Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Kirkerup

Oprindelig forfatter HaLu
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Andreas Kirkerup, Andreas Johannes Kirkerup, 7.11.1749-22.10.1810, arkitekt. Født i Kbh. (Trin.), død sst. (Petri), begravet på Frbg. K. var udlært tømrer og gik på kunstakademiet hvor han vandt alle medaljerne, sidst den store guldmedalje 1773 (en bygning for justitsvæsenet i Danmark). 1774 kunne han tage borgerskab som tømrermester uden at gøre mesterstykke. K. virkede både som arkitekt og tømrermester, 1775 blev han hoftømrermester og 1791 hofarkitekt. K. var en flittig mand, han opførte et stort antal bygninger af forskellig art. Med privatbygninger som Stormgade 21 fra 1780 (nu nedrevet) og Østergade 13 fra 1793 bevægede han sig ikke ud over hvad C. F. Harsdorff forlængst havde nået. Pakhuset. Den gamle grynmølle (opf. 1781–82, nu nedbrændt) viste ham som den dygtige bygger af nyttebygninger. Herregården Edelgave fra 1782 er en original men lidt tung udgave af rokokoens landsted, mens Store Frederikslund, 1782–90 og et projekt til Einsidelsborg, 1785 er i den harsdorffske klassicisme. K. kom gennem general V. v. Huth i forbindelse med ingeniørkorpset, og han opførte den nu nedrevne husarkaserne i Grønningen, 1789 samt hestgardekasernen ved Frederiksholms kanal, 1792, måske hans mest originale arbejde, med den kraftfulde facade mod kanalen. Et antal havebygninger fra K.s hånd viser at han enten af egen drift, eller snarere ved hjælp af sine bygherrer gehejmeråd P. H. Classen og kammerherre de la Calmette havde sat sig ind i tidens teoretiske litteratur. Det gælder bygningerne i Dronninggårds have. ca. 1783, Liselund, 1792, den ham tilskrevne andel i bygningerne i Classens have samt det kinesiske lysthus i Frederiksberg have, 1799–1800. Han gav tillige tegninger til domkirken i Reykjavik, opført 1787–96. Der findes et stort antal tegninger der viser at K. projekterede en del bygninger som ikke opførtes, mange af dem har nyttekarakter: toldbod i Kristiania 1785, ombygningen af Elefantapoteket, 1791, ombygning af Danneskjold Laurvigs palæ til hotel i 1780erne.

K.s vigtigste indsats var utvivlsomt hans forskellige bygninger til romantiske haver, men også nyttebygningers og militære etablissementers enkle, kraftfulde virkninger havde han et godt greb om. Nogen nyskaber var han ikke, men en dygtig elev af Harsdorff. – 1772 blev han sprøjtemester og steg gennem alle grader, indtil han 1801 blev 1. meddirektør og 1803 brandmajor. Under bombardementet 1807 ledede han slukningsarbejdet med stor dygtighed, indtil han natten 3.-4.9. blev såret.

Familie

Forældre: tømrersvend, senere tømrermester Johannes Andreasen K. (død 1755) og Dorothea Pedersdatter Wiese. Gift 1.12.1775 i Kbh. (Nic?) med Clara Holst, født 1.10.1756 i Kbh. (Nit), død 13.4.1835 på Frbg. (gift 2. gang 1812 med Boye Magens, 1748–1814), d. af brændevinsbrænder og rodemester, senere stadskaptajn Jens Peter (sen) (ca. 1724–99, gift 2. gang 1778 med Anna Margrethe Bager, ca. 1739–1803, gift 1. gang 1758 med vognmand og gæstgiver Poul Nielsen Nyegaard, ca. 1711–75) og Cathrine Handrup (1726–72). Ægteskabet opløst.

Annonce

Udnævnelser

R. 1807.

Ikonografi

Pastel af C. Hornemann, 1810 (Fr.borg). Maleri (Kbh.s bymus.).

Bibliografi

[Marinus Andersen:] Chinesiske lysthus, Fr.berg have, 1922. Fr. Weilbach: Dansk bygningskunst i det 18. årh., 1930. S. C. Larsen i Arkitekten M, 1930 105–07. Else Glahn sst. U, 1957 401–09. Chr. Elling: Holmens bygningshist., 1932 122f. Samme i Nyt t. for kunstindustri X, 1937 213–16. Samme: Klassicisme i Fyen, 1939 33. Samme: Den romantiske have, 1942 (ny udg. 1979). Arthur G. Hassø: Kbh.s brandvæsens hist., 1931 555–63. E. Pade i Hist. medd. om Kbh. 3. r. I, 1934–35 188f. Fr. Weilbach sst. 259–62. Otto Norn: Nicolai tårn, 1945. Claus M. Smidt i Fyenske årbøger, 1975 72–88. Samme i Architectura I, 1979 47–67. E. Hiort sst. II, 1980 126–44. Tove Clemmensen og Mogens B. Mackeprang: Kina og Danm. 1600-1950, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hakon Lund: Andreas Kirkerup i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=292577