Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Edvard Thomsen

Oprindelig forfatter VVil
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Edvard Thomsen, Edvard Johan Thomsen, 9.1.1884-1.4.1980, arkitekt. Født i Kbh. (Jac), død på Frbg. (Flintholm). T. begyndte sin løbebane som maler. Han gjorde svendestykke som maler 1904 og var allerede 1901 blevet optaget på akademiets malerskole. 1903 skiftede han imidlertid over til arkitektfaget. Han gennemgik Teknisk selskabs skole og senere akademiets arkitekturskole, dog afbrudt af studier på maler- og dekorationsskolen, for endelig 1914 at tage afgang som arkitekt. 1911 havde han i en periode været elev ved Ecole Française i Athen. 1916 vandt han C. F. Hansens opmuntringspræmie og 1918 den lille guldmedalje. T. sluttede sig som ung til Den frie architektforening omkring Povl Baumann og Carl Petersen og var en overgang foreningens sekretær. Uden at være blandt de mere radikale fornyere kom tilhørsforholdet til denne kreds af arkitekter til at sætte sit stærke præg på hans arbejder i årene op mod 1920 og han gjorde sig gældende med en række bygninger og projekter der var karakteriseret af det disciplinerede empirepræg som var fælles for foreningens medlemmer i tiden før dens opløsning 1919. Nævnes kan bl.a. garager og værksteder for Gentofte kommune, Phistersvej 51. 1916, bygning for husvilde, Stolpegårdsvej 8–10, 1917, Gentofte kommunes aldersdomshjem, Hyldegaards tværvej 12, 1918–19, villa, Tuborgvej 80. Som de fleste af sine samtidige blev han herefter drevet over i en mere vedkendt nyklassicisme og viste et godt håndelag for den store stil i bl.a. projektet til banegårdsterrænets bebyggelse 1920 og måske specielt Øregård gymnasium, Gersonsvej 32, 1922–24 sammen med G. B. Hagen. Gymnasiebygningen er forblevet et af periodens hovedværker og har i mere end én forstand placeret sig som et klassisk monument i dansk arkitektur. I sit ydre er den typisk for nyklassicismen med den faste hovedform og den ensartede vinduesrytme, mens det indre trods et monumentalt anslag viser en fornem og saglig enkelhed. Skolen er det første eksempel på en rendyrket aulatype der blev det nærmeste forbillede for mange af 1930ernes og 40ernes nye skolebygninger.

1918 var T. blevet assistent på akademiets arkitekturskole og 1920 blev han professor i arkitektur, en stilling han bestred gennem de følgende 34 år. Netop som lærer var han imidlertid nok stærkt medvirkende til at det alt for dogmatiske aldrig vandt rigtigt fodfæste på arkitektskolen hvor han tværtimod gjorde meget for nænsomt at stimulere et friere og selvstændigt arkitektursyn. I sine egne arbejder fra 1920ernes slutning er han på vej væk fra klassicismen som i kapellet på Ordrup kirkegård 1927, Gentofte statsskole, Dahlénstræde 5 sammen med N. Hauberg, benzintankanlæg på hjørnet af Lyngbyvej-Bernstorffsvej 1927 (nedrevet) samt abehuset i Zoologisk have 1928. Uden af miste sine højtudviklede formskabende evner lod han sig gerne påvirke af tidens nye modernistiske strømninger, mest stil-søgende i "Lagkagehuset", Christianshavns torv, 1930–31. Men den voldsomme kritik huset blev genstand for og som især rettedes mod T. må bygherren, Københavns kommune, nok bære sin del af ansvaret for. Nyskabende var også den Corbusier-inspirerede beboelsesejendom, H. C. Ørstedsvej 54, 1939. Hans senere arbejder er dog overvejende bestemt af større saglig nøgternhed, som Odense stadion 1939–42 sammen med V. O. Kyed, Svommehal og boldspilhal ved Danmarks højskole for legemsøvelser, Nørre allé 51, 1940–41 sammen med ingeniørerne Johs. Jørgensen og Christen Ostenfeld samt boligbebyggelsen Solbakken, Jens Baggesensgade 4–82, Paludan Mullers Vej 31–39, Århus, 1942–45 sammen med C. F. Møller og Gunnar Krohn. T. har endvidere arbejdet med møbelkunst. – Tegninger i kunstakademiets bibliotek, samlingen af arkitekturtegninger – Dr.ing. h.c. ved Wurttembergische Technisclie Hochschule 1929, hon. member of the Architectural Association 1935, hon. corresponding member of the Royal Institute of British Architects 1937. Direktør for akademiet 1946–49.

Familie

Forældre: malermester Johan T. (1855–1948) og Ane Cathrine Mathilde Dahl (1856–1902). Gift 18.6.1934 på Frbg. (b.v.) med kontorchef under magistraten Edel Anna Steen Dahl, født 31.10.1885 i Kbh. (Johs.), 16.11.1977 på Frbg., d. af persiennefabrikant Ernst Carl August D. (1853–1908) og Edel Margrethe Steen (1859–1953, gift 2. gang 1914 med kontorchef Jens Einer August Hougaard, 1855–1929).

Annonce

Udnævnelser

R. 1924. DM. 1941. K2. 1949.

Ikonografi

Mal. af C. J. Sthwenn ca. 1911. Foto.

Bibliografi

Architekten, 1916–17 22f 67f 425–27; 1917–18 341–45 379f; 1920 36–39 65–69; 1921 1–3 143; 1925 45–52; 1926 174f 425–27. Architekten U, 1927 166; 1928 58–60 79f; 1931 701; 1934 5 7–9; 1942 61–65. Architekten M, 1928 57–59; 1929 45–63; 1930 53–62; 1933 17–60 201f; 1936 136; 1939 145–49; 1940 17f; 1944 141–48; 1946 1–5. H. E. Langkilde i Arkitekten, 1980 254f. Leo Swane i Tilskueren 1920 I 464f. Steen Eiler Rasmussen i Ord och bild, Sth. 1931 583–87. – Levnedsberetning i ordenskapith t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Edvard Thomsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 20. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298301