Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hakon Stephensen

Oprindelig forfatter GoHa

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hakon Stephensen, Hakon Læssøe Stephensen, 28.5.1900-5.3.1986, arkitekt, chefredaktør. Opvokset i provinsen afsluttede Hakon Stephensen sin skolegang med en præliminæreksamen fra Nr. Åby realskole. 1917–18 gik han på tegneskole hos Viggo Brandt og C. V. Aagaard i Kbh. for at blive optaget på kunstakademiet. Efter optagelsen 1917 var han elev til 1920, men samtidig uddannede han sig på De tekniske skolers bygmesterskole i Kbh. og gjorde i Middelfart svendestykke som murer 1921. 1923 blev han medarbejder på Poul Henningsens tegnestue hvor han var beskæftiget til 1927. Arbejdet på den højst utraditionelle tegnestue kom til at præge Hakon Stephensen der – skønt opvokset i et konservativt embedsmandsmiljø – følte sig som overbevist radikaler. Hakon Stephensen lagde aldrig skjul på at samarbejdet med Poul Henningsen fik den allerstørste betydning for ham. Gennem ham kom han ind i kredsen omkring Kritisk Revy hvor hans medvirken dog var beskeden, men det som det frisindede tidsskrift stod for kom til at præge hans holdning. Han knyttede sig også til Thorkild Henningsen, på hvis tegnestue han jævnligt arbejdede.

Det skyldtes Poul Henningsen at Hakon Stephensen allerede fra 1924 blev medarbejder ved Politiken hvor han rundhåndet overlod Hakon Stephensen at redigere "byggesiden" mens han selv foretrak at opholde sig i udlandet. Vikariatet for den urolige Poul Henningsen blev skæbnebestemmende for Hakon Stephensen. Han vaklede mellem arbejdet som arkitekt og som journalist på Politiken, men blev efterhånden mere og mere indfanget af avisen hvor navnlig Henrik Cavling og Valdemar Koppel fik stor betydning for ham. Men valget var ikke let; en ordblindhed der navnlig i ungdommen hæmmede Hakon Stephensen bevirkede en vis skyhed for at skrive. Resultatet blev derfor at Hakon Stephensen 1927 startede selvstændig arkitektvirksomhed i samarbejde med ungdomsvennen M. K. Michaelsen, samtidig med at han stadig passede sin journalistiske virksomhed på Politiken. At Valdemar Koppel så hans evner som bladmand er givet, for 1929 overtalte han ham til udelukkende at beskæftige sig med arbejdet ved bladet. Til Hakon Stephensens egen forbavselse satte man ham i begyndelsen til at referere erhvervslivets møder og aktieselskabernes generalforsamlinger hvad der gradvis førte ham over til også at dække magistratens kommunalpolitiske diskussioner i Kbh. og omegn; dette tilfredsstillede hans interesse for byens udvikling og planlægning. Det lykkedes ham at levendegøre dette lidt tunge stof, så at redaktionen efterhånden satte ham på nye opgaver. Navnlig formåede Hakon Stephensen at videreføre den udadvendte og idérige linje som var anlagt af Henrik Cavling og videreført af Anker Kirkeby.

Efter at Hakon Stephensen 1946 var blevet udnævnt til chefredaktør ved Politiken bragte han med mange originale ideer nyt liv og munterhed i den danske presse. Hans barokke fantasi der kulminerede i "At tænke sig" og "Dagens tegning", hvor bl.a. Bo Bojesens "Venstrevikingerne" jævnligt optrådte, gav avisen det lette, lyse særpræg der adskilte Politiken fra andre københavnske dagblade. Hakon Stephensen forstod at knytte medarbejdere som Bo Bojesen, Piet Hein og Knud Poulsen til bladet, og selv om han sad som chefredaktør, kom det til et frugtbart samarbejde med hans yngre kolleger. Hans idérigdom syntes uudtømmelig, og han videreførte og udvidede det arbejde hans forgængere havde begyndt. "Glaskisten" til indsamlinger foran Henrik Cavlings juletræ på Rådhuspladsen var et af hans mange påfund, og det blev den økonomiske rygrad i "Juleløses jul" hvor han med sine radiotaler tog tråden op efter Anker Kirkeby. Han udskrev konkurrencer om de bedste parcelhuse og kolonihavehuse, han sendte folk ud at rejse med "blå tog" og ungdommen ud at sejle med optimistjoller, og når verdensberømte kunstnere kom til landet var det Hakon Stephensen der stod for de praktiske arrangementer i bladhuset. Ideen til Vestskoven og dens realisering 1969 er dog formentlig Hakon Stephensens største og mest originale initiativ, affødt af hans interesse for hovedstadens udvikling. Skønt forlængst afgået fra Politiken lykkedes det Hakon Stephensen ved idealistisk agitation at vække interesse for ideen som utvivlsomt blev affødt af hovedstadens gradvise "forgrimmelse". I utallige indlæg og kronikker har han ofte kritiseret magistratens beslutninger.

Annonce

Under besættelsen havde han et snævert samarbejde med modstandsbevægelsen og sad i forretningsudvalget for Frihedsfonden 1945–70. Han havde sæde i samtlige byggeudvalg for de ni 4. maj kollegier hvoraf det i Marstal medførte en ny navigationsskole. For hans indsats udnævntes han til æresmedlem af Marstals skipperforening og navigatørforeningen. Det kom utvivlsomt som et chok for ham selv og for mange i Politikens hus da bladets bestyrelse uden noget varsel 1962 ønskede at erstatte ham og hans chefredaktørkollega Sven Tillge-Rasmussen med nye kræfter: trioen Bo Bramsen,Harald Engberg og Ernst Priemé.

Hakon Stephensen forlod bladet og genoptog sin arkitektvirksomhed, dog mest som konsulent, og i sit uønskede otium begyndte han at skrive. Hans forfatterskab rummer romaner som Makrelsmeden, 1966, Makrelsmedens Gurine, 1967 og Næste sommer, 1968 og erindringsbøgerne Sådan var det, 1974 og 1000 år blandt slægt og venner, 1975. Endvidere skrev han mindre bøger: Arkitekten Thorkild Henningsen: kunstner og humanist, 1978, Arkitekten Carl Petersen der tegnede Faaborg museum og skabte en epoke i dansk bygningskunst, 1979, og s.å. bogen om 4. maj kollegierne.

Hakon Stephensen var som bladmand og igangsætter virksom som få. En sprudlende fantasi gemt i et kæmpekorpus – og meninger der ofte udtaltes i en lidt brysk tone så man nødig sagde ham imod. Ofte stod han på de svages side og tog de sociale problemer op til debat. Han sad i bestyrelsen for Danmarks sociale højskole 1947–67. 1966 modtog han Kbh.s snedkerlavs årspris, 1975 Danmarks naturfredningsforenings årspris og det følgende år træ- og miljøfondens pris. De to sidste fik han for sit initiativ til Kbh.s vestskov.

Familie

Hakon Stephensen blev født i København (døbt. Esbønderup).

Forældre: politiinspektør, senere dommer Karl Emil Stephani S. (1861–1934) og Emmy Frijs Læssøe (1863–1947). Gift 20.3.1931 i Tårbæk med Victoria Birkland, født 1.6.1901 på Frbg., død 6.1.1993, d. af bagermester Niels B. (1870–1956) og Hilda Magnusson (1871–1929). - Bror til Magnus S.

Ikonografi

Tegn. af Carl Jensen udst. 1930 og 1962. Mal. af Axel P. Jensen udst. 1956. Foto.

Bibliografi

H. S.: Sådan var det, 1974 og 1000 år blandt slægt og venner, 1975 (erindr.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Godfred Hartmann: Hakon Stephensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297835