Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Anton Rosen

Oprindelig forfatter VVil

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Anton Rosen, Anton Sophus Rosen, 13.9.1859-2.7.1928, arkitekt. Født i Horsens, død i Kbh., urne på Bispebjerg. R. gjorde svendestykke som murer og gennemgik Teknisk selskabs skole. 1877 blev han optaget på kunstakademiet hvorfra han 1882 fik afgangseksamen og 1894 vandt han den lille guldmedalje.

Fra 1884 var han medarbejder hos Vilhelm Dahlerup som vel var hans egentlige lærer. Han deltog bl.a. i opførelsen af vandkuranstalten i Silkeborg og senere tillige i opførelsen af Jorcks passage og Statens museum for kunst. Igennem 1890erne var han på en lang række rejser rundt i Europa og jævnsides med arbejdet hos Dahlerup fik han også en række selvstændige opgaver i denne periode.

Dermed begyndte en omfattende og original produktion der blev epokedannende i dansk arkitektur. Fra Dahlerup havde han overtaget forståelsen for den effektfulde og dekorative iscenesættelse og tillige det internationale udsyn der kom til at præge ham livet igennem.

Annonce

Han fjernede sig derimod hurtigt fra lærerens historicisme og fulgte opmærksomt de forsøg på at bryde 1800-tallets stilefterligning der gennem 90erne blev foretaget i både Europa og USA.

Da specielt det ornamentale lå ham nær, faldt det ham ikke vanskeligt at overtage og oversætte tidens fremherskende stilstrømninger, jugendstilen i Tyskland og Østrig, den belgisk-franske art nouveau, den tilsvarende engelske dekorative stil der udbredtes gennem tidsskriftet The Studio, ligesom man også møder impulser fra Chicagoskolen.

Med sine arbejder fra 1890erne og fra 1900-tallets første årti placerer han sig herhjemme som den mest originale og overbevisende repræsentant for denne internationale stilstrømning.

Som spredte eksempler, på hans arbejde i disse år kan nævnes Håndværkerforeningen i Silkeborg 1895 (nedrevet), hvor han ret demonstrativt, omend behersket placerede et stykke Chicago-arkitektur midt i den jyske provinsby, endvidere apoteket i Silkeborg 1898 med en dekorativ behandling af facaden samt en del bygninger for Th. Langs højere pigeskole, gymnasium og seminarier, ligeledes i Silkeborg. Endvidere kan nævnes Paladshotellet, Rådhuspladsen i Kbh. 1907–10, varehus, Fr.berggade 16, 1908, Obels cigarbutik, Nygade 6, 1912, administrations- og laboratoriebygning for Tuborg, Strandvejen 54, 1913–14, Ole Rømer observatoriet ved Århus 1910–11 og senere randbebyggelsen i Tivoli ved Bernstorffsgade 1926–27.

Særlig R.s tidligere bygninger bærer præg af en frodig fantasi og mod til stilistiske eksperimenter. Han arbejdede bl.a. med nye stoflige virkninger i majolika, brændt ler, smedejern, messing og kobberbeklædning. Som helhed indgår de fleste af hans kbh.ske bygninger nu med deres sikre og originale formgivning som et festligt indslag i hovedstadens fysiognomi. Omkring århundredskiftet indledte han tillige en anden væsentlig side af sin virksomhed, som udstillingsarkitekt, et felt hvor hans rige skaberevner om muligt i endnu højere grad kom til udtryk.

Han tegnede bygningerne til landboudstillingen i Odense 1900, til amtsudstillingen i Haslev 1906 og endelig til landsudstillingen i Århus 1909, som i sin sikre disposition, sin sælsomme blanding af fantasi og virkelighed, af klassisk og moderne i almindelighed betragtes som et højdepunkt i sin art.

Ligesom i udstillingsarkitekturen vovede han mere i de konkurrence- og idealprojekter han kastede sig ud i, bl.a. pojekter til fredspaladset i Haag 1907, Chicago Tribune Building 1923 og Folkeforbundets bygning i Geneve 1927. R. havde endvidere en stor produktion af rent dekorative arbejder og kunsthåndværk.

Han tegnede bl.a. alt udstyr til Paladshotellet, fra fast inventar til spisebestik og tegnede desuden talrige møbler, mønstre og sølvarbejder. Selvom han i nogen grad kom til at stå ene i forhold til sin samtid herhjemme fik han i sin fordomsfrie interesse for alt nyt meget stor betydning for en række unge arkitekter der gennem årene var tilknyttet hans tegnestue, uden dog at danne skole i egentligste forstand.

Et af hans sidste arbejder var projektet til en nybygning for Danmarks tekniske højskole på Østervold som efter R.s død blev overtaget og omarbejdet af hans medarbejder O. Gjerløv-Knudsen. R. var formand for Akademisk arkitektforening 1909–13 og æresmedlem 1927, vicedirektør for kunstakademiet 1922–25, det sidste år som fungerende direktør. – Tit. professor 1909.

Familie

Forældre: murersvend, senere ventilationsmester ved Det kgl. teater og rigsdagen Carl Julius R. (1829–1917, gift 2. gang 1879 med Sophie Margrethe Bøgvad, 1827–1907) og Elisabeth Christensen (1840–66). Gift 28.12.1889 i Silkeborg med Martine Heegaard Grabow, født 11.3.1853 i Silkeborg, død 13.5.1945 i Kbh., d. af hotelejer Jens H. G. (1811–76) og Cathrine Elisabeth Voetmann (1818–76).

Udnævnelser

R. 1923. DM. 1925.

Ikonografi

Tegn. af Vald. Andersen, 1909. Mal. af Niels Hansen, 1910 (Fr.borg). Buste af Hans W. Larsen, 1924 (bl.a. Akademisk arkitektforen.). Buste af S. Wagner. Foto.

Bibliografi

Erik Schiødte i III. tid. 15.7.1906. Sst. 6.1.1924. Architekten IX, 1907 133–36; XI, 1909 561–67; XIII, 1911 1–5; XIV, 1912 273–77; XV, 1913 105–07; XVII, 1915 25–27 197–201 205–08; XIX, 1917 433–37 441–44; XXI, 1919 181 183f 186–88. Sv. Møller sst. 373–84; XXV, 1923 22–27; XXVI, 1924 13–20; XXIX, 1927 M 143–46. Edv. Thomsen m.fl. sst. XXX, 1928 157–72. Ivar Bentsen i Det nye kunstblad I, 1910 47–50. Vilh. Wanscher i Kunstbladet, s.å. 173–78. Skønvirke I, 1914–15 138 140 150 160; VIII, 1922 157–59; XI, 1925 50f 57. Dansk arkitektforen.s t. Bygmesteren XIII, 1920 249–52. Johs. Zehngraff sst. XIV, 1921 7f; XIX, 1926 105–07; XXI, 1928 157f. Poul Henningsen og V. Wanscher i Politiken 3.8.1928. Sv. Erik Møller sst. 13.9.1959. A. E. Mørck i Nyt t. for kunstindustri I, 1928 133. Steen Eiler Rasmussen i De danske byggefag, 1929 81–83. Viggo Sten Møller: Dansk kunstindustri 1850–1950 I-II, 1969–70. Samme; Arkitekten A. R.s arbejder, 1980 (heri værkfortegn.).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Villads Villadsen: Anton Rosen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296491