Ebbe Clemmensen

Ebbe Clemmensen, Ebbe Thejll Clemmensen, 17.4.1917-18.2.2003, arkitekt. Født i Kbh. (Skt. Paul). C. blev student fra Metropolitanskolen 1936 og fik derefter sin uddannelse på kunstakademiet hvor han tog afgangsprøven 1941. Han arbejdede nogle år på forskellige tegnestuer, bl. a. hos stadsarkitekten i Kbh., men fik i 1946 selvstændig praksis sammen med sin kone, Karen Clemmensen. 1952-87 underviste han i bygningskunst på Kunstakademiet, fra 1964 som professor. 1949 tildeltes C. den Neuhausenske præmie og 1950 akademiets mindre guldmedalje for et projekt til et forlystelsesetablissement i Kbh.s centrum. Arkitektægteparret gjorde sig tidligt smukt gældende i en række konkurrencer, bl. a. om en udvidelse af Kbh.s rådhus 1945. Allerede 1946 fik de 1. præmie i en skandinavisk konkurrence om en centrumanlægning i den gamle tekstilby Tollered ved Göteborg hvor opgaven var at ombygge og sammenkæde en række gamle og djærve fabriksbygninger. I de følgende år førtes løsningen etapevis ud i livet. 1955 vandt de to arkitekter konkurrencen om et nyt seminarium i Skive. Det opførtes 1957-59 og blev senere væsentligt udvidet med henblik på anlæggets anvendelse som gymnasium (1970). I samarbejde med Jarl Heger fik de 1958 2. præmie i konkurrencen om en højskole ved Helsingør for AOF og De samvirkende fagforbund. Deres forslag blev foretrukket for Jørn Utzons 1. præmieprojekt og virkeliggjort 1967-69, dog i en meget omarbejdet skikkelse. Anlægget der nu er kendt som LO-skolen blev yderligere udvidet 1973-75. Det nærliggende landsted Højstrupgård havde de allerede 1965-66 ombygget og udvidet for arbejderbevægelsen til brug for konferencer. I samarbejde med Jørgen Bo opførte Ebbe og Karen C. i 1961-66 det nye Blågård seminarium og den dertil knyttede øvelsesskole i Gladsaxe. 1969-72 byggede de den nye svømmehal m. m. i Gentofte, Kildeskovhallen, og sammen med Jarl Heger opførte de 1971-72 den danske ambassadørbolig i Ottawa, Canada. Som 3. generation i rækken af fremtrædende arkitekter - farfaderen var Andreas C. - havde C. nok en stærkere følelse for hjemlige arkitekturtraditioner end mange af sine samtidige. Hans bygninger er vel moderne, men aldrig programmatiske. Det er et særkende at de med stor omhu er tilpasset den landskabelige situation, og de er ikke uden et vist poetisk skær som i hovedværket, Kildeskovhallen, vokser til en eventyragtig, næsten scenisk stemning.

Sammen med Karen C. fik han 1955 Bissens legat, 1961 tildeltes han Ny Carlsbergfondets store stipendium. S.å. fik ægteparret Eckersbergmedaljen, 1968 Træprisen og 1993 C. F. Hansen-medaljen.