Erik Valkendorf, d. 28.11.1522, ærkebiskop. Død i Rom. V. blev 1491-92 baccalaureus ved Greifswalds universitet og senere magister. Fra 1494 tjente han i kancelliet og blev 1499 den senere Christian IIs kansler. V. erhvervede flere indbringende gejstlige embeder, således provstiet i Roskilde der var knyttet til elefantordenen. 1506 fulgte han prinsen til Norge hvor han spillede en afgørende rolle i den kraftige hævdelse af kongemagten og fra 1507 fremtræder som rigsråd. Ifølge Hans Svaning skal V. have henledt Christian II's opmærksomhed på Dyveke – måske en dramatisering af det senere fjendskab mellem V. og Sigbrit (Villoms). Da ærkebiskoppen af Trondheim i maj 1510 døde, indledtes fra Akershus en aktion for at gøre V. til hans efterfølger. Mens kapitlet valgte Jens Krabbe drog V. til Rom hvor han med kongelig understøttelse udnævntes 16.8. På hjemvejen afhændede han sit fædrenegods til broderen Henning V. Modstræbende måtte kapitlet falde til føje, og 1511 kunne V. tiltræde ærkestiftet.

Utvivlsomt var V. opfyldt af sit nye embedes betydning. På herredagen i København 1513 mødte han med et følge af 140 personer. 1515 ledede han delegationen der hentede dronning Elisabeth i Bruxelles. Det var udførelsen af dette hverv, hævdede han senere, der skaffede ham Sigbrits had. I sit stift optrådte han myndigt og energisk. V. uddelte adelskab, slog mønt og søgte efter svensk mønster at oprette et kobberværk. De tabte lydbispedømmer Orkney og Grønland arbejdede han på at generhverve. I opdagelsernes ånd forfattede han instrukser for en ekspedition til Grønland med angivelse af sejlruten. Selv nåede han på visitats 1512 helt til Vardø. V. har siden beskrevet færden i et fængslende skrift der indeholder værdifulde etnografiske og geografiske iagttagelser iblandet sagnagtige træk såsom fantastiske søuhyrer og skærsilden mellem Finnmarkens fjelde. Han sørgede for trykningen af et norsk breviarium og missale 1519 og støttede yderligere Christiern Pedersens Saxo-udgave. Hans særlige omsorg gjaldt domkirkens bygning. Bl.a. istandsatte han den skønne oktogon der forsynedes med V.s våben. Politisk støttede han loyalt Christian IIs unionspolitik skønt den tyngede svært på stiftets økonomi, men hans hævdelse af kirkens rettigheder bragte ham efterhånden i strid med andre af kongens hånd-gangne mænd i Norge, Jørgen Hansen og Hans Mule. Forgæves skød V. sig 1520 i rette for det danske og norske råd. Midt i maj 1521 forlod han Norge og sejlede til Amsterdam hvor han tog ophold hos ærkesædets bankier Popius Occo. Da Christian II kort efter på sin nederlandske rejse nåede Amsterdam flygtede V. til Utrecht hvorfra han atter appellerede til rigsrådet. I vinteren 1521-22 rejste han videre til Rom og rettede herfra nye, bitre anklager mod Christian II og hans rådgivere. I eksilet skrev han sin Finnmarks-beskrivelse, decideret til – formodentlig – den nye pave Hadrian VI over for hvem V. ville tale sin sag da han pludselig døde under en epidemi.

Familie

Forældre: Aksel V. til Glorup (død 1483, gift 1. gang med Anne Passow, død tidligst 1528, gift 2. gang med rigskansler Jørgen Marsvin, død 1524) og Margrethe Ulfeldt.

Bibliografi

E. V.: Finmarkens beskr., udg. K. H. Karlsson og G. Storm, Kria. 1901 (særtryk af Årbog for det no. geografiske selsk. XII, 1900-01 1-23 177f. – Danske mag. II, 1746 25-32 (breve). Diplomatarium Norvegicum I, Kria. 1849; IV, 1858. Monumenta hist. Danicæ, udg. H. F. Rørdam I, 1873 616. Lektor Povl Helgesens hist. optegnelsesbog ... Skibykrøniken, overs. A. Heise, 1890– 91 (fot. optr. 1967) 80f 100 (også i Paulus Helies skr. VI, 1937). Acta pontificum Danica V, udg. Alfr. Krarup og Johs. Lindbæk, 1913. Arild Huitfeldt: Huitfeldt manus., udg. Grethe IIsøe, 1976 144-47. – Arild Huitfeldt: Danm.s riges krønike. Chr. IIs hist., 1596 (faks.udg. 1976) 192-96. C. F. Allen: De tre nord. rigers hist. I, 1864 447f 473-75; II, 1865 25 159 211-17 282-87; III,2, 1867 92-95 117-26. Edv. Bull: Jemtland og Norge, Oslo 1927 (2. opl. 1970) 147f 181. Hans Holst i Mønt, udg. Sv. Aakjær, 1936 = Nord. kultur XXIX. Hjalmar Grape: Studier i Olai Magni författarskap, Upps. 1942. Lars Hamre: Erkebiskop E. V., Oslo 1943. Grethe Authén Blom: St. Olavs by, Trondheim 1956 = Trondheim bys hist. 1 466-71. Gerh. Fischer: Domkirken i Trondheim I-II, Oslo 1965 = Nidaros erkebispestol og bispesete II. Troels-Lund: Dagligt liv i Norden 6. udg. II, 1968 343. Else Kai Sass: Studier i Chr. IIs ikonografi, 1970 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. marts 1970 28f. B. S. Utne i Bergens hist. foren.s skr. LXXII-LXXIII, Bergen 1973 71. Mikael Venge i Hist. t. U.r.II, 1981-82 27-33.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig