Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hack Kampmann

Oprindelig forfatter VVil
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Hack Kampmann, 6.9.1856-27.6.1920, arkitekt. Født i Ebeltoft, død på Frbg., begravet i Kbh. (Vestre). K. blev dimitteret fra Teknisk selskabs skole 1873, gjorde svendestykke som murer 1874 og blev optaget på akademiet 1873, hvorfra han fik afgang 1878. Han var en overgang assistent hos Hans J. Holm og F. Meldahl, vandt 1882 den lille guldmedalje. Samme år tog han til Paris hvor han studerede ved École des Beaux-Arts og var 1883 assistent hos arkitekten Jacques Hermante. Efter hjemkomsten vandt han 1884 den store guldmedalje med et projekt til et rådhus for Kbh. K. var elev af Hans J. Holm og modtog den herholdtske arkitekturopfattelse gennem ham. I sine første selvstændige værker arbejdede han da også i forlængelse af de holmske fortolkninger bl.a. i villaen Miramare i Vedbæk, Strandvejen 350, 1888. Han fik 1889 overdraget opførelsen af provinsarkivets bygning i Viborg der blev hans gennembrudsværk. Dets form og stil står stærkt i gæld til J. D. Herholdts universitetsbibliotek, men den maleriske behandling i udførelsen føltes som en frisk fornyelse i forhold til samtidens byggeri. I enkelte af sine følgende arbejder fastholdt han til en vis grad Herholdt-skolens dansk-italienske stilpræg som fx Carl Jacobsens villa på Ny Carlsbergvej 1, 1890–92, forbygningen til det første glyptotek ved samme villa 1894 samt toldkammerbygningen i Ålborg 1900–02. I 1892 blev han udnævnt til kgl. bygningsinspektør for Jylland og fik hermed en langvarig og afgørende betydning for udviklingen i denne del af landet. Samtidig kom han ind på en friere og fuldstændig ubunden udformning af opgaverne, om end stadig med anvendelse af historiske motiver. Eksempler herpå er Århus toldkammer 1897, Århus teater 1899–1900, Kalvø jagtpavillon 1898, Statsbiblioteket i Århus 1898–1902, hans egen villa Kampen ved S. Strandvej i Århus 1901–02. I samme periode opførte K. Marselisborg slot 1899–1902 og Rye Nørskov herregård 1905–06 i den mere bekvemt anvendelige palæstil.

Det arbejde der ubestridt står som hans hovedværk i denne periode er den store tilbygning til Vilh. DahlerupsNy Carlsberg glyptotek, bestemt for museets oldtidssamlinger og opført med en række motiver fra oldtidens græske arkitektur 1901–06. Tiden omkring 1908 kom til at betegne et vendepunkt i K.s udvikling. Ligesom sine samtidige fagfæller Martin Nyrop, Martin Borch og Andreas Clemmensen træder de foregående års noget rastløse stilsøgen i baggrunden til fordel for et mere rationelt og naturligt dansk præg, fortrinsvis bygninger af røde mursten, hvidtede gesimser og tegltag med et vist islæt af barokken. Som eksempel herpå kan nævnes den lange række af jyske toldkammerbygninger, Skagen 1908, Horsens 1911–13, Frederikshavn 1915, Hjørring 1915, endvidere amtmandsboligen i Hjørring 1910. Mere antikpåvirket er den lille toldkammerbygning i Viborg 1910, men omvendt har Chr. J. Kampmanns sommerhus i Lønstrup 1910 et mere utilsløret jysk præg. Til samme periode hører endelig Frederiksberg politigård, opført 1918–19 efter en konkurrence 1915. I årene efter 1915 sluttede K. sig til nyklassicismen, men så at sige alle hans arbejder inden for denne retning er i virkeligheden hovedsagelig tegnet af sønnerne Hans Jørgen og Christian eller udført med væsentlig bistand af andre og for øvrigt fuldført efter hans død. Det betydeligste af disse arbejder, Kbh.s politigård, opførtes med afgørende medvirken af Aage Rafn, ligesom Kaj Gottlob fuldførte domhuset på Frbg. bag ved Frbg. politigård 1919–21.

Med sine glimrende evner som tegner og akvarellist er K. måske den mest fremragende repræsentant for tidens udbredte anvendelse af malerisk dekoration, overvejende dyre- og planteornamenter, bl.a. hejrefrisen på forbygningen til det første glyptotek, ørnefrisen på Århus teater, rosenlågen til Marselisborg slot, indlægninger i møbler m.v. Af monumenter kan nævnes nulpunktstenen ved Ålborg posthus. Til en udvidelse af Århus by udarbejdede K. sammen med stadsingeniør C. Ambt 1898 en plan ledsaget af en udførlig tekst, et fremragende og skelsættende arbejde inden for dansk byplanlægning. Ligeledes tegnede han beliggenhedsplanen til stationsbyen på landsudstillingen i Århus 1909. K. har restaureret en del middelalderlig arkitektur, opmålt og undersøgt Århus domkirke og bygget det fritstående tårn ved Rye kirke. K. var i besiddelse af megen praktisk sans, hans evne til at gruppere var meget sikker og hans kunstneriske dygtighed ubestridt. Han var 1908–18 professor ved akademiet hvor han oprettede "Danske Klasse", der fik stor betydning for den hjemlige arkitekturudvikling, også det stort anlagte i hans arkitektur fik megen betydning, navnlig hos den kreds af yngre arkitekter der arbejdede med politigården. 1917–19 var han formand for Akademisk arkitektforening. – To af hans sønner blev arkitekter, Hans Jørgen Kampmann, født 11.8.1889, død 8.2.1966, blev student 1908 fra Marselisborg, tog filosofikum 1909, gennemgik arkitekturskolen 1909–19 og vandt den lille guldmedalje 1925. Christian Peter Georg Kampmann, født 31.8.1890 i Kbh., død 30.4.1955, blev student 1908 fra Marselisborg, tog filosofikum 1909 og gennemgik arkitekturskolen 1908–18. En stor del af brødrenes første arbejder var offentlige bygninger som de udførte for faderen, til dels under hans navn alene. Begge var medvirkende ved arbejdet med Kbh.s politigård. H. J. K. byggede 1918–19 Hadsten kirke, Chr. K. tegnede og opførte sammen med J. Frederiksen statsskolerne i Viborg og Randers (fuldendt 1926) samt toldkammerbygningerne i Silkeborg 1920 og Ebeltoft 1921. De var begge udprægede nyklassicister. Fra tiden omkring 1925 kom de dog ind på en mere naturlig og saglig behandling af opgaverne uden noget bestemt stilpræg, men dog fortsat med en stærk betoning af det kubiske. Eksempler er alderdomshjemmet Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C som H. J. K. tegnede sammen med Aage Rafn, endvidere H. J. K.s egen villa Fortunvej 12. For ingeniørfirmaet Kampsax tegnede H. J. K. banegården i Teheran og ledede den kunstneriske del af opførelsen på stedet, mens Chr. K. sammen med overarkitekt K. T. Seest forestod projekteringen.

Annonce

Familie

Forældre: sognepræst, sidst i Hjørring, provst Christian Peter Georg K. (1816–97) og Johanne Margrethe Marie Schmidt (1824–97). Gift 4.9.1888 i Kbh. (Slotsk.) med Johanne Holm, født 4.7.1868 i Kbh. (Holmens), død 14.3.1920 sst., d. af arkitekt Hans J. H. (1835–1916) og Anna D. J. S. Nielsen (1841–1922). – Bror til Chr. J. K.

Udnævnelser

R. 1897. DM. 1906. F.M.1. 1900.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af H. Nik. Hansen, 1880(Fr.borg). Silhouet 1883. Ansigt på ugle ca. 1901 (Carlsberg Bryggerierne, lab.bygn.). Afbildet på tegn. af E. Henningsen, 1905 (Fr.borg) og på pastel af samme. Afbildet på glyptoteksfrisen af K. Hansen-Reistrup, 1906. Buste af L. Brandstrup, 1908 (glyptoteket). Træsnit af L. B. Hansen, 1911, efter foto. Mal. af Knud Larsen, 1921 (udstillingsfonden, Charlottenborg). Mal. af H. Henningsen. Foto. – Mindesten af Axel Berg, 1923, ved Vrads sande.

Bibliografi

Arkitekten, prof. H. K.s rejsebreve og skitser, udg. Kay Fisker, 1946. – N. Ø. Kampmann: Slægten K.s stamtvl., 1884 12. De danske provinsark.s bygninger, udg. Rigsark., 1893. Politiken 5.11.1896. Ingeniøren, 1898 317–23. Architekten, 1898–99 42–45 (bebyggelsesplan for Århus); 1899–1900 41–44 (Marselisborg slot); 1900–01 13–21 (Århus teater) 78–80 (Glyptoteket); 1902–03 377–84 (Statsbibl. i Århus); 1905–06 403–15 og 1906–07 28–30 (begge Glyptoteket); 1914–15 336 337–40 (politi- og brandstation, Frbg.); 1918–19 277–83 (politigården). Arn. Krog sst. 1920 173f; M. Nyrop m.fl. sst. 185–99; 1926 469–80 (statsskolerne i Randers og Viborg). Hans Jørgen Kampmann sst. U, 1956 273–78. Kay Fisker sst. 353–60. Aage Rafn i Artes, 1936 157–216. Viggo Sten Møller sst. 1939 197f. Steen Eiler Rasmussen i Danmark, 1946 32–36. Kn. Millech i Berl. aften 31.8.1956. Em. Sejr: Statsbiblioteket. Med en karakteristik af H. K. af C. F. Møller, 1963. Arkitekten H. K. Udstil!, på arkitektskolen i Århus 1975. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Hack Kampmann i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292476