Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gottfried Rosenberg

Oprindelig forfatter HaLu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Gottfried Rosenberg, Johann Gottfried Rosenberg, 20.10.1709-4.6.1776, arkitekt. Født i Waldeck, Mecklenburg-Strelitz, død i Slesvig, begravet sst. R. stod i murerlære først hos sin far, derefter i Greifswald (1730) og rejste så ud i sin profession for 1736 at havne i Kiel hvor han nedsatte sig som bygmester (borgerskab 1738). I 1740erne virkede han som arkitekt for hertugen af Plön, opførte vistnok herskabsstalden og ridehuset her (1746) om omtales 1749 som "bygningsdirektør". Allerede ved den tid fik han byggeopgaver i Danmark idet han 1745–46 opførte herregården Margård på Fyn og landstedet Kokkedal, dette sidste for C. A. v. Berckentin. 1752 drog han til København og ledede i de følgende år opførelsen af Bernstorffs, Berckentins (senere Schimmelmanns, nu Odd Fellow palæet) og Dehns palæer i Bredgade. 1760 blev R. adjungeret, senere virkelig landbygmester i hertugdømmerne og virkede som sådan til sin død. Han projekterede et kornmagasin til Orebygård (tegn. i godsarkivet, udat., men formentlig lige før han drog til Slesvig). Udenfor Slesvig by byggede han herregården Windeby (1761, totalt ombygget i 1800-tallet) og Hohenfelde kirke i Holsten (1767). For A. G. Moltke projekterede han (ca. 1761) portbygning, hovedbygning, have og havepavilloner til herregården Testorff ved Kiel (projektet, der ikke blev udført findes i Bregentved godsarkiv). R. var, sikkert gennem sin forbindelse med hoffet i Plon, stærkt franskpåvirket, og han må have haft et godt kendskab til Blondels og Briseux's teoretiske værker, herom vidner især projektet til Testorff, men også Margård. Det er sandsynligt at han foruden bygningerjie også har projekteret haverne ved Margård og Kokkedal. Palæerne i Bredgade viser naturligt nok den afhængighed af N. Eigtved som var fælles for bygningerne i Frederiksstaden, men er dog tillige absolut selvstændige arbejder, og det må være en bekræftelse på hans omdømme at tre af landets førende personligheder her brugte ham som arkitekt. Amtmandsboligen i Tønder, opført 1767–68, må i det væsentlige skyldes ham (korrekturer af N.-H. Jardin), hans projekt fra ca. 1770 til en møntbygning i Altona er stærkt præget af Jardins stil.

Familie

Forældre: murermester Gottfried R. Gift 28.11.1738 i Kiel med Catharina Dorothea Kühnel, døbt 24.12.1719 i Kiel, død 14.4.1796 i Kbh. (Petri), d. af Jürgen K. og Catharina Margaretha. – Far til Georg Erdmann R.

Ikonografi

Maleri.

Annonce

Bibliografi

Fr. Schiøtt i Architekten, 1901–02 A 231–37. Fr. Weilbach: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930 90f. Chr. Elling: Palæer og patricierhuse fra rokokotiden, 1930 = Kunst i Danm. ny r. II 16f 29. Bredo L. Grandjean: En bygnings hist., 1952. Harald Langberg: Danm.s bygningskultur I, 1955 (nyt opl. 1978) 312. Danm.s bygningskunst, red. Hakon Lund og Kn. Millech, 1963. Kunst-Topographie Schlesw.-Holst., Neumünster 1969. Lisbet Balslev Jørgensen: Danm.s arkitektur. Enfamiliehuset, 1979. Sys Hartmann sst. Byens huse, byens plan, 1979. Hakon Lund sst. Landbrugets huse, 1980. Cl. Smidt sst. Kirkens huse, 1981.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hakon Lund: Gottfried Rosenberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296494