Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Jørgensen

Oprindelig forfatter KMill
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Emil Jørgensen, Emil Gustav Vilhelm Jørgensen, 3.9.1858-27.5.1942, arkitekt. Født i Rendsborg, død i Gentofte, urne på Vestre kgd., Kbh. Efter at være dimitteret fra Teknisk selskabs skole gjorde J. svendestykke som murer 1876. Samme år blev han optaget på akademiet og tog 1883 afgang herfra som arkitekt. 1891 vandt han den lille guldmedalje, og for akademiets rejsestipendium besøgte han 1892 Tyskland og Norditalien. J. hørte til den Herholdt-Holm-Nyropske skole. I tretten år arbejdede han hos Hans J. Holm og i ca. femten år var han som konduktør på Kbh.s rådhus og på Bispebjerg hospital Martin Nyrops nærmeste medhjælper. Han tegnede bl.a. Torskefrisen i Rådhushallen. Ligesom mange af sine fagfæller der virkede i forlængelse af Herholdtskolen har han undertiden benyttet den såkaldte palæstil, fx ved Schioldanns stiftelse, Hørsholmsgade 22, 1901–02. Som hans hovedværk regnes Den evige Tilbedelsesordens kloster ved Jagtvejen og Skt. Kjeldsgade på en fritliggende grund over for Øster Fælled 1912–16. Han benyttede her overvejende danske romanske motiver navnlig fra Skt. Bendts kirke i Ringsted og skabte en stemningsfuld helhed, også kirkens hovedalter af forgyldt egetræ er tegnet af J. Blandt hans arbejder kan iøvrigt nævnes: Det militære Klædeoplag, Rigensgade 13, 1890, stiftelsen Vesterled, Lindevangen 5, 1898–99, Håndværkerstiftelsen. Blegdamsvej 74, 1901–02, Døvstummekirken, Falkonergårdsvej 16, Skt. Elisabeths hospital ved Hans Bogbinders Allé (senere udvidet af Tidemand-Dal), Skt. Annes kirke og skole, 1902–03 sammen med O. R. Langballe, arbejdsanstalten Sundholmen, 1905–08 sammen med Helge B. Møller, Amtssygehuset i Gentofte, Niels Andersens Vej 65 sammen med H. Bojsen-Møller, opført 1921–27 efter en konkurrence 1918. Han har desuden tegnet skoler, beboelsesejendomme, villaer, gravmæler m.m. J. var bl.a. opmand i murernes og bygningsarbejdernes faglige voldgiftsret, formand i bestyrelsen for Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Louises stiftelse, bygningskyndig direktør i Østifternes Hypotekforening. 1933 modtog han Akademisk arkitektforenings æresmedalje.

Familie

Forældre: fourer, senere oversergent i artilleriet Andreas Carl Gustav J. (1831–80) og Vilhelmine Wille (1836–1909). Gift 24.11.1888 i Ålborg med Anna Margrethe Christine Knudsen, født 12.12.1863 i Sønderborg, død 25.9.1923 i Kbh., d. af bøssemager Christian Frederik K. (1822–89) og Anna Petrine Falck (1821–1901).

Ikonografi

Malet s.m. Nyrop af P. S. Krøyer, bl.a. 1900 (Fr.borg) og 1902 (Kbh.s rådhus), tegn. af samme, 1902 (Hirschsprung). Afbildet på tegn. af E. Henningsen, 1905 (Fr.borg) og på pastel af samme. Maske af A. Bundgaard. Foto.

Annonce

Bibliografi

Architekten, 1901–02 149–54 (håndværkerstiftelsen, Blegdamsvej); 1902–03 234–36 (Schioldanns stiftelse) 513–16 (Skt. Annæ kirke og skole); 1904–05 205–08 (Døvstummekirken); 1906–07 421–23 (villa i Ryvangs allé); 1915–16 1–5 9–12 (klostret. Jagtvej). Architekten M, 1927 147–56 (Kbh.s amtssygehus). Arkitekten U, 1933 168. N. P. P. Gundstrup og J. P. Malmberg sst. 1942 129. Ugeskr. for læger, 1906 625–30. Kbh.s rådhus, udg. F. Hendriksen og Fr. Beckett, 1908 48 49 50 51 52 58 60 86 89 90 105 169 203. C. A. Clemmensen: Stiftelsen for gamle håndværksmestre 1835–1935, 1935 77–101. A. Bendix i Bygmesteren XXXV, 1942 147. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. Millech: Emil Jørgensen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292376