Emil Jørgensen

Emil Jørgensen, Emil Gustav Vilhelm Jørgensen, 3.9.1858-27.5.1942, arkitekt. Født i Rendsborg, død i Gentofte, urne på Vestre kgd., Kbh. Efter at være dimitteret fra Teknisk selskabs skole gjorde J. svendestykke som murer 1876. Samme år blev han optaget på akademiet og tog 1883 afgang herfra som arkitekt. 1891 vandt han den lille guldmedalje, og for akademiets rejsestipendium besøgte han 1892 Tyskland og Norditalien. J. hørte til den Herholdt-Holm-Nyropske skole. I tretten år arbejdede han hos Hans J. Holm og i ca. femten år var han som konduktør på Kbh.s rådhus og på Bispebjerg hospital Martin Nyrops nærmeste medhjælper. Han tegnede bl.a. Torskefrisen i Rådhushallen. Ligesom mange af sine fagfæller der virkede i forlængelse af Herholdtskolen har han undertiden benyttet den såkaldte palæstil, fx ved Schioldanns stiftelse, Hørsholmsgade 22, 1901–02. Som hans hovedværk regnes Den evige Tilbedelsesordens kloster ved Jagtvejen og Skt. Kjeldsgade på en fritliggende grund over for Øster Fælled 1912–16. Han benyttede her overvejende danske romanske motiver navnlig fra Skt. Bendts kirke i Ringsted og skabte en stemningsfuld helhed, også kirkens hovedalter af forgyldt egetræ er tegnet af J. Blandt hans arbejder kan iøvrigt nævnes: Det militære Klædeoplag, Rigensgade 13, 1890, stiftelsen Vesterled, Lindevangen 5, 1898–99, Håndværkerstiftelsen. Blegdamsvej 74, 1901–02, Døvstummekirken, Falkonergårdsvej 16, Skt. Elisabeths hospital ved Hans Bogbinders Allé (senere udvidet af Tidemand-Dal), Skt. Annes kirke og skole, 1902–03 sammen med O. R. Langballe, arbejdsanstalten Sundholmen, 1905–08 sammen med Helge B. Møller, Amtssygehuset i Gentofte, Niels Andersens Vej 65 sammen med H. Bojsen-Møller, opført 1921–27 efter en konkurrence 1918. Han har desuden tegnet skoler, beboelsesejendomme, villaer, gravmæler m.m. J. var bl.a. opmand i murernes og bygningsarbejdernes faglige voldgiftsret, formand i bestyrelsen for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises stiftelse, bygningskyndig direktør i Østifternes Hypotekforening. 1933 modtog han Akademisk arkitektforenings æresmedalje.