Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aage Rafn

Oprindelig forfatter KMill
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Aage Rafn, 21.4.1890-7.5.1953, arkitekt. Født i Kbh. (Johs.), død i Ordrup, begravet Mariebjerg kgd. R. blev student 1908 fra Metropolitanskolen, kom 1909 ind på akademiet, tog 1919 afgangseksamen og vandt 1921 den store guldmedalje. Allerede på arkitekturskolen, hvor Martin Nyrops historiske efterdigtning endnu sad i højsædet, gjorde R. sammen med kammerater som Ejnar Dyggve og Kay Fisker en nyskabende indsats ved den intensive og bevidste måde hvorpå de oplevede det rumlige; det blev på én gang udtryk for noget personligt og noget universelt. Ligesom Dyggve og Fisker støttedes R. af evne for tegning og akvarel og desuden af en levende natursans. Det var den begyndende sagligt-naturlige, men stadig romantisk traditionsbetonede retning de foreløbig førte videre. Også indflydelse fra moderne svensk og nogen tysk arkitektur samt fra kunsthistorisk æstetik (Vilh. Wanscher, A. E. Brinckmann) gjorde sig gældende. Til det første afsnit hører de tre unge arkitekters opmåling Fra Vognmagergadekvarteret ("3. Dec", 1914), hvis tekst tillige betegner et slags program, samt R.s og Fiskers bornholmske stationer, fra Christianshøj til Gudhjem (1916). Som flertallet af sine samtidige sluttede R. sig senere til nyklassicismen. Den monumentale arkitektur i Kbh.s politigård (1918-24) der var påbegyndt af Hack Kampmann, skyldes ham; virkningerne, der ifølge egen udtalelse var hovedsagen, beror dels på de store helheder, dels på den markerede og præcise "dynamiske" måde hvorpå enkelthederne følger helheden idet de samtidig er sat op mod hinanden i modsætninger som fx svært og skarptskåret. Mere eller mindre præget af nyklassicisme eller af den dermed ofte forbundne interesse for barok er projektet til Kolding domhus, med en særlig betonet rytmisk inddeling (1918), den enkle, forfinede villa GI. Vartovsvej 22, 1920, guldmedaljearbejdet Et krematorium og Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C sammen med H. J. Kampmann (1930). Efter nyklassicismen har R. gjort overgangen med til den moderne teknisk betonede saglighed, dog stadig særpræget ved rumfølelse, inddeling og stofbehandling. Til denne retning hører karreen Horse-kildevej 36-48, 1932, sammen med H. J. Kampmann, det nye Vartov gammel kloster, Klædebo Parkallé 28, 1934-36, egen villa Krathusvej 7, 1936, Teknisk selskabs skole Jul. Thomsensgade 5, 1938, sammen med S. C. Larsen og inventaret til Skt. Lukas stiftelsens kirke, Bernstorffsvej 20, 1932. R. har i øvrigt tegnet en del kunsthåndværk og blev leder af kunsthåndværkerskolen 1924. Han tilrettelagde det store værk om Liselund, 1918, et af de fornemste bogarbejder fra begyndelsen af 1900-tallet. Han har tillige restaureret Store Mariendal, Strandvej 135, gentagne gange arbejdet med det byplanmæssige (plan for Hanstholm 1924), samt skrevet en del afhandlinger. Han har modtaget kommunale præmier 1921, 1933 og 1935 og var korresponderende medlem af The Royal British Architects m.m.

Familie

Forældre: adjunkt, senere rektor ved Metropolitanskolen Carl Hjalmar R. (1848-1919) og Anna Elisabeth Albertine Kaper (1867-1942). Gift 1.10.1927 i Hamar med Lucie Hoel, født 19.10.1903 i Lillehammer, d. af ingeniør Johan H. (1866-1944) og Agnes Elisabeth Ohlsen (1876-1943).

Udnævnelser

R. 1936.

Annonce

Ikonografi

Buste af Nanna Johansen Ullman, 1922. Foto.

Bibliografi

Architekten XVII, 1915 312f 325-30; XIX, 1917 73-78 85-89 105f; XXIII, 1921 81-91 121f 125; XXIV, 1922 56f 60f 203-08; XXVI, 1924 69-72 102 108f; XXVII, 1925 113-15; XXVIII, 1926, 4-21; XL, 1938 M 22-25 69-72; XLII, 1940 M 37-44; L, 1948 14-19. Steen Eiler Rasmussen sst. U, 1953 199-201. Kay Fisker sst. 1954 U 351-59 (m. bibliografi). Liselund, udg. af Foren. af 3. dec., 1918 53. Sig. Schultz i Skønvirke XI, 1925 103 108. Kaj Borchsenius sst. XIII, 1927 149 153. Modern Danish architecture, udg. Kay Fisker og F. R. Yerbury, London 1927 X-XX. Nyt t. for kunstindustri V, 1932 94. Aa. R. i Artes IV, 1936 157-216 (om Kbh.s politigård). Steen Eiler Rasmussen: Nordische Baukunst, 1940. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
K. Millech: Aage Rafn i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296039