Boye Magens, Johan Boye Junge Magens, 23.9.1748-6.6.1814, arkitekt. Født i Kbh. (Petri), død sst. (Holmens), begravet sst. (Holmens). M. blev uddannet på akademiet som elev af C. F. Harsdorff, og ved flid og talent vandt han skolens medaljer, den store guldmedalje 1769. Han var kommet på tegnestuen hos Harsdorff samtidig med den jævnaldrende Peter Meyn 1767, og senere var de begge konduktører for ham i en årrække, inden de fik deres stipendier til den store udenlandsrejse, hvorfra de begge vendte hjem 1782. Frederik Weilbach kalder dem "et ejendommeligt kunstnerisk Tvillingepar", og sandt er det, at de fulgtes tæt ad i uddannelse, udvikling og løbebane. Men også hos tvillinger er der én, der kommer først. Bortset fra, at Meyn faktisk kom til verden et halvt år senere end M. var det ham der lagde beslag på førstefødselsretten. Han fik det største stipendium, kunne studere i udlandet i fem år mod M.s beskedne to år. Ganske vist blev de så samtidig udnævnt til bygningsinspektører ved hjemkomsten 1782, og de blev begge hofbygmestre 1789 ved en deling af C. J. Zubers domæne. Men Meyn fik stillingen som 2. professor ved akademiet 1783, mens M. først fik sin titel otte år senere og selve stillingen 1799, da Meyn var avanceret til 1. professor efter Harsdorff. Hvortil kom, at M. henvistes til at arve stillingen som søetatens bygmester 1789 efter Meyn der da blev stadsbygmester i Kbh. Fordelingen var næppe helt uretfærdig, for Meyn var nok en mere selvstændig kunstnerisk begavelse og en stærkere personlighed. Men tilsammen var de med rette Harsdorffs arvtagere, hans to mest begavede elever i den direkte arvefølge. Som embedsmand nød M. respekt som "en lige saa duelig som aktiv Mand", og rentekammeret omtaler ham som "denne virksomme og nidkære Betient". Desværre kom der ikke mange selvstændige huse af format ud af hans flid og utvivlsomme talent. Mangfoldige projekter til rådhuse, arrestbygninger, hospitaler m.m. i provinsen - i første række hans virkeområde - måtte henlægges på grund af statens miserable finanser. Nogle få blev realiseret (bl.a. Øresunds-hospitalet i Helsingør 1795-96, som stadig eksisterer, og marinens hospital i Nyboder 1805-06, nu nedrevet), men hovedparten er forsvundet eller totalt forvandlet, et par officershuse i Nyboder har overlevet. Resten af hans arbejder er ombygninger og istandsættelser, bl.a. på Holmen, på Fredensborg, Eremitagen m.fl. Dog er hans navn knyttet til en væsentlig kunstnerisk indsats: han tilkendes æren for udformningen af Frihedsstøtten hvor han stod N. Abildgaard bi. Den kan være inspireret bl.a. af Marcus Tuschers skitse til et monument over bybranden 1728, men det er et selvstændigt arbejde der opvejer megen resignation i embedsgerningen.

Familie

Forældre: tømrermester Johan M. og Magdalene Weiss (Wisse). Gift 12.1.1812 i Kbh. (Garn.) med Clara Holst, født 1.10.1756 i Kbh. (Nic), død 13.4.1835 på Frbg. (gift 1. gang 1775 med arkitekt Andreas Kirkerup, 1749-1810), d. af brændevinsbrænder og rodemester, senere stadskaptajn Jens Peter(sen) (ca. 1724-99, gift 2. gang 1778 med Anna Margrethe Bager, ca. 1739-1803, gift 1. gang 1758 med vognmand og gæstgiver Poul Nielsen Nyegaard, ca. 1711-75) og Cathrine Handrup (1726-72).

Ikonografi

Min. af C. Hornemann, 1805 (Charlottenborg). Mal. muligvis forestillende M. - Gravmæle af N. Dajon.

Bibliografi

L. Swane i Kunstmuseets årsskr. 1916 93. Fr. Weilbach: Arkitekten C. F. Harsdorff, 1928. Samme: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932. Kn. Voss: Bygningsadministrationen i Danm., 1966.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig