Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Henning Larsen

Oprindelige forfattere MeHa og HELang

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Henning Larsen, Henning Gøbel Larsen, 20.8.1925-22.6.2013, arkitekt. Efter sin studentereksamen 1943 kom Henning Larsen i tømrerlære og tog siden afgang fra Teknisk skole i København. Fra 1948 fortsatte han sin arkitektuddannelse på kunstakademiet, dog afbrudt af studieophold ved The Architectural Association's skole i London og ved Massachusetts Institute of Technology i Boston, USA. Fra akademiet fik han afgang 1952.

Efter nogle år som medarbejder, bl.a. hos Arne Jacobsen og ved statens byggeforskningsinstitut, fik han 1956 egen virksomhed som parthaver i et kompagniskab med Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau. Med musketeragtig brillans gjorde de sig gældende i disse års arkitektkonkurrencer - Langmarksskolen i Horsens 1957, kapel-krematorium i Roskilde 1957, Vangeboskolen i Søllerød 1958, kapel-krematorium i Glostrup 1958 og Skt. Jørgensbjerg skole i Roskilde 1958 – men de fægtede samtidig i hver sin retning, og i konkurrencerne deltog de ofte med flere projekter. Trods den gloriøse start gik kompagniskabet derfor op i sømmene, og L. var den første der gled ud. Han fuldførte dog kapellet i Roskilde (indviet 1961) hvor paterniteten til konkurrenceprojektet vel også var ret åbenbar. Herefter var han 1960 alene med et konkurrenceprojekt til Klostermarksskolen i Roskilde. Den blev bygget og taget i brug 1965.

I 1961 vandt Henning Larsen førsteprisen i en skandinavisk konkurrence om et nyt universitet i Stockholm. Han fik ikke lov at realisere det, men lagde dog grunden til sit ry som en succesfuld deltager i internationale arkitektkonkurrencer. Han har således bl.a. vundet konkurrencer om et nyt universitet i Trondheim, Freie Universität i Berlin, retsbygning og boligkvarter sst. og udenrigsministerium i Saudi-Arabien; sidstnævnte blev dog opført 1979-84. Ofte har selve byggeopgaverne ladet vente på sig, Trondheim universitet blev opført 1974-78 efter konkurrence i 1970, og byggeriet i Berlin gennemførtes 1973-81 efter konkurrence 1964. Herhjemme har Henning Larsen bl.a. bygger et amtsgymnasium i Tåstrup 1980-81. Blandt de - i hvert fald midlertidigt - strandede projekter er et smukt konkurrenceforslag til et hovedbibliotek i Gentofte, 1978. Blandt de udførte arbejder er et kapel-krematorium i Århus, 1968, Handelshøjskolen, Frederiksberg 1985-89 og nogle byggerier på Grønland: boligbebyggelse m.m. i Jakobshavn 1971, sportshaller i Jakobshavn og Sukkertoppen, 1977.

Annonce

Blandt hans senere værker bør følgende nævnes: udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek 1994-96, hovedsædet for Unibank (Nordea) 1997-2000, IT-universitetet i København 2001-04 samt boligbyggeriet Bølgen ved Vejle Fjord 2006-. I 2005 blev Operaen på Holmen i København indviet; bygningen blev bekostet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Selve udformningen af projektet gav anledning til diskussioner mellem Henning Larsen og Mærsk Mc-Kinney Møller. Blandt bygninger opført i udlandet kan nævnes Nation Centre, Nairobi 1987-92 samt koncert- og kongreshuset Harpa i Reykjavik, indviet 2011.

Henning Larsen virkede som lærer ved kunstakademiet fra 1959, og her var han professor i bygningskunst 1968-95. Forinden havde han virket som gæsteprofessor i USA, ved Yale universitet 1964 og ved Princeton universitet året efter. 1967–68 underviste han ved arkitektskolen i Århus. Han var medlem af Akademirådet 1968-70.

Det er som ophavsmand til de store, ambitiøse og idérige projekter at Henning Larsen skabte sig et navn, også uden for landets grænser. Flere er dog strandet på tegnebordet hvor han måske også først og fremmest følte sig hjemme som en inspirerende og virtuos formgiver der beherskede de store byggeprogrammers mangfoldighed. Hans idégrundlag var vel oftest netop den rigt varierede og variable struktur i de store moderne opgaver som ikke er og ikke kan være definitive i deres løsning. Det hænder måske, at projekterne bleges en kende når de ser virkelighedens lys, for Henning Larsen savnede nok interesse for materialernes egenart og struktur. De lades hos ham i stikken til fordel for de rumlige oplevelser og det samlede bygværks billedmæssige kvalitet.

Henning Larsen stiftede arkitekturmagasinet Skala 1985, der udkom til 1994, og arkitekturgalleriet Skala på Gråbrødre torv i København 1985, som lukkede i 1989. Han stiftede Henning Larsen Fond i 2001 til støtte af dansk arkitektur i bred forstand. Henning Larsen modtog mange både danske og internationale priser og udmærkelser, bl.a. Eckersberg-medaljen 1965, C.F. Hansen medaljen 1985, Prins Eugen medaljen 1986,The International Design Award 1987, Aga Khan-prisen 1989, Europa Nostra-prisen 1998 (for udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptoteket) og Stockholm-priset 2001. Han blev æresmedlem af Akademiet 2000 og æresdoktor ved Kungliga tekniska högskolan, Stockholm 2001.

Familie

Henning Larsen blev født i Opsund, Brejning sg.

F: førstelærer Erik Peter Larsen (1892–1959) og sygeplejerske Johanne Mary Gøbel (1894-1987). Gift 28.2.1970 i Søllerød (b.v.) med journalist Eva Annette Smidth-Fibiger, født 11.7.1937 i Kbh., d. af rådgivende civilingeniør Erik Friedlieb S. (1894–1973) og Adelheid Henrikka Erichson (født 1896).

Udnævnelser

R1.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten, 1957 225–27 (kapelkrematorium i Roskilde). Sst. 1961 217–27 (Sth.s univ.). P. E. Skriver sst. 1964 290–95 (Freie Univ., Berlin). Samme i Arkitektur, 1961 68–76 (Vangeboskolen) 77–81 (St. Jørgensbjerg skole). Sst. 1975 93–99 (bebyggelse i Jakobshavn). P. E. Skriver sst. 1980 129–72 (Trondheim univ. m.m.). Henrik Sten Møller i Politiken 8.7.1979.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, H. E. Langkilde: Henning Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293299