Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Selchau

Oprindelige forfattere MeHa og EsHio

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jørgen Selchau, 22.10.1923-20.11.1997, arkitekt. Efter studentereksamen 1942 kom Jørgen Selchau i tømrerlære, blev svend 1946 og kom på Teknisk skole hvorfra han fik afgang som bygningskonstruktør 1947. Han gik derefter på kunstakademiets arkitektskole hvor han tog afgang 1951. 1956 oprettede han selvstændig arkitektvirksomhed i kompagniskab med Gehrdt Bornebusch, Max Brilel og Henning Larsen. Dette stærke og idérige arkitekthold gjorde sig straks bemærket ved at vinde den ene store arkitektkonkurrence efter den anden. Ofte deltog de med flere forslag og opnåede endog i nogle tilfælde flere placeringer i samme konkurrence. Dette indbragte kompagniskabet en række store opgaver. Sammen opførte de således Vangeboskolen i Søllerød 1957–60, Skt. Jørgensbjerg skole i Roskilde 1959–60 og kapel og krematorium i Glostrup 1960–61. Herefter udtrådte Henning Larsen af kompagniskabet og Jørgen Selchau opførte s.m. Bornebusch og Brüel Langmarksskolen i Horsens. Den opførtes i etaper og blev først færdig 1964. De følgende år bragte yderligere en række store opgaver som nødvendiggjorde, at ansvaret for de enkelte opgaver blev delt, således at en af kompagniskabet blev den ansvarshavende arkitekt for det pågældende arbejde. Blandt disse byggeopgaver skal nævnes Toftevangsskolen i Birkerød 1964, Holbæk seminarium 1967, Esbjerg seminarium 1973, Benediktehjemmet i Fredensborg s.å., Fredensborg-Humlebæk kommunes administrationsbygning 1974, boligbebyggelsen Beringsvænge i Horsens s.å. og Danmarks ambassade i Peking ligeledes 1974. Fra 1981 havde han egen tegnestue.

Den største opgave Jørgen Selchau fik overdraget s.m. Bornebusch og Brüel var dog Københavns amts sygehus i Herlev 1970–77. Den blev løst med stor brillans med Jørgen Selchau som ansvarlig for selve sygehuset og Bornebusch for den tilhørende centralskole for sygeplejersker. Da det store bygningsværk blev taget i brug var det uden tvivl et af Europas mest moderne sygehuse. På en række områder var der søgt nye veje både med hensyn til rationel indretning og i bestræbelserne for at undgå den sædvanlige triste hospitalsatmosfære for derigennem at skabe trivsel for patienterne.

Mens Jørgen Selchau i sine tidlige arbejder især brugte traditionelle materialer som teglsten og træ på en utraditionel måde, så der skabtes nye rigt varierede arkitektoniske udtryk, viste Jørgen Selchau ved opførelsen af sygehuset i Herlev, at han også fuldt ud beherskede den moderne industrialiserede byggeteknik og kunne bruge den til at skabe arkitektonisk markante og udtryksfulde former.

Annonce

Jørgen Selchau blev lærer på kunstakademiets arkitektskole 1958 og var professor i bygningskunst 1968–71. Han var medlem af Kunstakademiet fra 1987, og af Akademirådet 1988-96, formand 1990-93. 1966 modtog han Træprisen, 1973 Eckersbergmedaljen, 1982 Betonelement prisen og tildeltes 1991 statens livsvarige ydelse.

Familie

Jørgen Selchau blev født i Islev, Rødovre sogn; begravet på Garnisons kirkegård, København.

Forældre: kunstmaler Thorkild Osvald Olsen (1890–1973, gift 2. gang 1938 med Berthe Christensen, født 1913) og keramiker Ellinor Selchau (1899-1986). Gift 1. gang 28.7.1950 med Ingrid Kofod, født 2.4.1928 i Kbh., d. af grosserer Sven K. (1900–65) og Else Adler Svanholm (1903–74). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang 7.12.1978 i Kbh. (b.v.) med arkitekt, keramiker Inger Elisabeth Møller, født 1.4.1935 i Porsgrunn, Norge (gift 1. gang 1961 med professor, arkitekt Mogens Breyen, født 1932, gift 2. gang med væver Kim Naver, født 1940), d. af advokat Jacob Aall M. (1906-89) og Mensendiecklærer Ellen Serine Reim (1910-87).

Udnævnelser

R.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitektur, 1961 68–76 (Vangeboskolen, Søllerød) 77–81 (St. Jørgensbjerg skole, Roskilde); 1965 153–58 (Toftevangsskolen, Birkerød); 1975 1–7 (ambassade, Peking) 14–19 (Beringsvænge, Horsens) 20–23 (Benediktehjemmet, Fredensborg) 34–40 (seminarium, Esbjerg); 1977 169–208 (amtssygehuset, Herlev).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Esbjørn Hiort: Jørgen Selchau i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297367