Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gehrdt Bornebusch

Oprindelige forfattere MeHa og HELang

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Gehrdt Bornebusch, 15.4.1925-10.11.2011, arkitekt. Født i Ordrup, død i Humlebæk. B. kom først i murerlære, fik afgang fra Teknisk skole i Kbh. 1947 og uddannedes videre på kunstakademiets arkitektskole med afgang 1950. I 1953 fik han tildelt akademiets lille guldmedalje. 1956-96 havde han egen virksomhed, delvis i samarb. m. Max Brüel (indtil 1970), Jørgen Selchau (indtil 1980) og Henning Larsen (indtil 1959). Han virkede som lærer ved kunstakademiets arkitektskole 1957–68 og var medlem af akademirådet 1966–70, af Akademiet 1968-76 og 1981-87. B. var endvidere medlem af Det særlige bygningssyn 1980-87 og var kgl. bygningsinspektør i hovedstadsområdet 1982-97. Sammen med Max Brüel, J. Selchau og Henning Larsen opførte han Vangeboskolen i Søllerød, 1957–60, Skt. Jørgensbjerg skole i Roskilde, 1960, Langemarksskolen i Horsens, 1964 og – s.m. de to førstnævnte - Toftevangsskolen i Birkerød, 1964. Det samme kompagniskab projekterede, med B. som den ansvarlige, Holbæk seminarium, 1967, boligbebyggelsen Beringsvænget i Horsens, 1974 og Kbh.s amts sygehus i Herlev hvor han var den ansvarlige for centralskolen for sygeplejersker, 1972. Det samme gælder den danske ambassade i Peking. 1974. S.m. Jørgen Selchau projekterede han endvidere og stod for plejehjemmet Benediktehjemmet og Fredensborg-Humlebæk kommunes administrationsbygning, begge i Fredensborg, 1973 og 1974. B. stod sammen med sine skiftende partnere for nogle af 60'ernes og 70'ernes mest markante nye bygværker herhjemme, ukonventionelle og rigt varierede i deres udformning i overenstemmelse med opgavernes særlige karakter og de landskabelige betingelser. Blandt hans senere værker kan nævnes Hovedbiblioteket i Tårnby, 1983, Hellerup sognegård, 1988 og det tidligere forskningscenter for Skov & landskab, Hørsholm, 1994-2001. Som kgl. bygningsinspektør forstod han en række ombygninger og restaureringer af bl.a. Brumleby 1991-96, Prinsens palais, Nationalmuseet, 1992 og Ridebaneanlægget ved Christiansborg slot, 1986-96. B. deltog en række hædersbevisninger, bl.a. Eckersberg-medaljen 1973, Europa Nostra-prisen 1988 og 1998, Statens kunstfonds livsvarige ydelse 1995 C.F. Hansen-medaljen 1999 og Nykredits arkitekturpris 2000.

Familie

F: forstkandidat, senere forstander for statens forstlige forsøgsvæsen C. H. B. (1886–1951) og Bertha Jensen (1890–1975). Gift i 1.9.1951 på Frbg. (b.v.) med arkitekt Nanna Herholdt-Petersen, født 29.6.1923 på Frbg., død 1999, d. af apoteker Carl H.-P. (1887–1955) og Carla Granlie (1888-180).

Bibliografi

Michael Sten Johnsen: Arkitekten Gehrdt Bornebusch, 2004.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, H. E. Langkilde: Gehrdt Bornebusch i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=287414