Gunnar Biilmann Petersen

Gunnar Biilmann Petersen, 17.11.1897-7.4.1968, arkitekt, tegner. Født på Frbg, død på Charlottenborg, Kbh., urne på Solbjerg kgd., Frbg. B.P. kom ind på akademiet 1915 og bestod 1922 afgangseksamen fra dekorationsskolen. Samtidig tegnede han hos forskellige arkitekter, bl.a. Anton Rosen og Knud V. Engelhardt. B.P.s virksomhed omfattede næsten alle områder inden for arkitekturfaget, men det var dog først og fremmest inden for den merkantile grafik og i særlig grad typografien han lagde sin væsentligste indsats. Hans talrige eksempler på den dagligdags, anvendte grafik som plakater, etiketter, varemærker er præget af en nøgtern saglig klarhed forenet med en kunstnerisk dekorativ indfølelse der utvivlsomt har højnet genrens kvalitet. Han øvede tillige en livslang virksomhed som lærer. Han var forstander for Tegne- og kunstindustriskolen for kvinder 1925–29, lærer ved akademiets grafiske skole fra 1925 og ved billedhuggerskolen fra 1928. 1951 udnævntes han til professor for den nyoprettede skole for industriens kunst ved akademiet, et embede han beklædte til 1967. Af hans alsidige produktion kan nævnes plakater for bl.a. "Deensche Kunst", den danske kunstudstilling i Amsterdam (1934), Cuprinol mod husbukke (1935), kirkelig kunst i kunstindustrimuseet (1936), Hellesens tiger (1937). Han har endvidere tegnet etiketter til bl.a. Wiibroes bryggeri, Tordenskjold tændstikker, etatsmærker for Post- og telegrafvæsenet, Geodætisk institut, distinktioner til politiet, hoved til Berlingske Tidende, særfrimærket i anledning af daværende tronfølger prinsesse Margrethes bryllup. Af hans kunstindustrielle formgivning kan nævnes sølvspisebestik udført hos Fritz Heimburger (1934), kontor- og restaurationsmøbler, Jens Olsens verdensur m.m. Hans store fortrolighed med de grafiske teknikker, hans arbejde med typografiens klarhed og dekorative udformning samt hans omfattende humanistiske viden gav ham naturlige forudsætninger for at arbejde med bogkunst. Blandt de mange bøger han tilrettelagde kan nævnes Th. Oppermanns Billedhuggeren Ludvig Brandstrup, 1932, Johs. V. Jensens Ravna, 1932, Karl Madsens Thorvald Bindesbøll, 1943, kulminerende i udformningen afgrundlovens to originaleksemplarer og folketingets gæstebog. Noget af sin viden om typografi nedlagde han i sine sidste år i en afhandling om den romerske skrifts historie og æstetik som han dog ikke nåede at udgive. Som arkitekt havde han kun en beskeden produktion. Nævnes kan villaerne Constantiavej 4 i Hørsholm, 1924, Storkevænget 8, Holte, 1928 samt fabriksbygninger for Hellesens Enke & V. Ludvigsen, Teglværksgade 27, Kbh., 1942 (s.m. Peter Christiansen). Plakater, accidenstryk, sølvspisebestik på kunstindustrimuseet.