• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

C.F. Møller

Oprindelige forfattere MeHa og HELang

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

C.F. Møller, Christian Frederik Møller, 31.10.1898-5.11.1988, arkitekt. C.F. Møller voksede op i Skanderborg og kom efter realeksamen i murerlære, fortsatte på Teknisk skole i Århus og blev så 1920 optaget på akademiets arkitektskole. Han viste sig meget snart som en rask og talentfuld mand ved et tegnebræt, og ret omgående placerede han sig i konkurrencer med skiftende studiekammerater som partnere.

Det førte til at han s.m. Carl Neye fik opført Gentofte kommunes borgerhjem, 1928 og beboelsesejendommen Hans Tavsens gård ved Struenseegade, 1929. Det var arbejder der viste at begge de unge mennesker stod i gæld til professor Kay Fisker, og C.F. Møller var da også blevet en værdsat medarbejder hos denne, fra 1929 i et meget frugtbart kompagniskab. I de følgende år opførte de sammen bl.a. Vodroffshus, Vodroffsvej 2, 1930 og ejendommen med det runde hjørne mellem Åboulevarden og Rosenørns allé, 1932, men også en del sygehusbyggeri, bl.a. radiumstationerne i Århus, Odense og Kbh. Mest afgørende blev det nye kommunehospital i Århus som blev opført efter et konkurrenceprojekt fra 1931. Med denne sidste opgave vendte C.F. Møller nemlig på en måde hjem til Jylland, og da han s.m. Kay Fisker og Povl Stegmann også vandt konkurrencen om det nye Århus universitet, 1931 slog han for alvor rod i det jyske hvor han syntes at han hørte til, og hvor han i årene der fulgte blev en central skikkelse i hovedlandets nyere bygningskunst. Indtil 1943 bestod kompagniskabet med Kay Fisker dog stadig, og begges navne er knyttet til en lang række opgaver i Kbh. og i Jylland. Men forholdet blev efterhånden løsere, vel endda lidt konfliktpræget, og derfor tør man i det væsentlige tilskrive C.F. Møller paterniteten til de jyske arbejder.

Det gælder naturligvis først og fremmest universitetsbyggeriet som måske nok har sin rod i en Fiskersk holdning til det arkitektoniske – men den er forvaltet af C.F. Møller med en eminent indføling og udviklet til en selvstændig sprogtone. Havearkitektens andel i den frie og landskabeligt smukke hoveddisposition var meget afgørende, men i sidste instans var det C.F. Møller der styrede helheden og efter 1943 alene skabt hovedbygningen, statsbiblioteket med bogtårn og de mange andre udvidelser af anlægget. De trænges en kende på arealet, og bevoksningen er groet godt til, men C.F. Møller magtede at fastholde det formmæssige og stoflige helhedspræg der i så væsentlig grad betinger universitetets arkitektoniske kvalitet. Den følger med på de tilgrænsende områder som man efterhånden har måttet inddrage til udvidelserne.

Annonce

Vel forankret i Århus foldede C.F. Møller sig ud i en mangesidig projektering af arbejder overalt i Jylland, fra Sønderjyllands-hallen i Åbenrå til åndssvageanstalten i Vodskov. Det er dog i selve Århus han stærkest markerede sig, både gennem sin bygningskunst og sin aktive indsats i bysamfundet. Han var i høj grad manden bag den nyoprettede arkitektskole i Århus hvor han var professor og rektor i årene 1965-69. Han var kgl. bygningsinspektør 1953-68 og virkede som arkitekt for Århus domkirke og Århus teater i hvis repræsentantskab han sad 1950-72. Desuden var han formand for Akademisk arkitektforenings jyske afd. 1946-49, for Foreningen af byggeinteresserede 1946-50 og for Det sociale boligselskab for Århus og omegn 1951-65.

Ved siden af universitets- og hospitalsbyggeriet illustreres spændvidden i hans produktion af arbejder som 4. Maj-kollegiet, Fuglsangsallé, 1949, Møllevangs-kirken, 1958, kulturhuset med Scalasalen, en tilbygning til H. Kampmanns teater, 1953, Kunstmuseet i Vennelystparken, 1966 og RadioTV-huset i Holmbladsgade, 1971-73, alle i Århus. Han restaurerede også arkitektskolens bygninger og Moesgård-museets bygninger i Viby.

I det øvrige Jylland finder man arbejder som sygehusene i Kolding, Vejle og Fredericia, kostafdelingen ved Struer gymnasium, 1968-70 og Anglifabrikken i Herning, 1965-66, nu kommunalt ejet, amtsgården i Vejle, 1976-78, rådhuset i Hammel, 1980, og administrationsbygningen for Egetæpper i Herning, 1984 Men stadig vokser nye bygningsanlæg frem i hans navn for tegnestuen fungerer videre som et interessentskab hvor seniorchefen har gamle skolede medarbejdere og sønnen Mads som parthavere.

I alt væsentligt var Jylland C.F. Møllers sande domæne. Han stammede fra Jylland, og han forblev jysk: myreflittig og husholderisk, ikke af mange ord, men med en del lune. Han var et omsorgsfuldt billede på beskedenhed, bøjelig og utilpas ved konfrontationer, men i den sidste ende med talent til at få sin vilje. Hans arkitektur har vel egentlig også jyske egenskaber: den har store linier, enkle former, er karg og dog rig i de traditionelle byggematerialers strukturelle anvendelse. Dertil kommer at den er ret enestående ved den konsekvens hvormed han fastholdt sit arkitektursyn uden at stivne i gentagelser eller rutine. Hans huse fungerer uden at være fortænkte. De er altid fattelige og har så megen tradition i sig at de vækker til fortrolighed. Brillante fravigelser, som Anglifabrikken og det beslægtede Carl-Henning Pedersen museum i Herning, har nok hentet incitamentet udefra, i C. Th. Sørensens fabulerende, evigt formsøgende fantasi.

C.F. Møller hentede sig selvsagt megen anerkendelse. Han fik Eckersberg-medaljen i 1945 for hovedbygningen ved Århus universitet, C. F. Hansen-medaljen 1947, Århus kommunes ærespris 1950, Akademisk arkitektforenings æresmedalje 1968, Läkerolprisen 1973 og Handelsbankens Århuspris 1978. Han blev i 1984 æresmedlem af Kunstakademiet.

Familie

C.F. Møller blev født i Skanderborg og døde i Århus; begravet på Vestre kirkegård, Århus.

Forældre: amtsvejinspektør Valdemar M. (1842-1909) og Nielssine Dalby (1867-1931). Gift 15.11.1928 i Kbh. (Holmens) med Bodil Marie Jacobsen, født 24.10.1904 i Kbh., død 25.1.1996, d. af kaptajn i DFDS Mads Peter J. (1863-1939) og Andrea Møller (1868-1958).

Udnævnelser

R. 1946. R1. 1965. K. 1969.

Bibliografi

Axel G. Jørgensen i Arkitekten, M, 1949 185-208. Tobias Faber: Dansk arkitektur, 1963 (2. udg. 1977). P. E. Skriver i Arkitektur, 1966 142-65. Samme sst. 1975 41-50. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, H. E. Langkilde: C.F. Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 22. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294685