Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Bo

Oprindelige forfattere MeHa og HELang
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Jørgen Bo, 8.4.1919-.1999, arkitekt. Født i Kbh. (Lyngby sg.). Efter studentereksamen 1936 blev B. optaget på akademiets arkitektskole og fik afgang herfra 1941. Fra 1943 havde han selvstændig praksis. I årene 1944–52 virkede han som teknisk konsulent for Danmarks naturfredningsforening, og han fortsatte tilknytningen som medlem af naturfredningsrådet 1952–61. B. blev 1946 assistent ved undervisningen på akademiet, 1959 udnævntes han til lektor i bygningskunst, året efter til professor ved akademiet; denne stillilng bestred han indtil 1989. Han var arkitekt for Ny Carlsberg glyptotek 1971-78. I slutningen af 1940erne og begyndelsen af 50erne opførte B. (s.m. Knud Hallberg) en del boligbebyggelser, bl.a. de såkaldte elementhuse ved Kærparken i Hjortekær, 1947–48 – karakteristiske for den stramme materialesituation efter besættelsen – og Skoleparken ved Triumfvej i Gladsaxe, 1953–55. S.m. Vilhelm Wohlert opførte B. bl.a. Louisiana-museet i Humlebæk, 1958 (udv. flere gange), villabebyggelsen Piniehøj mellem Vedbæk og Rungsted, 1961–62, restaurering og indretning af Musikhistorisk museum i ejendommen Åbenrå 32–34 i Kbh., 1962–66, Danmarks ambassade i Brasilien, 1972–74 samt Kunstmuseet i Bochum, Tyskland, 1978-83.

Endvidere opførte B. (sammen med Karen og Ebbe Clemmensen)Blågård seminarium i Gladsaxe, 1962–66, og (med Anders Hegelund som assoc. arkitekt) det internationale selskab lBMs hovedkvarter i Lundtofte, 1970–72 og IBM International Educational Center i Belgien, 1973–75. Om en del af sine arbejder skrev han selv, i Arkitekten 1953 186–92 (elementhusene) og 1956 145–65 (Skoleparken), Arkitektur 1969 54–65 (Blågård seminarium) og 1976 81–120 (ambassaden i Brasilien, IBM Lundtofte, Bruxelles). Selv om en væsentlig del af B.s arbejder blev udført i samarbejde med andre sporer man en umiskendelig personlig holdning i hans evne til at forenkle de arkitektoniske former i en fast og udtryksfuld komposition af bygnings-blokke med stramme linjer og lysende flader. B. er blevet tildelt flere hædersbevininger, bl.a. Eckersberg-medaljen 1959 og C. F. Hansen-medaljen 1983.

Familie

F: adjunkt, senere lektor Alf B. (1887–1966) og rektor Anne Marie Johansen (1885–1972). Gift 18.10.1941 på Frbg. med sekretær Gerda Boisen Bennike, født 28.2.1917 i Kbh., d. af ingeniør Bjarne B. B. (1878–1948) og Margrethe Parbst (1884–1970). Ægteskabet opløst.

Annonce

Udnævnelser

R. 1966. R.1 1977.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

J. B. i Arkitekten, 1953 186–92 og 1956 127–33. Samme i Arkitektur, 1969 54–65 og 1976 81–120. – Kay Fisker sst., 1958 145–65. P. E. Skriver sst., 1963 161–99. Tobias Faber: Dansk arkitektur, 1963 162. J. Sestoft i Arkitektur, 1968 45–50.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, H. E. Langkilde: Jørgen Bo i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287246