Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørn Utzon

Oprindelige forfattere MeHa og EsHio

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jørn Utzon, Jørn Oberg Utzon, 9.4.19182008, arkitekt. Efter studentereksamen 1937 (Ålborg katedralskole) kom Jørn Utzon på kunstakademiets arkitektskole hvorfra han tog afgang 1942. Han arbejdede derefter på forskellige tegnestuer, bl.a. i en periode hos den finske arkitekt Alvar Aalto som fik stor indflydelse på hans arkitekturopfattelse. 1945 modtog han akademiets mindre guldmedalje for et projekt til en bygning for Det kgl. danske musikkonservatorium, et smukt forslag i Aaltos ånd som dog ikke varslede at Jørn Utzon med tiden skulle komme til at yde det helt sublime. Dette år og det følgende deltog Jørn Utzon s.m. sin studiekammerat Tobias Faber i flere store arkitektkonkurrencer uden dog at opnå mere end en 3. præmie (et idrætsanlæg i Næstved).

1949 rejste Jørn Utzon på et stipendium til USA hvor han bl.a. fik kontakt med de to store pionerer inden for den moderne arkitektur Frank Lloyd Wright og Mies van der Rohe hvilket skulle blive af stor betydning for hans videre udvikling. 1953 deltog han i konkurrencen om den nye Langeliniepavillon med et fantasifuldt projekt til et glastårn med paddehatteformede etageadskillelser (3. præmie). Han havde her frigjort sig for den mere traditionelle arkitekturopfattelse, og 1957 vandt han overraskende den store internationale konkurrence om et operahus i Sydney med et visionært projekt til en bygning med tage af mægtige betonskaller der som udspilede sejl åbnede sig mod Sydneys havn. En sådan bygning var ikke tidligere set, og mange tvivlede på at den overhovedet kunne lade sig opføre. Man tvivlede også på at regeringen i New South Wales ville gå i gang med et så ambitiøst projekt, men det ville den.

Jørn Utzon allierede sig med den danskfødte britiske ingeniør Ove N. Arup hvis velrenommerede firma Ove Arup & Partners påtog sig at stå for ingeniørarbejderne. Efter et par års projektering måtte Arup imidlertid konstatere at de store betonskaller ikke lod sig beregne statisk. Jørn Utzon løste dette problem ved at ændre konstruktionen så skallerne overalt kom til at danne udsnit af en kugleflade hvorved de kunne udføres som en ribbekonstruktion af præfabrikerede elementer. Selv om dette prekære tekniske problem dermed var løst på næsten genial vis opstod der snart en række andre vanskeligheder, denne gang af ledelsesmæssig og økonomisk art. Byggeriet var oprindelig skønsmæssigt beregnet til at skulle koste omkring 50 mio. kr., men 1965 skønnede man at de totale omkostninger ville nå op på omkring 480 mio. kr. Byggeriet var blevet besluttet af en labour-regering under stærk kritik og modstand fra den liberale opposition, og da denne kom til magten i maj 1965 overtog ministeren for offentlige arbejder, David Hughes, personlig al kontrol med byggeriet og satte dermed den valgte byggekomité ud afspillet. Dette udviklede sig til en konflikt mellem politikeren og den kompromisløse arkitekt, og i marts 1966 valgte Jørn Utzon at fratræde som arkitekt for byggeriet. Det vakte bestyrtelse verden over hvor man betragtede det næsten fuldførte operahus som et af vort århundredes betydeligste arkitekturværker.

Annonce

Operaen blev fuldført 1973 af australske arkitekter, men 1998 blev det besluttet at føre bygningen tilbage til en fuldstænddiggørelse efter den oprindelig plan. Sydney Opera House er optaget i den danske Kulturkanon, 2006; den blev i 2007 optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Selv om Jørn Utzon således ikke kom til at fuldføre operahuset står det dog som hans værk, og det gjorde ham verdensberømt. Som følge heraf fik han overdraget flere store opgaver i udlandet bl.a. Mellibanken i Teheran (1963) og parlamentsbygningen i Kuwait, 1972-83, som er inspireret af beduinernes kultur. 1971 opførte han eget hus på Mallorca, Can Lis. En række projekter kom imidlertid ikke til udførelse, det gælder således et projekt til en by Elviria ved den spanske Middelhavskyst (1960), et teater i Zürich (1. præmie ved en konkurrence 1964), et teater i Wolfsburg (1966) og Jeddah stadion i Saudi-Arabien (1969).

Inden Jørn Utzon 1963 flyttede til Sydney for at lede opførelsen af operahuset, havde han herhjemme gennemført nogle bemærkelsesværdige byggerier. Hans eget hus i Hellebæk (1952) var et af de første enfamiliehuse med en åben plan og det kom til at danne skole. Kingohusene (også kaldet romerhusene) ved Helsingør (1956) var et af første vellykkede eksempler på en tætlav bebyggelse. Den omfattede 60 gårdhuse opført traditionelt af gule teglsten. Derefter fulgte Terrassehusene i Fredensborg (1962), en bebyggelse for hjemvendte udenlandsdanskere hvor de enkelte huse kæder sig sammen smukt tilpasset det kuperede landskab.

Først 1977 kom Jørn Utzon påny til at opføre en bygning herhjemme, Bagsværd kirke, der i det ydre er næsten anonym, men hvis indre er karakteristisk for Utzons formsprog. Især viser kirkerummet hans evne til gennem en usædvanlig tagkonstruktion at skabe et smukt belyst rum. Blandt hans øvrige opførte værker kan nævnes Paustians Møbelhus i Københavns havn, 1986-87, endnu et hus til sig selv på Mallorca, Can Feliz, 1992-94, Musikhuset i Esbjerg sammen med sønnen Jan Utzon, 1996 og Skagen Odde Naturcenter, 1997-2000, opført under ledelse af Jan Utzon. Sammen med sønnen Kim Utzon tegnede han udstillings- og videnscentret Utzon Center ved havnefronten i Ålborg, indviet 2008.

Mens Jørn Utzon således kun har opført få bygninger i Danmark har han gennem årene udarbejdet en lang række interessante projekter der ligesom hans mange udenlandske projekter har lidt den skæbne ikke at blive realiserede. 1952 vandt han både 1. og 2. præmie i konkurrencen om LO-højskolen ved Helsingør, men af brandtekniske årsager kom det foreslåede højhus ikke til udførelse, og 3. præmien blev opført. Året efter vandt han konkurrencen om en byplan for et område på Frederiksberg, men projektet som omfattede en række højhuse langs søerne blev opgivet. Samme skæbne led et helt originalt projekt til et kunstmuseum i Silkeborg (1964). Af hensyn til det smukke gamle haveanlæg i hvilket museet skulle placeres havde han foreslået det nedgravet i jorden så kun ovenlysene ragede op over terrænet. Forslaget blev senere omarbejdet til et mere traditionelt men arkitektonisk interessant forslag, men heller ikke dette kom til udførelse.

Et smukt projekt til en svømmehal på Søpavillonens grund ved søerne som Københavns kommune havde bestilt, og som Jørn Utzon udarbejdede s.m. sønnen arkitekt Jan Utzon (1979) blev stillet i bero. I flere af sine projekter – bl.a. i det nævnte omarbejdede Silkeborg-projekt og et projekt til et bycenter i Farum (1966) samt en række af de udenlandske projekter – arbejdede Jørn Utzon med begrebet "additiv arkitektur", dvs. bygningsanlæg bestående af større eller mindre arkitektoniske enheder som kan sammenbygges således at bygningskomplekset kan udvides eller omdannes efterhånden som udviklingen kræver det. I udstrakt grad eksperimentrede Jørn Utzon også i forbindelse hermed med præfabrikerede bygningsdele. Et byggesystem Espansiva til typehuse af træ, som gav mulighed for individuelle planløsninger ved sammensætning af en række præfabrikerede rumdele, blev markedsført (1969), men slog ikke an. Samme system brugte han til et planlagt skolebyggeri i Herning (1970). Der blev udført en prototype, men kommunen opgav projektet. At prototypen er multianvendelig fremgår af at den nu gør glimrende fyldest som kontorbygning for et shippingfirma. Princippet med at opbygge variable løsninger af standardiserede enkeltdele anvendte Jørn Utzon også i møbler, bl.a. i en møbelserie med aluminiums-stel som skulle være anvendt til operahuset i Sydney.

Selv om mange af Jørn Utzons projekter således ikke er blevet realiserede har de dog haft betydning derved at de har vist nye veje og inspireret hans samtidige til utraditionel tænkning. Utzon er blevet karakteriseret af både danske og udenlandske fagfæller som en af sin generations betydeligste arkitekter.

Jørn Utzon modtog Eckersberg medaljen 1957, C. F. Hansen medaljen 1967 og prins Eugen medaljen fra svensk side 1973. Bund Deutscher Architecten's æresplakette modtog han 1965, Møbelprisen 1970, Royal Institute of British Architects guldmedalje 1978, Läkerolprisen 1979, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1980, Danske arkitekters landsforbunds arkitekturpris 1981, Alvar Aalto-medaljen 1982, Niels-prisen 1986, Det fransk arkitekturakademis Grande Médaille d'Or 1995, Sonningprisen 1998 og den amerikanske arkitekturpris The Pritzker Architecture Prize 2003 som den første dansker. 1970 blev han æresmedlem af American Institute of Architects; æresprofessor ved Ålborg universitet 2003.

Familie

Jørn Utzon blev født i København, begravet på Hellebæk kirkegård. Forældre: skibsingeniør Aage Oberg Utzon (1885-1970) og Estrid Hauna Waleska Olsen (1894-1951). Gift 4.12.1942 i Stockholm med Lis Fenger, født 8.4.1919 i Kbh., død august 2010, datter af overlæge, dr.med. Mogens Fenger (1889-1956) og Anne M. M. Schmiegelow (født 1891).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Interviews i Berl. tid. 26.8.1976 og Politiken 21.6.1978. -Arkitekten U, 1954 59 (Langeliniepavillonen). Arkitekten, 1959 101-07 (LO-højskolen, Helsingør) 159-66 (byplan, Frbg.); 1964 381-85 (teater, Zürich); 1966 310-13 (teater, Wolfsburg); 1977 10f (Bagsværd kirke). Arkitektur I, 1957 47-52 (operahuset, Sydney); III, 1959 201-07 (Kingohusene, Helsingør); VIII, 1964 1-5 (museum, Silkeborg) 97-105 141-52 (terrassehusene, Fredensborg); XIV, 1970 12-17 (skole, Herning) 18-23 (Farum bycenter) 24-39 (Jeddah stadion) 40-48 (møbler). Pat Westcott: The Sydney opera house, Sydney 1965. Elias Duek-Cohen: Jørn Utzon and the Sidney opera house, Sydney 1967. Michael Baume: The Sydney opera house affair, Melbourne 1967. John Yeomans: The other Taj Mahal. What happened to the Sydney opera house, London 1968. Vincent Smith: The Sydney opera house, London, Sydney 1974. Tobias Faber i Berl. tid. 8.4.1978. Martin Hartung sst. 22.11.1981. Michael Asgaard Andersen: Jørn Utzon - arkitekturens tilblivelse og virke, 2011

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Esbjørn Hiort: Jørn Utzon i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298774