• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arne Jacobsen

Oprindelig forfatter VVil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Arne Jacobsen, Arne Emil Jacobsen, 11.2.1902-24.3.1971, arkitekt. Efter realeksamen påbegyndte Arne Jacobsen sin uddannelse til arkitekt i bygningsklasserne på teknisk skole hvorfra han dimitteredes 1924. I sommermånederne var han tillige i murerlære, et enkelt år i Tyskland. 1924 blev han optaget på kunstakademiet hvor han var elev af Kay Fisker,Ivar Bentsen og Kaj Gottlob og deltog bl.a. i opmålingsrejsen til Frankrig og Italien 1925 under Gottlobs ledelse. Han fik afgang 1927 og vandt året efter den mindre guldmedalje med et projekt til et nationalmuseum. I studietiden arbejdede han nogle år på Fiskers tegnestue og 1927–29 var han ansat hos stadsarkitekt Poul Holsøe. 1925 tegnede han en stol der fik sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris samme år, og 1927 tegnede han sit første hus, en villa til professor Sigurd Wandel, opført i den enkle klassicistiske villastil der var fremherskende på akademiet.

I årene omkring 1930 slog han sit navn fast med en række opsigtsvækkende byggerier der introducerede den internationale funktionalisme herhjemme, og lige indtil sin død kom han til at stå i midtpunktet af den arkitektoniske udvikling i Danmark. Hertil kommer at han med en række navnkundige bygninger i bl.a. England og Tyskland i sine senere år fastslog sin position som en af Europas betydeligste arkitekter. Han var fremfor alt en skabernatur med et stort talent for at forme det moderne og blev i høj grad stildannende, en egenskab han med sin fremragende evne til at forny sig fastholdt gennem hele sit virke. Hans store og alsidige produktion er vel i overvejende grad præget af funktionalismens tankesæt, men han tilhørte ikke de mest radikale. Med sit udprægede kunstneriske sindelag løste han sine opgaver i bekvemt anvendelig og tillige i original og elegant bearbejdelse af tidens strømninger. Han fik stor betydning inden for næsten alle fagets områder og bragte fornyelse inden for både boligbyggeriet, offentligt byggeri som rådhuse og skoler, fabriksbyggeri samt kunstindustriel design.

1929 vandt han sammen med sin kammerat fra skoleårene, Flemming Lassen førstepræmien i en konkurrence om "Fremtidens Hus" på Akademisk arkitektforenings udstilling i Forum. Det spiralformede hus vakte betydelig opsigt og blev til en vis grad skelsættende i dansk arkitektur som indbegrebet af det moderne og som et demonstrativt brud med traditionen. 1933 vandt han konkurrencen om en bebyggelsesplan ved Bellevue og udførte i løbet af et par år den store omlægning af området med kabineanlæg, restauranten Gammel Bellevue (senere ombygget til boliger), Bellevueteatret samt boligbebyggelsen Bella Vista som en gennemført helhed, præget af mondæn og elegant formgivning i en fri planløsning, tilpasset den omliggende natur. Det er karakteristisk for Jacobsen at han gik til alle opgaver med lige stor interesse og bl.a. søgte at tilføje bygninger af mere teknisk og fabriksmæssig karakter tilsvarende arkitektonisk skønhed. Til Kystvejens præg hører således også en servicestation ved Skovshoved havn, opført 1936 i en original enkel form. 1935 opførte han Hellerup idrætsklubs tennishal med en flad kappehvælving, Gentofte stadion bygget 1941–42 efter arkitektkonkurrence 1936 og Novo's laboratoriebygninger, Fuglebakkevej, 1934–35.

Annonce

I slutningen af 30'erne opførte Jacobsen to bygninger der især gav anledning til megen offentlig debat. I 1937 opførte han en forretningsejendom for firmaet Stelling på Gammeltorv hvor husets lysende og enkle form noget påtrængende placerer sig i traditionelle arkitektoniske omgivelser. Samme år vandt Jacobsen sammen med Erik Møller førsteprisen i en konkurrence om Århus nye rådhus som de to arkitekter efter voldsomme offentlige diskussioner og en del ændringer opførte 1939–42. Bygningen var behersket af en klar plan der adskilte det administrative og det repræsentative i et enkelt og stilfærdigt ydre. Det bastante krav om større monumentalitet førte til at arkitekterne tilføjede det særprægede tårn der som hele bygningen er gledet ind i bybilledets karakter. Under opførelsen af rådhuset i Århus vandt Jacobsen sammen med Flemming Lassen førstepræmie i en konkurrence om et rådhus i Søllerød, opført 1940–42. Plan og form viser en videreførelse af erfaringerne fra Århus, men intentionerne er klarere gennemført.

Igennem 30erne opførte Jacobsen tillige et stort antal villaer hvor han med nogle undtagelser arbejdede med en noget mere traditionsbunden behandling af form og materialer. Som eksempler kan nævnes: Baunegårdsvej 22, præmieret 1929, Klampenborgvej 37, 1931, Hegelsvej 8, 1930, præmieret, Anemonevej 48, præmieret 1933, Jægersborg allé 44, 1936, Ordrupvej 185, 1938, præmieret, eget sommerhus ved Sejrø bugt, 1937–38. Fra 30ernes slutning og igennem 40erne mærkes i Jacobsens arkitektur i det hele taget en tydelig tendens til at arbejde med murstenens muligheder i nye overraskende løsninger, især inden for boligbyggeriet, fx bebyggelsen ved Jægersborg allé og Anettevej, 1939, Ibstrupparken ved Hørsholm vej 1940–41 samt kædehusene ved Ellebæksvej i Gentofte, og med overordentlig finfølelse over for miljøet tegnede han i 1943 røgeriet ved Odden havn og den tilhørende villa. 1943 måtte han flygte til Sverige hvor han sammen med sin kone, stoftrykkeren Jonna Jacobsen skabte en produktion af stof og tapetdesign overvejende med plantemotiver der vandt umådelig udbredelse og popularitet i både Sverige og Danmark.

Ved hjemkomsten til Danmark efter krigen genoptog han sin byggevirksomhed og opførte bl.a. et større boligbyggeri ved Ibstrupvænge ved Hørsholmvejen, Gentofte kommunes ungdomsboliger, Niels Stensensvej, 1949 og rækkehusbebyggelsen Islevvænge, 1951. Med større kraft og originalitet opførte han i 1953 kædehusbebyggelsen Søholm ved Bellevue samt boligbebyggelsen Alléhusene ved Jægersborg allé, 1952. Samme originale anvendelse af murstenen fortsatte han på et nyt felt da han 1952–54 opførte Munkegårdsskolen, Vangedevej 178 hvor han introducerer en ny planløsning, et netværk af lave bygninger omkring mindre grønnegårde der som type vandt stor udbredelse. Samtidig gav han med Hårby centralskole på Fyn 1951 et eksempel på et mindre komplekst skolebyggeri.

På det rigtige tidspunkt blev Jacobsen klar over at udviklingen ville nødvendiggøre en højere grad af industrialiseret byggeri med de nye materialer, og det hører til hans fortjeneste at han allerede fra begyndelsen af 50erne anviste en række formmuligheder der fik stor betydning for tidens arkitektur. Der er fra midten af 50erne et tydeligt skel i hans produktion hvor han i sin formgivning kan ligge tæt op ad sine forbilleder, E. Saarinen, W. Gropius og Mies van der Rohes amerikanske arkitektur mens han siden behersker materialet i mere originale udtryk. Det første eksempel er en kontorbygning, Nyropsgade 18, hvor to store jernbetonpiller bærer etageadskillelserne, og facaderne blot består af lette skærmvægge i glas, en såkaldt curtain-wall. Samme princip anvendte han ved udformningen af Rødovre rådhus, 1955, hvor han i planløsningen støtter sig til erfaringerne fra de tidligere rådhuse, mens formgivningen vel står i gæld til Eliel Saarinens research-center for Ford i Detroit. Det nye formideal nåede en foreløbig kulmination i opførelsen af Royal Hotel, Hammerichsgade 1–5, opført 1958–60. Med sine 19 etager Københavns første markante højhus hvor curtain-wall systemets elegance virker i stor skala. Ligesom i Rødovre rådhus var alt udstyr, inventar og møbler tegnet af arkitekten i et ønske om at skabe en samlet kunstnerisk helhed. Lige så skelsættende blev opførelsen af Tom's Fabrikker i Ballerup hvor arkitekten i et klart og elegant design udarbejdede et byggesystem af overvejende præfabrikerede elementer i et decideret industribyggeri.

Fra begyndelsen af 60erne kastede Jacobsen sig med held ud i en række internationale konkurrencer. 1962 vandt han konkurrencen om en administrationsbygning for Hamburgische Elektrizitätswerke i City Nord sammen med Otto Weitling og senere opført som en kombination af lave og høje bygninger, helt frigjort fra de amerikanske forbilleder. Med en tilsvarende elegance i formen og fornem udnyttelse af de konstruktive muligheder opførte han 1964 en sportshal i Landskrona. Stærkt medvirkende til hans internationale anerkendelse var indbydelsen til at opføre St. Catherine's College i Oxford, 1964–66, hvor planløsningen i nogen grad var dikteret af traditionen, men byggeriet overalt er behersket af Jacobsens elegante formgivning. Af andre betydningsfulde udenlandske arbejder opførte Jacobsen 1964 sammen med Otto Weitling en foyer ved Herrenhausen, Hannover, fint afstemt til den eksisterende bebyggelse. Et tilhørende udsigtstårn af original og dristig skulpturel virkning var projekteret i samarbejde med ingeniør Folmer Andersen, men blev aldrig opført. 1967–68 vandt han førstepræmie sammen med Otto Weitling i en konkurrence om et nyt rådhus i Mainz, opført 1970–73, endvidere førstepræmie til et gymnasium i Hamburg, Christianeum, opført 1971 sammen med Otto Weitling, og 1972–76 opførtes den nye danske ambassade i London efter Jacobsens tegninger. 1961 vandt Jacobsen førstepræmie i en konkurrence om en ny bygning til Nationalbanken og seddeltrykkeriet i karreen mellem Havnegade og Holmens kanal. Valget af Jacobsens projekt affødte en voldsom offentlig debat hvor man vel med nogen ret kritiserede at opførelsen ville ske på bekostning af en karakteristisk og værdifuld karrébebyggelse med et af 1800-tallets hovedværker samt lige så beføjet udtrykte skepsis over for det nye byggeris evne til at falde ind i det eksisterende arkitektoniske miljø. Til trods for den bitre modstand opførtes projektet over en længere årrække, først den store bygning langs Niels Juels gade med en magtfuld og tillukket gavl mod Holmens kanal og en letvirkende glasfacade mod Niels Juels gade, siden den lave bygning til seddeltrykkeriet over for Holmens kirke.

En væsentlig side af Arne Jacobsens produktion var tegninger til kunstindustriel design der i vidt omfang udførtes i nær tilknytning til forskellige bygningsprojekter, og som omfattede alt fra stoffer og tapeter, møbler, lamper, ure og håndtag til glas og spisebestik i et ønske om at skabe industrielt fremstillede ting af høj kvalitet i form og udfoldelse. Som eksempel tegnede han i begyndelsen af 50erne sin første stol i formspændt træ myren der senere blev bearbejdet i mange versioner. Til Royal Hotel skabte Jacobsen andre velkendte stoletyper, svanen og ægget.

Han var ekstraordinær professor ved kunstakademiet 1956–65, medlem af akademirådet 1955–71. Af talrige inden- og udenlandske æresbevisninger kan nævnes: Eckersberg-medaljen 1936, C.F. Hansen-medaljen 1956, Le grand prix international d'architecture 1960, den svenske Prins Eugen-medalje samme år, honorary corresponding member of the Royal British Institute of Architects 1963, ekstraordinært medlem af Akademie der Künste i Berlin og Accademia Nazionale di San Luca i Rom 1965, æresdoktor ved Oxford universitetet 1966.

Familie

Født i København, død sammesteds, begravet i Ordrup.

Forældre: grosserer Johan Jacobsen (1859–1931) og Pouline Salmonsen (1861–1948). Gift 1. gang 19.2.1927 i Charlottenlund (b.v.) med Marie Jelstrup Holm, født 27.12.1902 på Frbg., d. af skibskaptajn August Ingemann Holm (1871–1936) og Thora Jelstrup (født 1872). Gift 2. gang 21.12.1943 i Stockholm med Jonna Møller, født 5.10.1908 i København, d. af kapelmester Andreas Møller (1869–1930) og Johanne Kirstine Petersen (1879–1933).

Udnævnelser

R. 1965.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Johan Pedersen: Arkitekten Arne Jacobsen, 1954 (2. udg. 1957). Tobias Faber: Arne Jacobsen, Stuttgart 1964 (m. eng. og tysk tekst). Jørgen Kastholm: Arne Jacobsen, 1968 (da., eng., tysk og fransk tekst). Georg Andresen i Århus stiftstid. 25.3.1971. Martin Hartung i Berl. tid. 26.3. s.å. Sv. Erik Møller i Politiken s.d. Allan de Waal i Information s.d. Arne Jacobsen, ved Poul Erik Skriver, 1971 (eng., tysk og fransk udg.). Bruno Funk og Wilh. Jung: Das Mainzer Rathaus, Mainz 1974. Arne Jacobsen, udg. The Danish bicentennial committee, 1976 (m. eng. tekst).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Arne Jacobsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=291879