Gotfred Tvede, Christen Gotfred Tvede, 7.10.1863-30.12.1947, arkitekt. Gotfred Tvede gjorde svendestykke som murer 1883. Han uddannedes i øvrigt på Det tekniske selskabs skole og kunstakademiets arkitekturskole, hvorfra han tog afgangseksamen 1890. 1891 vandt han den Neuhausenske præmie. – Som næsten hele sin samtid, om end på en forholdsvis selvstændig måde, har Gotfred Tvede udformet de fleste af sine tidlige bygninger på et ret frit historisk grundlag. Med særlig begejstring sluttede han sig til barok-bevægelsen der kom frem ved midten af 90'erne. Også nogen engelsk indflydelse har gjort sig gældende. Under nyklassicismens periode, omkring 1915-25, fulgte han denne retnings strengere formsprog.

Gotfred Tvedes arkitektur udmærker sig i almindelighed ikke ved følsomhed og fordybelse i detaljen på samme måde som hos Martin Nyrop og Hans J. Holm. Men i sine bedste arbejder har han som få inden for sin generation forstået at skabe en repræsentativ holdning, undertiden med en storskåren helhedsvirkning. Det håndværksmæssige er mønstergyldigt. Som eksempler på bygninger med et almindeligt og forskelligt historisk præg kan nævnes: det trefløjede alderdomshjem, nu sygehus, ved Guldbergsgade i De gamles by (1897-1901, årsmedalje 1. gang, sidefløjene senere forlænget); ØK's kontorbygning i frihavnen, Hovedvej 14, 1898; Berners stiftelse, Ribegade 10, 1904; ØK's hovedbygning, Holbergsgade 2, 1907 (udvidet af Harald Gad og genopført 1946-49 af Holger Jacobsen efter bombesprængning 1944); Villa Moltke, Helsingørs nordre strandvej 24, 1910; Godthåbskirken på Nyelandsvej og det tilstødende General Classens asyl, nr. 51, 1910-11; biblioteksbygning på Herlufsholm, i stil med klosterets bygninger, 1913-14.

Barokt prægede er følgende: det Plessenske palæ, Kristianiagade 12, 1902-04; Kronprinsessegade 4, 1913; Det danske Gaskompagni, Gl. Kongevej 120, 1907; Alex. Foss' villa ved Høvildgård, 1908; Finsen-instituttets klinik for medicinske sygdomme i Rosenvænget (indviet 1908, årsmedalje 2. gang); hovedbygningerne på Næsgård agerbrugsskole, 1907-08; Sørup, 1909 (søndre fløj ikke af Gotfred Tvede), Løndal, 1911-14 (den indre udstyrelse kun delvis af Gotfred Tvede) og Barritskov, 1914-16.

Fra nyklassicismens periode stammer: Handels- og kontoristforeningen, Nørregade 9.1916-17 (ombygning af Studentersamfundet); Ordrupgård, 1916-19; villaen Øster Allé 33, 1918; Finsen-instituttets toetagesbygning mod Strandboulevarden, 1919-21; "Salamandras" ejendom Hammerensgade 4, 1921. Desuden må nævnes Kbh.s Papir- og Kartonfabrik ved Borgmestervangen og Hothers Plads, 1931-34.

Sammen med Fritz Koch har Gotfred Tvede opført Nørrevold 30 og Højbroplads 10, begge barokt prægede, og s.m. Olaf Schmidth et helt lille kvarter af toetages, engelskprægede tofamilieshuse (opr. firfam.) på Frbg. – Jyllandsvej, Folkets allé og tilstødende veje – tegnet for Frbg. gasværksarbejderes byggeforening 1900. Han har også udfoldet en betydelig virksomhed som restaurator. Af tillidshverv og æresbevisninger kan nævnes, at Gotfred Tvede var medlem af akademiet fra 1928, gentagne gange modtog kommunale præmier og 1940, ved Haandværkerforeningens jubilæum, Lassenius Kramps medalje.

Familie

Gotfred Tvede blev født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Vestre). Forældre: arkitekt Frederik Vilhelm (ved dåben Friderich Wilhelm) Tvede (1826-91) og Maren (Manne) Ostermann (1836-1916). Gift 31.8.1895 i Asminderød med Bodil Marie Dorph-Petersen, født 24.12.1873 i Kbh. (Holmens), død 3.3.1964 sst., d. af skuespiller, senere direktør J.F.S. Dorph-Petersen (1845-1927) og Rose C. Sødring (1850-1927).

Udnævnelser

R. 1911. DM. 1919. K.2 1935.

Ikonografi

Buste af L. Brandstrup, 1923 (Akademisk arkitektforening). Foto.

Bibliografi

Arkitekten V, 1898-99 121f (ØK); VII, 1900-01 375 377. Architekten VI, 1903-04 1-3 (Nørre Voldgade 30); VII, 1904-05 381-85 (Plessenske palæ); X, 1907-08 401-05 (Finsen-inst.) 425-31 (kgl. oktr. brandassurance komp.); XIII, 1910-11 317-22 (Godthåbskirken); XX, 1917-18 1-5 13-15 (Visborggård) 433-37 441-43 (HK); XXIII, 1921 205-12 (Ordrupgård); XXIV, 1922 265-69 (Barritskov); XXV, 1923 71; XXXV U, 1933 192. Alf Cock-Clausen sst. U 1948 12; XXXVIII M, 1936 197-205 (Kbh.s papir- og kartonfabrik). Politiken 7.10.1923 og 7.10.1943. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig