• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Rosenstand-Goiske

Oprindelig forfatter MiNeii
Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

Peder Rosenstand-Goiske, 1.5.1705-13.6.1769, teolog. Født i Vestervig, død i Kbh. (Frue), begravet sst. (Frue k.). R.-G. blev student 1722 fra Ålborg, tog attestats 1724, var 1724–26 huslærer i Hvedstrup og Kettinge præstegårde, blev 1726 hører i Ålborg, 1733 konrektor i Viborg, 1734–40 lektor i teologi sst., 1735 magister, 1742 dr.teol. på en afhandling om treenigheden og 1747 stiftsprovst i Viborg. I disse år hvor han, så længe stiftsprovst C. L. Tychonius levede, havde adgang til hans store bibliotek, samlede R.-G. en omfattende lærdom. Degnen J. P. Thjørring meddeler, at R.-G.s største evner lå på det pædagogiske område og tilføjer: "dersom han skulde have prædiket paa Latin, Græsk eller Hebraisk, havde det faldet ham let, men at prædike paa Dansk faldt ham noget tvungent". Om hans oprigtige fromhed har vi det vidnesbyrd at han "ofte fandtes liggende paa sit Studerekammergulv anraabende Gud hjertelig om Naade og Hjælp baade for sig selv og andre". Hans prædikener udkom senere i fire dele under navnet Betragtninger over alle Søn- og Hellige Dages Evangelier udi Prædikener, 1766–69. 1749 kaldtes R.-G. til Kbh. som teologisk professor efter F. Reuss. Her gjorde han sin største indsats og fik gennem tyve år vidtrækkende betydning både for studenterne og den dannede almenhed. Den oplagte mistillid, pietismen havde næret til fornuften i religiøse anliggender veg for en tillid til den menneskelige dømmeevne, netop når det gjaldt den kristne tros sandheder; for den nye tid var også fornuften en gudgiven evne. Dette omslag hang sammen med udviklingen i den europæiske kultur der rev sig løs fra det kirkelige formynderskab og på alle menneskelivets områder skabte en frigjort og selvstændig kulturbevidsthed. Således blev i denne sammenhæng filosoffen Christian Wolffs for datiden banebrydende system' bygget 1809–76 forfatter op på overbevisningen om enheden mellem åbenbaringens udsagn og fornuftens evne til at konstatere disse udsagns moralske og intellektuelle rigtighed.

R.-G.s hovedværk der begyndte at udkomme 1753 som ugeskrift, men afsluttedes som en samlet bog, Billige Frie-Tanker over ubillig Frie-Tænkerie. gennemførte Wolffs filosofisk-teologiske program som et forsvar for den overleverede kristendomslære. Troens hemmeligheder var ikke imod, men over den menneskelige fornuft som kun kunne bruges til at vise troshemmelighedernes mulighed; disse selv måtte bevises ud fra Bibelen. For disse principielle synspunkter blev størstedelen af den teologiske ungdom vundet, og en hel epoke byggede både sin tro og sin lære derpå. Man behøver blot at tænke på hvad to så forskellige mennesker som Christian Bastholm og Ove Høegh-Guldberg skyldte denne nyorientering, for at blive klar over dens rækkevidde og forløsende kraft. Man kunne atter med fornuft og god samvittighed være kristen. Således forstår vi, at J. H. Tauber kunne sige, at R.-G. gav "de teologiske Sandheder saa at sige Staalharnisk paa". Fritænkeriet skyldtes den vildledte fornuft der ved forstandige undersøgelser og overvejelser atter kunne bringes tilbage i det rette spor. R.-G.s lyse tro til denne metodes ufejlbarhed førte ham senere ind i en vanskelig affære, idet den religiøse kritiker advokat Georg Schade i Altona foranledigede sit skrift Religion der Adepten sendt til R.-G. med opfordring til ham om at gendrive hans argumenter. R.-G. efterkom anmodningen, og hans gendrivelse blev trykt sammen med Schades indlæg. Da de tyske kritikere angreb R.-G. for hans argumentation, bad han kancelliet skaffe sig oprejsning. Schades udfordrende skrift blev brændt i Hamburg af bødlen, selv blev han forvist til Christiansø, og R.-G. fik 1761 den begærede oprejsning. 1751–67 var R.-G. tilforordnet i missionskollegiet og direktør for vajsenhuset.

Familie

Forældre: provst Peder Henrichsen Goische (Goiske) (ca. 1670–1722) og Bodil Margrethe Rosenstand (1681–1773). Gift 13.7.1740 i Viborg med Marie Benedicte Kneil (Kneyln), født 1718, død 2.11.1779 i Kbh. (Frue), d. af major i kavaleriet Johan Philip K. (død 1729) og Hedevig Sabine Prentzl (Pretzler) (død 1735, gift 2. gang 1732 med major, senere oberstløjtnant Jens Laasby Møldrup, 1697–1771, gift 2. gang 1737 med Anna Margrethe Lautrup, 1723–46). – Far til Peder R.-G. (1752–1803) og Philip R.-G.

Annonce

Ikonografi

Mal. af F. C. Cramer (Fr.borg), efter dette stik af J. Haas 1753 og 1766 og af Johanne Dorothea Philipp, 1757. Mal. af U. F. Beenfeldt, 1760 (bl.a. Ledreborg). Min.

Bibliografi

A. F. Biisching: Nachrichten ... I, 1754 247–49. Luxdorphiana I, 1791 4–21. J. H. Tauber i Dansk månedsskr" 1865 I 96f. J. P. Thjørring i Saml. til jydsk hist. og top. IV, 1872–73 344–46. F. E. Hundrup: Lærerstanden ved Viborg Katedralskole, 1875 = Skoleprogr. 9–11. L. Koch i Kirkehist. saml. 4.r.I, 1889–91 320–24. Fr. Rønning: Rationalismens tidsalder II, 1890 426. Jul. Clausen i Hist. t. 7.r.II, 1899–1900 585f. Michael Neiiendam: Chr. Bastholm, 1922 100f. Samme: Erik Pontoppidan II, 1933 200. P. Severinsen: Viborg domkirke, 1932 = Skivebogen 1932 og Fra Viborg amt s.å. 481 f. Kn. Banning i Kbh.s univ. 1479–1979, red. Sv. Ellehøj V, 1980.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Neiiendam: Peder Rosenstand-Goiske i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296578