede her (1827) to større og en mindre bogsal, alle med gallerier der støttedes af søjler i hjørnerne, ligesom i C. J. Zubers "forgyldte Sal" fra 1785. Ved bygningens omdannelse til rigsarkiv er disse smukke interiører forsvundet, dog er tyve doriske søjler og en del andet materiale senere ført til Koldinghus og benyttet ved indretningen af "den hvide Sal". Ellers var K.s virksomhed som hofbygmester i de første år overvejende bestemt af hans forhold til prins Christian Frederik. Da dennes søn, prins Frederik Carl Christian (Frederik VII) 1828 holdt bryllup med Frederik VIs datter Vilhelmine, indrettede K. det Brockdorffske palæ på Amalienborg til dem. Det indre blev helt restaureret; K. skabte bl.a. et smukt trappeparti med søjler. Samtidig indrettede han en sommerlejlighed på Frbg. slot til prinseparret i de krumme fløje ved slotsporten, hvilket medførte en vellykket ombygning af denne. Da prinsen var blevet guvernør på Fyn og 1841 indgik sit andet ægteskab var det atter K. der indrettede deres lejligheder på slottet i Odense og på Frederiksgave ved Assens. Endelig restaurerede han Bernstorff slot som Christian VIII købte 1842. Af offentlige bygninger som K. har opført kan nævnes rådhusene i Store Heddinge og Rudkøbing, kirken i Sæby i Horns herred og de lærde skoler i Roskilde, Hillerød og Odense. Her fortsætter han C. F. Hansens retning. Mere selvstændig er han i sin interiørkunst som er fremgået af hans rejsestudier, dels i Italien, dels i Frankrig og England. Smukke eksempler kan ses på Amalienborg og i det fornemme palæ i Bredgade som han byggede 1835 for grosserer A. N. Hansen (senere A. C. Gaméls ejendom).

K. deltog også i konkurrencen om et museum for Bertel Thorvaldsens værker, og det var ham der fik Frederik VI til at skænke "den kgl. Vogngaard" til dette formål. At G. Bindesbølls projekt blev foretrukket har sikkert været en skuffelse for K., så meget mere som han ikke i sin lange embedstid havde haft lejlighed til at opføre nogen større offentlig bygning. Hvor fin og smagfuld en arkitekt K. var ser man bedst af hans tegninger fx til skolen i Hillerød (i den Kochske samling på kunstakademiet). Som denne bygning nu ser ud, er den meget forringet ved en senere ombygning og forlængelse. – Justitsråd 1829. Etatsråd 1832. Konferensråd 1848. - En søn Peter Frederik Koch, født 22.4.1832, død 1.6.1907, blev student 1850, cand.jur. 1857, s.å. sekretær i justitsministeriet, 1864 fuldmægtig. Efter 1869–71 at have været kst. vicepolitidirektør i Kbh. blev han assessor i Kbh.s kriminal- og politiret, 1878 i landsover- samt hof- og stadsretten, 1880 næstformand i sø- og handelsretten, 1885 assessor, 1897 justitiarus i højesteret. 1882–98 sad han i borgerrepræsentationen, fra 1885 som formand. K. der var gift med en datter af Carsten Hauch var stærkt kunstinteresseret og blev 1887 medlem af indkøbskomiteen ved Statens museum for kunst, af Glyptotekets bestyrelse og formand for kommissionen af 1886 om kunstakademiets ordning. R. 1880. DM. 1887. K2. 1888. K1. 1892. S. K. 1900.

Annonce

Familie

Forældre: skibsbygmester Jørgen Hansen K. (1745–1801) og Anne Cathrine Folckersen (1758–1809). Gift 15.8.1828 i Kbh. (Holmens) med Ida Wulff, født 11.10.1806 i Kbh. (Holmens), død 19.11.1876 sst. (Helligg.), d. af premierløjtnant, senere kontreadmiral Peter W. (1774– 1842) og Hanne H. Weinholdt (1784–1836). - Far til Henni K.

Udnævnelser

R. 1828. DM. 1831. K. 1841.

Ikonografi

Mal. af Jul. Schoppe ca. 1820. Mal. af J. L. Lund udst. 1832. Afbildet på S. Schacks mal., 1843, af salvingen 1840 (St. mus.). Mal. af C. A. Jensen, 1846 (brændt på Fr.borg 1859). Afbildet på J. Sonnes frise 1846–48 (på Thorvaldsens mus.). Buste af H. V. Bissen 1847–48 (St. mus.; Fr.borg). Mal. af D. Monies, 1848 (udstillingsfonden, Charlottenborg), efter dette to litografier, det ene af I. W. Tegner. Tegn. af Fredrika Bremer, 1849. Tegn. signeret J. Kayser, 1852 (Fr.borg). Tegn. af J. V. Gertner udst. 1857. Mal. af J. Roed, 1860, og af E. Jerichau Baumann (Fr.borg).

Bibliografi

Chr. Bruun og Ludv. Fenger: Thorvaldsens museums' hist., 1892 20. Opmålinger, udg. af Odense bygningsskoles elevforen. 1925 og 1929. Helga Stemann: F. Meldahl og hans venner I-II, 1926–27. Vilh. Wanscher i Artes I, 1932 94–97. Fr. Weilbach sst. 1933 58–61. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933. Samme: Frederiksberg slot, 1936 50f. Amalienborg, red. Viggo Sten Moller, 1973 120–22. – Papirer i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fr. Weilbach: J.H. Koch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 6. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292780