C.G. Schultz

C.G. Schultz, Peder Berthold Carl Georg Schultz, 29.8.1905-17.7.1958, arkitekt. Født i Altona, død i Århus, begravet på Frbg. Dansk indfødsret 31.3.1926. S. fik sin højere skoleuddannelse i Danmark og blev 1924 student fra Vestre Borgerdydskole; året efter bestod han filosofikum fra Kbh.s univ.

1925–31 besøgte han kunstakademiets arkitektskole, dog uden at tage afgang. Allerede tidligt i studiet følte han sig grebet af en aldrig svigtende interesse for vore tidligste jordfaste bygningsmonumenter, især inspireret af C. M. Smidt hvis nære medarbejder på Nationalmuseet han var i årene 1926–29.

I de følgende år løste han flere bygningsarkæologiske og -restaureringsmæssige opgaver for museet. 1944 afløste han Smidt som arkitekt ved de historiske mindesmærkers bevaring.

Pr. 1.4.1947 ansattes han med anciennitet fra 1941 som museumsinspektør II ved Nationalmuseets 2. afdeling. S. har foretaget adskillige studierejser til udlandet. 1929 var han i Tyskland, 1932 arkitekt ved de arkæologiske udgravninger i Silo i Palæstina, og 1938 og 1939 studerede han stavkirker i Norge, England og Sverige. 1946 var han på ny i Norge og 1949 i både England og Norge.

Sin største indsats ydede S. inden for vikingetids- og middelalderarkitekturen, begyndende i Skt. Knuds kirke i Odense hvor han under den nuværende gotiske teglstenskirke fandt rester af en ca. 200 år ældre frådstenskirke. Hans navn er dog i første række knyttet til opdagelsen af vikingeanlægget Aggersborg ved Limfjorden; under borgen lykkedes det ham desuden at påvise en hel vikingelandsby.

Efter de arkæologiske undersøgelser her i sidste halvdel af 1940'erne overtog S. 1951 udgravningsarbejdet ved den tilsvarende vikingeborg Fyrkat, og ved hans død var ti af de 16 store langhuse på borgpladsen udgravet. Allerede 1942 opførtes det store tømmerbyggede hus ved det først konstaterede ringborganlæg ved Trelleborg efter et projekt som udgraveren, Poul Nørlund, 1938 havde anmodet S. om at udføre. Det er endvidere S. der ved prøvegravninger har påvist eksistensen af den fjerde Trelleborg på dansk grund, Nonnebakken i Odense.

En lige så vigtig side af S.s virke til bedre forståelse af tidlig historisk tid i Danmark er hans virke vedrørende tidlig kirkelig bygningskunst. Hans udgravninger i Roskilde domkirke 1949–50 førte til erkendelsen af biskop Sven Nordmands forudgående, treskibede frådstensbasilika på stedet. I samme by afsluttede og afrundede S. allerede 1933–34 de tidligere undersøgelser omkring Vor Frue kirkes opståen, ligesom han klarlagde dens yderst komplicerede bygningshistorie.

I Roskilde har S. desuden dokumenteret at en anden af byens mange middelalderlige sognekirker, Allehelgens kirke, oprindelig er bygget som rundkirke. Af andre væsentlige bygningsundersøgelser kan nævnes hans udgravninger ved Asmild klosterkirke, fra 1956 rekonstruktionen af Vor Frues frådstenskrypt i Århus med Nordens ældste hvælvede kirkerum, og det er nærmest betegnende for hans aldrig ophørende ildhu, at han faldt midt i sin gerning. Under undersøgelsesarbejde ved ruinen af Vitskøl kloster ramtes han af en hjerneblødning og førtes til Århus hvor døden indtraf.

Et særkende for hele hans livsgerning var også hans pædagogiske pionerarbejde, der udtrykte sig gennem rekonstruktioner og prøveopstillinger, om end de ofte fremkaldte kritik, fx hans Trelleborg-hus hvis stolpehuller han tolkede som sporene efter svalegange svarende til de norske stavkirkers. Senere undersøgelser synes dog at vise, at stolperne har skullet støtte taget mod udskridning.

Det er karakteristisk for denne dynamiske udgraver at han foruden en betydelig baggrundsviden og stor flid samt sans for kombination af arkæologiske detaljer til et hele tillige var en fremragende iagttager med en udpræget sans for det intuitive. S.s tidlige død indebar at han aldrig nåede at publicere mere end foreløbige redegørelser om Aggersborg (Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1949) og han efterlod sig intet skriftligt om Fyrkat.

Om Vor Frue i Roskilde beretter han udførligt i Aarbøger for nord. Oldkyndighed 1937, om Trelleborg-husene i Arb.mrk. 1942 og om Asmild kloster sst. 1951. Undersøgelserne i Skt. Knuds kirke i Odense omtales i Meddelelser fra Foreningen til gamle Bygningers Bevaring 1948 og Vor Frue i Århus i Jul i Århus 1956.

Endvidere kan fremhæves hans bidrag til værket Danmarks Kirker, Tisted amt, I-II, 1940–42, Københavns amt, I-IV, 1946, og Bornholms amt, 1954, hvortil kommer artikler i Trap Danmark, 5 udg., VI-XIII, 1953–57. – S. har modtaget stipendium fra Det Letterstedtske fond 1946, Max Rothenburgs legat 1947 og Ekstra Bladets ærespris 1949.