Hans J. Holm

Hans J. Holm, Hans Jørgen Holm, 9.5.1835-22.7.1916, arkitekt. Født i Kbh. (Frue), død i Ordrup, begravet i Kbh. (Vestre). H. blev student 1854, tog det følgende år filosofikum og adgangseksamen til Polyteknisk læreanstalt. Senere samme år gik han i murerlære og blev tillige optaget på akademiet. 1855–56 besøgte han samtidig G. F. Hetschs tegneskole. 1862 vandt han den lille sølvmedalje, 1863 den store og 1867 den lille guldmedalje. J. D. Herholdt må dog betragtes som hans egentlige lærer. Han var i studietiden konduktør for Herholdt ved universitetsbibliotekets opførelse 1858–60 samt Studenterforeningens bygning i Holmens Kanal 1861–63. Han var siden Herholdts nærmeste discipel og våbendrager og fortsatte sin læremesters individualistiske, danskitalienske retning og lagde om muligt endnu mere vægt på detaljen og det hjemlige præg. Hans arbejder er fint gennemtegnede, og de fleste af dem præget af en venlig og uheroisk dansk karakter. Der tages meget hensyn til brugbarhed, materiale og konstruktion. Som hovedværker kan nævnes Sanderumgårds hovedbygning, 1870–72, Diakonissestiftelsen i Kbh., 1873–76 (senere udvidet), Ålborg Kommunehospital. 1879–81 og 1890–91, Nørrevoldgade 11, 1880–82, Ålborg Tekniske skole, 1881–83 (senere udvidet), Frans Schwartz' villa, Bjerregårdsvej 7, 1884, Mineralogisk museum og Kemisk laboratorium. Østervoldgade 5–7, 1888– 93, Overformynderiet, Stormgade 18, 1893–94, Skive nye kirke, 1896–98, Det kgl. bibliotek, 1898–1906 (med inventar af J. Magdahl Nielsen), Vestre kirkegård, påbegyndt 1883 sammen med brolægningsinspektør C. Ambt, hovedkapellet 1892 (senere udvidet og til dels ombygget) Søndre kapel 1906, kontorbygning og hovedport 1908. H. har desuden opført 10 kommuneskoler i Kbh. bl.a. Matthæusgade skole, 1883 og Tietgensgades skole, 1885–86. Det bedste han har præsteret, karakteriseret ved samfølelse med det danske landskab og fortidens bygningskunst, findes dog måske i små arbejder som St. Peders kapel ved Bækkeskov, beliggende på en tætbevokset skrænt ud mod søen, og Frue kirke i Kamstrup med et festligt nygotisk interiør. Han har også tegnet meget og smukt dekorativt arbejde, som eksempel kan nævnes smedejernsgitteret til Amagertorv 6. Som de fleste af sit slægtleds arkitekter var H. stærkt optaget af den hjemlige middelalderlige arkitektur og har udført et stort antal restaureringer. Han gennemførte bl.a. en diskutabel ombygning af Ålholm Slot, genopførte Vallø Slot efter branden 1893, udførte istandsættelser ved Frelsers kirke og Roskilde domkirke og restaurerede en række landsbykirker. H. fik meget stor betydning som lærer. Han var assistent ved kunstakademiet 1866–79 og professor 1883–1908. I sin lærervirksomhed kom han fremfor alt til at stå som formidler af den Herholdtske arkitekturretning. Som en mere personlig holdning krævede han bl.a. en høj grad af fordybelse ved hver enkelt opgave og kom dermed til at bidrage til opløsningen af den dogmatiske historicisme. Af særlig betydning var måske hans grundige vejledning i opmåling der fik en direkte fortsættelse i Foreningen af 3. dec. 1892s virksomhed. Sammen med sine elever opmålte og udgav han Bornholms ældgamle Kirkebygninger, 1878. Han var 1872–87 og 1894–1901 medudgiver af Ældre nordisk Architektur, han udgav Danske Herreborge fra det 16. Aarhundrede, 1904 (tekst af Francis Beckett) og nogle rækker af Studierejser af Kunstakademiets Elever, 1904 og 1913. H. var kommunal bygningsinspektør i Kbh. 1872. Han blev medlem af akademiet 1873. Han var medstifter af og sad i bestyrelsen for Selskabet for historie, litteratur og kunst 1876–1906 og for Foreningen til hovedstadens forskønnelse 1885–1908, æresmedlem af Akademisk arkitektforening og Kunstnerforeningen af 18. nov. 1908 samt medlem af kunstakademiet i Stockholm.