Finn Juhl, 30.1.1912-17.5.1989, arkitekt. Efter studentereksamen fra Skt. Jørgens gymn. 1930 blev Finn Juhl optaget på kunstakademiets arkitektskole som han frekventerede 1930–35. Han tog ikke afgang, men blev 1940 optaget i Akademisk arkitektforening gennem dennes optagelsesnævn. 1930–35 var han medarbejder hos arkitekt Vilhelm Lauritzen, og her kom han især til at arbejde med indretningen af radiohuset. Ved løsningen af denne store indretningsopgave manifesterede Finn Juhls store talent på dette område sig, og det blev bestemmende for hans fremtidige virke som arkitekt. 1945 begyndte han selvstændig virksomhed og virkede samtidig som overlærer på Skolen for boligindretning (Frbg. tekniske skole). I disse år tog han ikke mindre end 16 præmier i møbel konkurrencer og han deltog i 22 af snedkerlavets udstillinger. Hans møbler blev her udført af snedkermester Niels Vodder hvis fagmæssige dygtighed var en vigtig forudsætning for, at Finn Juhl kunne realisere sine intentioner som møbelkunstner. I begyndelsen arbejdede han især med overpolstrede siddemøbler, og af denne ellers så kluntede møbeltype skabte han udpræget skulpturelle former. Det overpolstrede møbel er imidlertid en konstruktivt uklar type, og Finn Juhl kom derfor hurtigt ind på at arbejde med en type stol som han siden rendyrkede i mange varianter, og som består af et konstruktivt klart og fint formet skelet af træ som bærer et polstret sæde. Hans møbler af denne type dannede skole og resulterede i mange ringere efterligninger, men det var en original indsats som fik betydning for udviklingen af dansk møbelkunst. Fra begyndelsen af 1950erne tegnede Finn Juhl en række gennemarbejdede møbeltyper til industriel fremstilling først for Bovirke, derefter for France & Daverkosen, siden for France & Søn.

Finn Juhl tegnede kun få huse; mest kendt er hans eget hus i Kratvænget i Ordrup (belønnet med C. F. Hansens Opmuntringspræmie på Charlottenborg 1943). Siden 2008 er villaen en del af kunstmuseet Ordrupgård. Derimod udførte han en række store indretningsopgaver, bl.a. Bing & Grøndahls butik på Amagertorv i Kbh. 1946 og 1962 (belønnet med Eckersberg-medaljen 1947), Danmarks ambassade i Washington 1959 og formynder-skabsrådets sal i FNs hovedsæde i New York 1951, en opgave som gjorde hans navn internationalt kendt. Finn Juhl indrettede også en række af SAS' udlandskontorer, og han tegnede apteringen til SAS' første DC-8 fly. Endvidere arrangerede han en række udstillinger af dansk kunsthåndværk herhjemme og i udlandet. Blandt de vigtigste skal nævnes Angewandte Kunst aus Dänemark i Zürich 1952, Georg Jensen Sølvsmedjes 50-års jubilæumsudstilling i Kunstindustrimuseet 1954 (senere vist i London og forskellige steder i USA), vandreudstillingen Neue Form aus Danemark som blev vist i otte byer i Tyskland 1956–59, The Arts of Denmark på Metropolitan Museum i New York 1960 og Two Centuries of Danish Design på Victoria & Albert Museum i London 1968 (senere vist i Glasgow og Manchester). Finn Juhls interiører og udstillingsarrangementer var alle præget af en arkitektonisk enkel og klar opbygning, en effektfuld anvendelse af få klare og rene farver og en fornem materialevirkning.

Finn Juhls møbler er blevet vist på talrige hjemlige og udenlandske kunstindustriudstillinger, bl.a. på Triennalerne i Milano 1951, 1954 og 1957, hvor han foruden et Diplome d'honneur opnåede at blive belønnet med fem guldmedaljer. En retrospektiv udstilling af hans arbejder blev afholdt på Charlottenborgs efterårsudstilling 1970. I 1964 tildeltes Finn Juhl i Chicago den amerikanske AID designpris og 1978 udnævntes han i London til Royal Designer for Industry. Fra 1972 modtog han statens kunstfonds livsvarige ydelse. Finn Juhl er repræsenteret med møbler på Kunstindustrimuseet i Kbh. og på flere udenlandske kunstindustrimuseer. En række artikler om boligindretning samlede han i bogen Hjemmets Indretning.

Familie

Finn Juhl blev født i København (Frue) og døde smst.; begravet på Assistens kirkegård, København.

Forældre: grosserer Johannes Hansen J. (1872–1941) og Emmy Louise Dorothea Goecker (1875–1912). Gift 1. gang 15.7.1937 på Frbg. (b.v.) med tandlæge, senere maler og kunstsamler Inge-Marie Skaarups, født 1.4.1912 i Kbh. (gift 2. gang 1968 med Woldemir Leon Batiuk, kaldet Valdemar Skaarups, 1907–80), d. af tandlæge Johannes Marcus Larsen S. (1878–1965) og senere hoteldirektør Valborg Jacobine Olsen (1888–1978). Ægteskabet opløst. Gift 2. gang (u.v.) fra 1960 med musikforlægger Hanne Wilhelm Hansen, født 23.1.1927 i Kbh., død 2003, d. af musikforlægger Svend Wilhelm H. (1890–1960) og Lissen Bendix (født 1900).

Udnævnelser

R. 1984.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

F. J. i Arkitekten M, 1944 121–27 (eget hus). Samme sst. 1947 79–84, Nyt t. for kunstindustri, s.å. 188–90 og Dansk kunsthåndværk, 1963 nr. 3–4 62–65 (Bing & Grøndahls butik). F. J. i Mobilia, 1955 35–37 (45-stolen). – Merete Bodelsen i Svenska hem, Sth. 1949 nr. 4 74–77. Esbjørn Hiort: Moderne da. møbler, 1956 42f 52–65. [M. Ingemann Sørensen] i Mobilia, 1957 nr. 4 3–11. Fr. Sieck sst. 1976 nr. 251–52 47–56. Chr. Enevoldsen i Arkitekten, 1965 nr. 10 201f. Bent Salicath i Dansk brugskunst, 1972 53–55. Henrik Sten Moller: Danskdesign, 1975 92–111.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig