Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Erling Langkilde

Oprindelige forfattere MeHa og FGrut

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Hans Erling Langkilde, 24.6.1906-25.2.1997, arkitekt. Hans Erling Langkilde blev student 1925 fra Sortedam gymnasium og fik sin uddannelse på kunstakademiet; han var medarbejder hos Vilh. Lauritzen 1928–29, hos Steen Eiler Rasmussen 1929–30 (London), og hos C. Harild 1930–32; han var ansat på Carlsbergbryggeriernes arkitektkontor 1932–34, på Fællesforeningen for Danmarks brugsforeningers arkitektkontor 1934–39, hvor han bl.a. bistod lederen af dette, M. K. Michaelsen, med tilrettelæggelsen af en forbilledlig rationalisering og standardisering af indretning og inventar i brugsforeningerne landet over; sideløbende hermed kom et begyndende samarbejde med Ib Martin Jensen om egne opgaver og projekter.

Hans Erling Langkilde havde en omfattende gerning bag sig dels som underviser, dels som indehaver af betydningsfulde hverv såvel af byggefaglig art som inden for det standspolitiske område; han var lærer ved kunstakademiet 1932–39, professor 1954–57, gæsteprofessor ved Kungl. tekn. högskolan i Stockholm 1963–65, medlem af akademirådet 1964–68; tekn. direktør i Københavns Brandforsikring 1946–76, medlem af tilsynsrådet for Grønlands tekniske organisation 1964-81, formand 1974-81, og af bestyrelsen for Foreningen socialt boligbyggeri 1965-82, redaktør af tidsskriftet Arkitekten 1938–46, formand for Akademisk arkitektforening 1946–51 og for det nyoprettede Danske arkitekters landsforbund 1951–53, medlem af executivkomiteen for Union Internationale des Architectes 1954–57, fik Akademisk arkitektforenings æresmedalje 1952, blev medlem af Académie d'Architecture 1954.

Af Hans Erling Langkildes arbejder (alle i samarbejde med Ib Martin Jensen) kan blandt de tidligste nævnes tilrettelæggelsen af Akademisk arkitektforenings landsudstilling By og Bolig, Århus 1939, bygget over temaet Larsens Hus (inspireret af Kjeld Abell's samtidige succes Melodien, der blev væk, hvori forekom "Sangen om Larsen"); udstillingen som åbnede dagen før krigen brød ud blev af samme grund en økonomisk fiasko men var et stærkt indlæg i debatten om det lille enfamiliehus og var med til at befæste denne boligforms popularitet ved at fremhæve dens sociale kvaliteter. Årene fra midten af 30erne til slutningen af 40erne bragte en uafbrudt række af placeringer i arkitektkonkurrencer, deriblandt mange 1. præmier; blandt de heraf følgende opgaver kan nævnes alderdomshjemmet Solhjem i Gentofte (opf. 1938–40) og Lyngby rådhus (opf. 1939–42), naturligvis vidt forskellige men med det fællespræg der kendetegner samtlige arbejder: en klar disposition og en sikker og udtryksfuld gennemførelse heraf; endvidere Skovgaardsskolen i Ordrup (opf. 1949–51) og Jonstrup seminarium ved Lyngby (opf. 1958–63), begge udstrakte lave gårdanlæg smukt indpassede i det omgivende terræn; Skovgaardsskolen tydeligvis inspireret af beliggenheden i en pragtfuld gammel park er velsagtens det mest romantiske blandt arbejderne og står som et af de smukkeste bygværker fra perioden omkring 1950. Hertil kommer yderligere et antal skoler, institutioner, villaer og boligbebyggelser.

Annonce

Hans Erling Langkilde tildeltes kommunale præmier for nybyggeri i Kbh. og hovedstadsområdet. Det er karakteristisk for Hans Erling Langkilde at han besad en sjælden evne til at skaffe sig overblik over problemerne i enhver sag og behandle dem på en idérig måde resulterende i løsninger som uvilkårligt har måttet vække interesse. Herom vidner den respekt, der stod om hans virke på de mange poster, hvor han var sine standsfællers eminente talerør, ligesom det prægede hans forfatterskab, især kom det dog til udtryk i hans arbejder sammen med Ib Martin Jensen dels som forudsætning for deres triumfer i arkitektkonkurrencerne, dels som et særkende for de færdige bygværker som med rette er højt placeret i samtidens danske arkitektur.

Hans Erling Langkilde skrev: Bedre Køkkener. En Boligundersøgelse, 1941, Dansk Byggesæl o. 1792 og 1942 (s.m. Harald Langberg), 1942, Vi bygger Hus (s.m. Annelise Overgaard), 1943, Pæne Ting ombord, 1944, Bedre Boliger, 1952, Arkitekten Kay Fisker, 1960, Kollektivhuset, 1970 samt kronikker, artikler og afhandlinger i tidsskrifter, faglige værker og en række leksika.

Hans Erling Langkilde tildeltes statens årlige hæderslegat 1988, N.L. Høyen-medaljen 1989 og Arkitekturprisen 1991.

Familie

Hans Erling Langkilde blev født i København (Vor Frue); begravet på Ordrup kirkegård.

Forældre: seminarielærer, senere gymnastikinspektør, oberstløjtnant H. P. L. (1879–1948) og Else Møller (1882–1968). Gift 13.12.1930 i Gentofte (b.v.) med Irmelin Raaschou, født 2.11.1907 i Wiesbaden, død 23.9.2004, d. af professor P. E. R. (1883–1971) og Astrid S. C. Engel (1884–1976).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Stamtvl. over familien Langkilde, ved J. V. Langkilde, 1947. Arkitekten M, 1938 78–80 (alderdomshjemmet Solhjem); sst. 1943 43–48 (Lyngby rådhus); sst. 1951 137–41 (Skovgårdsskolen). Jens Mollerup sst. U, 1953 341 f.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Flemming Grut: Hans Erling Langkilde i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293259