Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Krohn

Oprindelige forfattere MeHa og EsHio

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Gunnar Krohn, Gunnar Georg Krohn, 11.3.1914-18.12.2005, arkitekt. Efter studentereksamen 1933 fra Øster Søgades gymnasium kom Gunnar Krohn på kunstakademiets arkitektskole hvorfra han tog afgang i 1940. Året efter modtog han akademiets mindre guldmedalje for et projekt til et kongreshus i Kbh. 1939–40 var han medarbejder hos professor Edv. Thomsen, Kbh. og 1941–45 hos arkitekt C. F. Møller i Århus hvorefter han oprettede selvstændig virksomhed. I Århus opførte han s. m. Edv. Thomsen og C. F. Møller det store sociale boligbyggeri Solparken ved Vestre Ringgade, 1944–45 og s. m. C. F. Møller rækkehusene ved Norges Plads 1945 samt Sallings varehus, 1947–49. S. m. Bodil Krohn genopførte han endvidere Lems bolighus, 1945 som var blevet ødelagt af tyskerne under besættelsen. I 1946 vandt han sammen med Bodil Krohn, T. Miland Petersen og E. Hartvig Rasmussen maskinfabrikken Atlas' konkurrence om et fabriksanlæg i Lundtofte med et overlegent klart udformet projekt. I 1950 var dette byggeri kommet igang, og Gunnar Krohn oprettede da sammen med E. Hartvig Rasmussen arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen som i de følgende år skulle udvikle sig til en af landets største arkitektvirksomheder. Dette skyldtes bl.a. at Gunnar Krohn med stor praktisk dygtighed og organisationstalent formåede at opbygge en moderne virksomhed der med forskellige arkitekter som ledere af projekteringen kunne planlægge og gennemføre endog meget store byggeopgaver i samarbejde med ingeniør- og entreprenørvirksomheder.

Atlas' fabriksanlæg i Lundtofte, 1948–52 var projekteret til at gennemføres i flere etaper, men på grund af fabrikkens ændrede dispositioner kom Gunnar Krohn kun til at gennemføre I. etape, en køleskabsfabrik. Den næste virkelig store opgave var Rødovre Centrum, 1963–67, landets første egentlige storcenter. Det var en helt ny og meget kompliceret arkitektopgave som blev løst på forbilledlig vis. Derefter fulgte Odense universitetscenter, ligeledes en stor og kompliceret opgave som arkitektfirmaet vandt ved en konkurrence i 1966 med Knud Holscher som projekterende arkitekt. Opførelsen begyndte i 1967, og Holscher indtrådte da som medejer af Krohn & Hartvig Rasmussen, fra 1988 KHR AS arkitekter. Den næste store opgave var Københavns kommunes hospital i Hvidovre, 1968–75 som var blevet vundet af E. Hartvig Rasmussen ved en nordisk konkurrence i 1962. Derefter fulgte Lyngby Storcenter, 1970–73 med Gunnar Krohn selv som ledende arkitekt, samt Lyngby svømmehal, 1976–77 og Herlev skøjtehal, 1977, begge med Knud Holscher og Svend Axelsson som ledende arkitekter. I 1980 blev også sidstnævnte medejer af arkitektfirmaet. Af andre betydelige opgaver skal nævnes tilskuertribunen i Københavns idrætspark, 1953–56, Københavns grønttorv i Valby, 1957–58, Magasin i Lyngby, 1960 og Teknikerbyen i Virum, 1971.

Gunnar Krohns evne til at løse store komplekse byggeopgaver og give dem en arkitektonisk prægnant form bragte også hans arkitektfirma betydelige opgaver i udlandet. I 1960 vandt han den nordiske konkurrence om en udbygning af Haukeland sygehus i Norge med 1500 senge, en stor byggeopgave som firmaet fik overdraget i 1968, det stod færdigt 1980. Som rådgiver for to tyske arkitekter var Gunnar Krohn i 1975 med til at vinde konkurrencen om et hospital i Reinickendorf ved Berlin, hvorimod et projekt til et sanatorium i Szczawnica i Polen måtte opgives på gr. af landets vanskelige økonomiske stilling. Med Knud Holscher som projekterende arkitekt deltog Krohn & Hartvig Rasmussen i konkurrencen i 1978 om et nyt skuespilhus til Det kgl. teater med et forslag som efter en omkonkurrence mellem tre projekter blev udpeget som det bedste. Også i Københavns kommunes konkurrence 1979 om en omlægning af Rådhuspladsen placerede arkitektfirmaet sig på førstepladsen.

Annonce

Familie

Gunnar Krohn blev født i Stubbekøbing.

Forældre: blikkenslager Knud Valdemar K. (1890–1962) og barneplejerske Ameta Marie Nørgaard Andersen (født 1883). Gift 1. gang 29.2.1940 i Kbh. (b.v.) med arkitekt Bodil Moltved, født 12.2.1915 i Skævinge, død 26.1.1979 i Herlev, d. af læge Georg Johannes M. (1881–1971) og Ingeborg Julie Wiegandt (1876–1969). Ægteskabet opløst 1959. Gift 2. gang 2.4.1960 i Lyngby (b.v.) med fodterapeut Inge Margrethe Jensen, født 2.4.1921 i Århus (gift 1. gang med restauratør Vagn Martens, født 1922), d. af murermester Marius Andreas J. (1881–1970) og Anna Margrethe Kjær (1884–1963).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Arkitekten M, 1944 89–94 (guldmedaljeprojekt); 1946 1–5 (Solparken) 167–82 (Atlas); 1952 113–19 (Atlas). Arkitekten, 1961 21–35 (Kbh.s grønttorv) 60–65 (Haukeland sygehus); 1975 248f (hospital i Berlin); 1978 437–55; 1980 25–39 (Rådhuspladsen) 74–95 (Det kgl. teater). Arkitektur, 1967 175–88 (Rødovre centrum); 1975 62–73 (Lyngby storcenter) 307–21 (Hvidovre hospital): 1976 292–319 (Odense univ.center); 1978 278–84 (Lyngby svømmehal) 285–88 (Herlev skøjtehal).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Esbjørn Hiort: Gunnar Krohn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293062