Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

F. Meldahl

Oprindelig forfatter HaLu

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

F. Meldahl, Ferdinand Meldahl, 16.3.1827-3.2.1908, arkitekt. I faderens jernstøberi stod F. Meldahl i lære som former, men senere, 1842, kom han i murerlære og aflagde svendestykke 1844. Allerede 1839 havde F. Meldahl besøgt kunstakademiet som håndværker, han gennemgik nu arkitektuddannelsen. Foruden sølvmedaljerne vandt han lille guldmedalje 1851 og den store 1853 for et projekt til en gotisk hovedkirke. F. Meldahl foretog omfattende rejser i 1850'erne til alle vigtigere lande i Vesteuropa samt tillige Egypten og Syrien, også senere i livet rejste han meget. 1858 blev han medlem af akademiet, hans embedsperiode som professor sst. strakte sig over det meget lange tidsrum fra 1864 til 1905. Hans magtfulde position på akademiet belyses af at han var formand for skolerådet 1864-1902 og 1905-08, direktør 1873-90 og 1899-1902. Foruden hvervene på kunstakademiet arbejdede F. Meldahl på talrige fronter. Han var privat praktiserende arkitekt, 1865-1902 tillige kgl. bygningsinspektør, 1872-76 bygningskyndig leder ved Det københavnske byggeselskab, 1866-1892 medlem af Københavns borgerrepræsentation, 1883-96 tillige medlem af Københavns havnebestyrelse mv. De prægtige tegninger til guldmedaljeprojektet viser at F. Meldahl havde sans for de store linjer såvel som for detaljen. Der er næsten ikke et område inden for bygningskunsten han ikke forsøgte sig i: landsteder, herregårde, svinestalde, sindssygeanstalter, skoler, skovfogedsteder, kirker, rådhuse og andre offentlige bygninger. Blandt stilarterne valgte og vragede han efter opgavernes art fra hjemlig gotik til italiensk og fransk renæssance med afstikkere til middelalder og Byzans, men nu og da ses nogle helt saglige løsninger. Heri adskiller han sig ikke fra samtiden, men på grund af sin store berejsthed virkede han som en internationalist i det hjemlige.

F. Meldahls bygninger lader sig således ikke anskue ud fra en enkelt synsvinkel. Ved nogle er det praktiske, det funktionelle af absolut overvejende betydning fx landbrugsbygningerne, især mejerier og stalde (Bonderupgård, Snertingegård og Valbygård, alle fra 1857 samt ankersmedjen på orlogsværftet (1861)). I andre tilfælde er det nationalt, historiske betydningsfuldt (port og mur til Gråbrødre kirkegård i Roskilde, 1853, udført sammen med Henning Wolff og stiftsbiblioteket i samme by fra 1856-59). F. Meldahl var, sikkert i opposition til den døende klassicisme, meget optaget af bygningers tagformer og den virkning disse kunne have på ensemblet og stemningen. Det bragte naturligt franske renæssanceformer i fokus for hans interesse (Örtofta ved Lund, 1857, Alnarp ligeledes i Skåne, 1857-61, Pederstrup på Lolland 1859-62 og projekt til Frijsenborg 1860). Reminiscenser af norditaliensk middelalder og byzantinsk stil spores i ting- og arresthusene i Fredericia og Ålborg (1859-61). Den italienske renæssance, især den venezianske, stod hans hjerte nær, officielle bygninger som navigationsskolen Havnegade 23 i København, 1864-65, altingsbygningen i Reykjavik, 1865, blindeinstituttet i København, 1857-58 og 1879-80 viser dette. Genopbygningen af Frederiksborg slot efter branden (1860-75) blev en opgave af afgørende betydning for F. Meldahl, han vendte her tilbage til den nederlandske renæssance som havde interesseret ham i ungdommen (Stubbarp i Skåne ca 1851-52). Opgavens nationale betydning stod ham klart, gennemførelsen af den uhyre delikate restaurering af det ruinerede slot skete med en for den tid usædvanlig pietet, og arbejdet hermed satte sig spor i ombygningen af Frijsenborg der først var projekteret i fransk renæssance, samt i restaureringen af Rosenborg slot (1866-90). En anden mærkesag var fuldførelsen af den Frederikskirke der i et århundrede efter N.-H. Jardins afrejse fra landet havde ligget ufuldført. I nært samarbejde med bygherren C. F. Tietgen og under idelige økonomiske vanskeligheder lykkedes det at opføre bygningen som en studie i romersk renæssance med en kuppel der må anses for noget af det mest vellykkede i F. Meldahls produktion.

Københavns udvikling og udbygning interesserede F. Meldahl sig levende for ikke blot som borgerrepræsentant, men også som byplanlægger. Hans indsats i byggeselskabets planlægning af kvarteret ved Hovedvagtsgade samt i anlæggelsen af bebyggelsen ved Søtorvet var af afgørende betydning for kvaliteten af disse kvarterer. I 1859 fremlagde F. Meldahl en plan til Gammelholms bebyggelse som forkastedes af rigsrådet, en ændret udgave gennemførtes 1860-77. Anskuet ud fra sin tids præmisser var planen nærmest mønstergyldig. F. Meldahl er af eftertiden ofte blevet kritiseret for sine byplanarbejder; men faktisk indlagde han sig netop på dette punkt uvisnelig hæder. At københavnerne i dag kan glæde sig over ringen af parker fra Ørstedsparken over Botanisk have til Østre anlæg er i det væsentligste hans fortjeneste (hans første plan fra 1866). Kommunen ønskede en ganske anderledes hård og økonomisk lukrativ udnyttelse af disse forhenværende fæstningsarealer. I tilslutning til denne plan kæmpede F. Meldahl i næsten femten år for en ring af 80 alen brede boulevarder fra Langebro til Sølvgade (endelig vedtaget 1885). Derimod fandt han ikke, som lægen Emil Hornemann, bebyggelsen af de ydre kvarterer vigtig, han mente at byen indtil ca. 1915 muligvis kunne klare sig med udvidelser inden for Søerne. F. Meldahl havde også nogen indflydelse på statsstyreisen fra 60'erne til 80'erne, navnlig i bygge- og finanssager, blandt sine venner og klienter talte han politikerne C.E. Fenger og A.F. Krieger samt greve Christian Emil Frijs.

Annonce

Da han som gammel fik bedre tid brugte han en del af denne på at dyrke sine historiske interesser. Som et følgeskrift til opførelsen af Frederikskirken udkom 1896 Frederikskirken i Kjøbenhavn hvor han som den første publicerede alle de tidligere projekter til denne bygning. Hans arkitekturhistoriske behandling af dette emne omfatter tillige en af de grundlæggende behandlinger af Nicolai Eigtved. Bogen Venedig som kom i 1903 må snarere ses som en personlig bekendelse om hans forkærlighed for lagunebyens arkitektur fra renæssancen. Sammen med P. Johansen udgav han 1904 Det kongelige Akademi for de skjønne Kunster, i dag standardværket for akademiets historie i de første 150 år. Selv på områder der ikke havde nogen umiddelbar forbindelse med hans fag kunne han "med frisk dilettant-blik" fremsætte forslag af værdi, således var det først hans idé at knytte en kemisk konsulent til dansk mejeribrug (Th. R. Segelckes ansættelse 1860 ved professor B. S. Jørgensen). Nævnes må også hans resolutte indsats for at redde den kgl. malerisamling (nu Statens museum for kunst) ved Christiansborgs brand 1884.

Et fremtrædende træk i F. Meldahls karakter var hans selvfølelse i forbindelse med hans sans for det stort anlagte. Men selvfølelsen trivedes jævnsides med den selvkritik som hans skarpe forstand også lod komme til orde. Det var sikkert selvfølelsen der enkelte gange bragte ham til at overvurdere sin andel i andres arbejde mens han omhyggeligt vågede over at ingen fratog ham æren for hans ideer. Han havde trangen til at byde, "kue" og "opløfte" er udtryk der oftere vender tilbage i hans optegnelser og breve. Over for undergivne kunne han til tider være hård og meget krævende. Samtidig havde han en vis omsorg for de dårligt stillede. Han var en dygtig forretningsmand, men var også i stand til at ofre meget for en sag. Et andet fremtrædende karaktertræk var hans rastløshed. Altid var han optaget af ny ideer, altid i aktivitet, hurtig i vendingen og i besiddelse af stor arbejdskraft. Han forenede en kosmopolits kritiske vidsyn med interesse for de hjemlige forhold. Årene mildnede og forfinede efterhånden hans sind. F. Meldahl følte sig som forkæmper for skønhed, religion og en som helhed - om end ikke ensidig - konservativ samfundsorden, men inden for denne ramme kunne han godt i sin politik skifte standpunkt som det passede. Han var som realpolitiker de fleste i sine omgivelser langt overlegen hvad der kan have bidraget til den ikke ringe uvilje der af mange næredes mod ham.

F. Meldahl var medlem af flere udenlandske akademier og æresmedlem af akademiet i Venezia. - Tegninger i kunstakademiets bibliotek. - Etatsråd 1867. Kammerherre 1892.

Broderen Carl Eduard Meldahl, født 2.3.1835, død 14.6.1926, blev landkadet 1848, sekondløjtnant 1853 og som kaptajn fra 1863 souschef ved korpset på Als. Efter tjeneste ved gradmålingen 1874-85, som oberst og bataljonschef fra 1879, var han 1885-88 stabschef ved 2. generalkommando hvis chef han blev som generalløjtnant 1901. Afsked 1905. R. 1864. DM. 1871. K2. 1887. K1. 1893. S.K. 1902.

Familie

F. Meldahl blev født på Frederiksberg, døde i København og er begravet i Lyngby. Forældre: jernstøber Heinrich Joachim Meldahl (1776-1840) og Benedicte Louise Hansen (1796-1845). Gift 9.6.1860 i Kbh. (Garn.) med Caroline Amalie Ræder, født 8.11.1838 i Kbh. (Garn.), død 6.8.1906 i Torre Pellice, datter af stabskaptajn, senere oberst Jacob Ræder (1798-1853) og Caroline A. Baur (1810-95).

Udnævnelser

(F.M.) R. 1861. DM. 1864. K2. 1874. K1. s.å. S.K. 1904.

Ikonografi

Tegn. af G. Busch 1846 og 1848. Tegn. af J. Kornerup, 1852. Mal. af Ernst Meyer, 1857. Buste af H. V. Bissen, 1860 (St.mus.; kunstakad.; Akademisk arkitektforen.), i marmor s.å. (Frijsenborg) og i bronze 1900 (St.mus.), kopi af Max Hansen. Afbildet på Otto Baches mal. af den Ræderske familie, 1872. Træsnit 1877 efter foto. To træsnit af H. P. Hansen, 1879, efter samme forlæg. Træsnit 1881. Karikatur af V. Petersen s.å. Skitse af P. S. Krøyer, 1881. Malet siddende af samme, 1882 (udstillingsfonden, Charlottenborg) og malet stående af samme s.å. (St.mus., dep. i Hirschsprung), tegn. til begge mal. (Skagens mus.). Mal. af O. Bache, 1883. Afbildet på sammes mal. 1887 af Chr. IVs kroningstog (Fr.borg). Karikatur af K. Gamborg, 1888 (sst.). Relief af Th. Stein, 1892. Mal. af Bertha Wegmann (Fr.borg). Relief efter foto på Ubaldino Peruzzis monument, 1898 (Firenze). Portræthoveder (uden på Fr.borg og Rosenborg). Karikatur af Alfred Schmidt, 1902. Afbildet på Viggo Johansens mal. af akademirådsmøde, 1904 (St.mus.). Afbildet på H. Nik. Hansens mal. 1910 Efter frokosten, s.m. grevinde Danner. Relief af Max Andersen, 1936 (kunstnerhjemmet i Gothersgade, Kbh.). Foto.

Bibliografi

F. M. i 111. tid. 25.3.1860 og 14.1.1866; sst. 20.10.1867; F. M. sst. 29.10.1871: sst. 3.10.1880; F. M. sst. 14.11.1886; P. Johansen sst. 12.4.1903; sst. 17.3.1907; Chr. V. Nielsen sst. 16.2.1908. Alb. Jensen i Architekten IV, 1901-02 85-87 108. V. J. Mørk-Hansen sst. X, 1907-08 233-43 (jfr. sst. 217f) - Kunstkronik, Lpz. 1907-08 278-80. Carl Brummer i Gads da. mag., 1907-08 429-35. Chronique des arts, Paris 1908 78. Deutsche Bauzeitung, Berlin s.å. 80. Kbh.s rådhus, ved Fr. Beckett og F. Hendriksen, 1908 40-47. Svenska slott och herresäten. Skåne, Sth. 1909 1-11 87-96 153-60. Dansk arkitektur gennem 20 år, udg. K. Varming og Vilh. Lorenzen, 1912. Fr.borg II, ved Fr. Beckett, 1914. Fr. Weilbach i Hist. medd. om Kbh. 2.r.II, 1925-26 320; sst. V, 1931-33 403. Hans Dragehjelm sst. 420-27. Sig. Jensen sst. Årbog 1967 110 113 123-27 132 136 139. Jens Vibæk sst. Årbog 1971 69-72 75 78 82. Helga Stemann: F. M. og hans venner I-VI, 1926-32. Chr. Elling og Viggo Sten Møller: Holmens bygningshist., 1932. Vilh. Lorenzen i Forskønnelsen, 1938 46f. V. Thorlacius-Ussing i Kunstmuseets årsskr. XIX, 1942 113-16 og XXX, 1943 17 20 43f. V. Hermansen i Småstudier tilegnet Chr. Axel Jensen, 1943 98-103. Kn. Millech: Danske arkitekturstrømninger, 1951. H. Langberg: Danm.s bygningskultur II, 1955. Danm.s bygningskunst, red. H. Lund og Kn. Millech, 1963. Danm.s arkitektur. Arbejdets bygninger, 1979, Enfamiliehuset, s.å.. Byens huse - byens plan, s.å.. Landbrugets huse, 1980 og Magtens bolig, s.å. Henrik Grabe i Architectura, 1981 1-31. - Papirer i Rigsark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hakon Lund: F. Meldahl i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294250