G.F. Hetsch

G.F. Hetsch, Gustav Friedrich Hetsch, 28.9.1788-7.9.1864, arkitekt. Født i Stuttgart, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens k.). Begavet med evner for både musik, matematik og tegning valgte H. efter nogen vaklen arkitektur som sit fag. Han var student fra Tübingen blev herefter elev af bygningsdirektør G. Etzel i Stuttgart og 1808–12 af C. Percier og Lebas i Paris og var desuden en tid medarbejder hos Percier og J.-B. Rondelet. Den franske skoling kom til at præge ham livet igennem og fremfor alt fremholdt han stedse Percier som sin store læremester. 1812–15 fortsatte han studierne i Italien hvor han sluttede venskab med den danske arkitekt Peder Malling der opfordrede ham til at tage med til Danmark. Han ankom hertil i 1815 og kom hurtigt i forbindelse med C. F. Hansen der straks knyttede ham til arbejdet med Christiansborgs genopførelse og navnlig med slottets indre udsmykning. Han knyttedes desuden til kunstakademiet i København. Kort efter sin ankomst til landet blev han lærer ved akademiets nyoprettede ornamentskole. I begyndelsen af 1820 blev han agreeret akademiet på en samling tegninger til den geometriske tegnelære og skyggelære, og senere samme år blev han medlem på tegningen Et Pantheon for fortjente Mænd. 1822 blev han professor i perspektiv og stereometri, og 1829 blev han overordentlig professor i arkitektur og 1835 endelig ordentlig professor i faget. H. kom ved sin position og sine initiativer, sin litterære og praktiske virksomhed til at indtage en særdeles central placering md vidtrækkende betydning i dansk arkitektur og kunsthåndværk i 1800-tallet. Afgørende for hans udvikling blev indflydelsen fra den samtidige tyske arkitekt K. F. Schinkel. Under en rejse til Berlin stiftede han personligt kendskab til Schinkels arkitektur og i tiden herefter skabte han i sin mangeartede virksomhed grundlaget for hvad man vel kan karakterisere som et nybrud i dansk arkitektur. Selv om han aldrig fraveg sit klassicistiske udgangspunkt, parisertidens empire, senere tillige påvirket af Schinkels græske klassicisme lagde han grunden til en sund og mere national betinget arkitekturtradition i Danmark og anvendte gerne middelalderlige stilformer. Sin kunstneriske holdning formülerede han i et sæt grundprincipper, senere nedfældet i Bemærknigner angaaende Kunst, Industri og Haandværk, 1863 hvor han klart kræver respekt for materialets karakter og konstruktionens formskabende muligheder. Under indflydelse af Schinkel var han bl.a. den første der herhjemme fremhævede og opdyrkede murstenens muligheder til facadens udsmykning (herregården Stensgård, Langeland 1836 og Skt. Ansgar kirke, København 1842). Når han lagde så stor vægt på den mere rationelle side af arkitekturfaget både i sin undervisning og i sine skrifter hænger det nøje sammen med hans egen franske skoling, det har imidlertid samtidig været bestemmende for en sund udvikling i dansk arkitektur hvor byggeteknisk forskning og undervisning kunne holdes inden for akademiets rammer. En anden af sine hjertesager formülerede han i skriftet Om Tegnekunsten, betragtet som Dannelsesmiddel, 1853. Han lagde stor vægt på tegneundervisningen som noget personligt og åndeligt udviklende og var ansvarlig for en række undervisningsreformer på akademiet i løbet af 1830erne hvor han styrkede den obligatoriske tegneundervisning for håndværkere ligesom han altid arbejdede for en udvikling af skolernes tegneundervisning. Han ønskede ganske særligt at hæve håndværkets kunstneriske standard og udgav bl.a. Fortegninger for Haandværkere, 1839–43 og planlagde tillige undervisningen på det i 1843 oprettede Tekniske institut i egenskab af undervisningsdirektør. Han fik stor og almindelig påskønnet betydning for dansk håndværk, og ved 30-års dagen for hans ankomst til Danmark, d. 29.3.1846, fik han af en komité af håndværkere overrakt en guldmedalje der siden blev Teknisk selskabs sølvmedalje. H. betragtede sig som en slags vogter af den gode smag og for ved mange lejligheder hårdt frem mod afvigere. I 1848 skrev han bl.a. pjecen Om Moden og den rene Smag der viser at hans åbenhed over for historiske stilarter havde sine begrænsninger. Han dyrkede selv klassicisme og middelalder, men agiterede voldsomt mod smagen for barok og rokoko der efterhånden begyndte at vise sig i bl.a. møbelhåndværket. Det var først og fremmest som lærer og teoretiker H. fik stor betydning. Hans produktion som arkitekt var ikke stor. Blandt hans arbejder kan nævnes: Synagogen i Krystalgade, 1833, herregården Stensgård på Langeland, 1837, Skt. Ansgar kirke, Bredgade, 1842, Sydfløjen på Gjorslev, 1843, herregården Basnæs ved Skælskør, 1846, den Essenske villa i Helsingborg, 1847, udstillingsbygning på Christiansborg ridebane, 1852, Sankt Annæ plads 3, 1849. Han var tillige optaget af byplanmæssige problemer og udførte et forslag til bebyggelse af Gammelholm, publiceret i skriftet Plan til Gammelholms Anvendelse, 1844 og tegnede en udbygning af Toldbodanlægget der dog kun gennemførtes delvis 1844–56, enkelte partier af anlægget er bevaret. Blandt hans monumenter kan nævnes: Frederik VI's monument ved Skanderborg med buste af Thorvaldsen, komponisten C. F. Weyses gravmæle på Roskilde Gråbrødre kirkegård. Herudover har H. givet tegninger til mange håndværksmæssige arbejder, møbler, porcelæn, bogbind, metalarbejder m.v., udsmykningen af det indre af Christian VIIIs palæ på Amalienborg, omdannelsen af det indre af Dehns palæ i Bredgade. Arbejder i samlingerne på Rosenborg, Kunstindustrimuseet og Fr.borg. Fra 1817 havde H. en privat tegneskole, fra 1826 var han meddirektør ved de Massmann-Reiersenske søndagsskoler, 1828–57 kunstnerisk leder ved Den kgl. Porcelainsfabrik. Han var lærer i tegning ved Polyteknisk læreanstalt fra stiftelsen 1829 og senere medlem af bestyrelsen. Medlem af bestyrelsen for Industriforeningen fra dens stiftelse 1838. – En sønnesøn Gustav Stefan Peter Nyeland Hetsch, født 27.2.1867, død 2.3.1935, blev student 1885 fra Schneekloths skole, cand.phil. 1886, og var derefter 1892–1925 musikanmelder ved Nationaltidende. Han udgav bl.a. Peter Heise, 1926, Breve fra Peter Heise, 1930 og jubilæumsskriftet: Det kgl. danske Musikkonservatorium, 1917. Desuden romanen De syv Slørs Dans, 1915 og syngestykket Den krøllede Fritz.