Gottfried Rosenberg

Gottfried Rosenberg, Johann Gottfried Rosenberg, 20.10.1709-4.6.1776, arkitekt. Født i Waldeck, Mecklenburg-Strelitz, død i Slesvig, begravet sst. R. stod i murerlære først hos sin far, derefter i Greifswald (1730) og rejste så ud i sin profession for 1736 at havne i Kiel hvor han nedsatte sig som bygmester (borgerskab 1738). I 1740erne virkede han som arkitekt for hertugen af Plön, opførte vistnok herskabsstalden og ridehuset her (1746) om omtales 1749 som "bygningsdirektør". Allerede ved den tid fik han byggeopgaver i Danmark idet han 1745–46 opførte herregården Margård på Fyn og landstedet Kokkedal, dette sidste for C. A. v. Berckentin. 1752 drog han til København og ledede i de følgende år opførelsen af Bernstorffs, Berckentins (senere Schimmelmanns, nu Odd Fellow palæet) og Dehns palæer i Bredgade. 1760 blev R. adjungeret, senere virkelig landbygmester i hertugdømmerne og virkede som sådan til sin død. Han projekterede et kornmagasin til Orebygård (tegn. i godsarkivet, udat., men formentlig lige før han drog til Slesvig). Udenfor Slesvig by byggede han herregården Windeby (1761, totalt ombygget i 1800-tallet) og Hohenfelde kirke i Holsten (1767). For A. G. Moltke projekterede han (ca. 1761) portbygning, hovedbygning, have og havepavilloner til herregården Testorff ved Kiel (projektet, der ikke blev udført findes i Bregentved godsarkiv). R. var, sikkert gennem sin forbindelse med hoffet i Plon, stærkt franskpåvirket, og han må have haft et godt kendskab til Blondels og Briseux's teoretiske værker, herom vidner især projektet til Testorff, men også Margård. Det er sandsynligt at han foruden bygningerjie også har projekteret haverne ved Margård og Kokkedal. Palæerne i Bredgade viser naturligt nok den afhængighed af N. Eigtved som var fælles for bygningerne i Frederiksstaden, men er dog tillige absolut selvstændige arbejder, og det må være en bekræftelse på hans omdømme at tre af landets førende personligheder her brugte ham som arkitekt. Amtmandsboligen i Tønder, opført 1767–68, må i det væsentlige skyldes ham (korrekturer af N.-H. Jardin), hans projekt fra ca. 1770 til en møntbygning i Altona er stærkt præget af Jardins stil.