Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arnold Krog

Oprindelig forfatter SiSch
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Arnold Krog, Arnold Emil Krog, 18.3.1856-7.6.1931, arkitekt, porcelænskunstner, maler. Født på Frederiksværk, død i Tisvilde, urne på Vinderød kgd. K. tog realeksamen fra Efterslægtselskabets skole 1873, stod et halvt år i lære hos murermester C. Wienberg, dimitteredes af C. V. Nielsen til kunstakademiet og gik i dets arkitektskoler fra okt. 1874 til sin afgang marts 1880. På forskellig måde fik han lejlighed til at dyrke stilstudier. 1877–78 deltog han sammen med Martin Nyrop, H. Kampmann og Martin Borch i Kronborgs opmåling under Hans J. Holms ledelse, og på samme tid som A. Clemmensen studerede han majolikadekoration under en Italiensrejse 1877–83. Endvidere tegnede han hos L. Fenger, arbejdede 1878–81 for F. Meldahl og Heinrich Hansen ved Fr.borgs indre udsmykning (riddersal og kongefløj) og gjorde sig bemærket ved indretning af en maurisk hal i Panoptikon. Philip Schou, der som direktør for fajancefabrikken Aluminia havde købt Den kgl. Porcelainsfabrik 1882 og flyttet den ud i Smallegade, søgte ved den tid en kunstnerisk bistand. Tilfældigvis spurgte han en dag i 1884 xylograf F. Hendriksen der henviste til K., og derned indledtes den største begivenhed i dansk kunstindustris nyere historie. K. antoges okt.s.å. på prøve og ansattes fra jan. 1885 som Den kgl. Porcelainsfabriks kunstneriske leder.

Fabrikken førte ved Ph. Schous overtagelse af den en yderst beskeden tilværelse. K. hævede den i løbet af få år til en førende stilling inden for den europæiske porcelænsindustri og til verdensberømmelse. Den fortrinlige keramisk-tekniske standard som franske sagkyndige beundrede 1889 skyldes ganske vist ingeniør A. Clément som Schou havde knyttet til fabrikken 1883, men det er K.s bedrift at han skabte "det danske underglasurmaleri". Om anledningen hertil hedder det at K. sammen med Ph. Schou forgæves foretog en rejse til verdensudstillingen i Antwerpen og til London juni 1885 for at finde nye muligheder, og at derimod S. Bings dengang højst aktuelle Japan-samling bragte K. på ideen under en tur til Paris som K. gjorde i selskab med fabrikant William Salomonsen 1886. En japansk indflydelse gør sig også stærkt gældende hos K. fra slutningen af 1886, men K. havde i virkeligheden fundet sin vej forinden, og den gik over hans egen forståelse af porcelænets stoflige skønhed og over den gamle Delfter fajance. Hans første prøve med blå, underglasurmalet dekoration er en lille mokkakande, udført jan. 1885, og hans ældste kendte arbejde med typisk dansk underglasurmaleri i fuldt færdig form er et fad der bærer et karakteristisk dansk ålandskab og dateringen juni 1886 (begge i Den kgl. Porcelainsfabriks eje). K.s bedrift er af rent malerisk, fri kunstnerisk art. Han kasserede empirens anvendelse af overglasurfarver og holdt sig udelukkende til underglasurmaleriet. Han indførte det naturalistiske landskabsbillede på porcelænet, og sammen med sine medarbejdere udformede han en speciel malerisk teknik på grundlag af den blå underglasurfarve alene eller dog som hovedfaktor. Omtrent lige så stor betydning for den porcelænsstil han dermed skabte fik imidlertid de nye modeller han tegnede til vaser, krukker, service osv. Her opgav han den skarpe profilering og anvendte ubrudte flader og glatte konturer der nøje stemte med materialets karakter og ved deres glidende linjer ypperligt fremhævede porcelænets natur. På den måde regenererede han det musselmønstrede brugsporcelæn (uden at røre ved selve mønstret som han beholdt i dets ved tidens slid afstumpede form) og frembragte det service der endnu i vore dage er det førende i dansk porcelænsindustri. Endvidere genoptog K. porcelænsplastikken i ny naturalistisk skikkelse og gjorde den til en af de store specialiteter, internationalt set et særkende for dansk keramik.

Den fornyelse af fabrikken der skete under K.s ledelse vakte opsigt på den nordiske udstilling i Kbh. 1888, gjorde furore på verdensudstillingen i Paris 1889 og lagde grunden til den internationale berømmelse som dansk keramik – og dansk kunstindustri i det hele taget – siden har nydt i stigende grad. Fabrikken fik grand prix – den første i vor kunstindustris historie. K. ansattes 1891 som Den kgl. Porcelainsfabriks anden direktør og beholdt denne post til han trak sig tilbage 1916. Han vedligeholdt stadig fornyelsen ved at knytte friske kunstneriske kræfter til fabrikken og ved at tage initiativet til nye produktioner (fx genoptagelsen af det ældste københavnske porcelæn, fremført 1906; fremstillingen af stentøj). Ved siden af dette har K. givet tegning til møbler, bogbind og metalarbejder og til Danmarks Fontæne til Fredspaladset i Haag (udført på Den kgl. Porcelainsfabrik). I sit otium kastede han sig over landskabsmaleriet, malede og raderede, holdt særudstillinger hos Kleis, Østergade, 1919 og 1923. I øvrigt udstillede han på Charlottenborgs forårsudstilling 1887, 1891, 1916, 1919–21, 1923, og til hans 75 års dag arrangerede Kunstindustrimuseet en udstilling af hans arbejder marts 1931. Akademiet valgte ham til medlem af sin plenarforsamling 1911, og han havde sæde i akademirådet febr. 1911-febr. 1919. Porcelænsarbejder af K. findes i vort kunstindustrimuseum og mange udenlandske museer og privatsamlinger; hans produktion i 80erne er nu lidet kendt herhjemme, næsten alt solgtes til udlandet 1888 og 1889. – Tit. professor 1892.

Annonce

Familie

Forældre: inspektør på Frederiksværk, senere fabrikejer Hans Jacob Grøgaard K. (1822–88) og Jenny Meyer (1824–1905). Gift 8.9.1882 i Hvedstrup med Euphemia Magdalene Henningsen, født 15.12.1852 i Kbh. (Helligg.), død 11.7.1939 på Farumgård, d. af farvehandler, grosserer Frants Christian Ludvig H. (1820–69) og Hilda Christine Charlotte Schou (1824–80).

Udnævnelser

R. 1890.

Ikonografi

Afbildet på tegn. af H. Nik. Hansen, 1880 (Fr.borg), mal. af samme. Selvportræt malet på fad 1889 (Kunstindustrimus.). Malet selvportræt 1896 (Kbh.s bymus.). Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1903–04 (Fr.borg) og på tegn. af E. Henningsen, 1905 (sst.). Statuette af Carl Martin-Hansen, 1909 (Nordjyllands kunstmus.), statuette af samme udst. 1928. Træsnit af L. B. Hansen, 1910, efter foto. Relief af F. Hammeleff. Afbildet som drabant på vævet tapet efter tegn. af C. N. Overgaard (riddersalen på Fr.borg). Silhouet. Foto.

Bibliografi

A. K. i Lande og folk I, 1910 702–11. Erindr, i Arkitekten Martin Nyrop 1849–1919, 1919 71–79, Gads da.mag. XX, 1926 152–66 og Nyt t. for kunstindustri IV, 1931 37–44. – Slægt i J. K. Bergwitz: Trulseslægten Krog, Kria. 1897–1902. Karl Madsen i Tidsskr. for kunstindustri III, 1887 67–74. F. J. Meier sst. IV, 1888 73–78. Emil Hannover i Politiken 31.12.1909. Ch. A. Been i III.tid. 2.1.1910. Arthur Hayden: Royal Copenhagen porcelain, London 1911 279–376. F. Dalgas i Skønvirke VI, 1920 89–91. L. Gudmand-Høyer i Nationaltid. 14.3.1926 (tillæg); sst. 17.3. og 8.6.1931. Ekstrabl. 29.6.1929. Berl.tid. 17.3. og 8.6.1931. Fr. Dalgas m.fl. i Nyt t. for kunstindustri IV, 1931 33–64. F. Hendriksen: Mennesker og oplevelser, 2.udg. 1932. Sig. Schultz i Danske i Paris, red. Fr. v. Jessen II, 1938. Samme i Samleren, 1939 194–203. Erik Lassen i Johs. Andersen og Viggo Sten Møller: Keramik, 1946. Dyveke Helsted i Den kgl. porcelainsfabrik 1775–1975, 1975. – Selvbiografier i Landsark. for Sjælland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sigurd Schultz: Arnold Krog i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=293043