Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P. Severinsen

Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

P. Severinsen, Peder Severinsen, 5.3.1869-5.2.1939, teolog, kirkehistoriker. Født i Torsø, Voldborg sg., Djursland, død i Kbh., begravet i Bringstrup. S. blev student (Viborg) 1889; påvirket af rektor H. H. Lefolii og præsten M. A. S. Lund valgte han teologien, men hans deltagelse i det kristelige studenterarbejde og journalistisk virksomhed (bl.a som krigskorrespondent for Kristeligt Dagblad i Thessalien 1897) forsinkede studiet, så han først 1899 blev cand.teol. 1901 blev han 2. kateket ved Holmens kirke, 1905 sognepræst i Tim-Madum, og 1913 (-38) i Bringstrup-Sigersted. S. hørte til på den kirkelige grundtvigianismes højre fløj, ville bevare folkekirken som et bestemt afgrænset trossamfund og hævde sognemenighedernes ejendomsret til de til dem henlagte midler. 1899–1900 var S. redaktionssekretær ved Kristeligt Dagblad og Samfundet, og han var altid en flittig journalist som gav bidrag til mange blade og redigerede en række tidsskrifter (Kirketidende, 1916–19, Præsteforeningens Blad, 1920–28 og – nok mest betydningsfuldt -Menighedsraadenes Blad, 1923–39). S. var også en fortrinlig kirkehistoriker; han havde et vidstrakt kendskab til oldtiden og reformationstiden og var især fortrolig også med det utrykte kildemateriale til dansk kirkehistorie; som han i sine skrifter evnede at gøre et vanskeligt stof folkeligt tilgængeligt var han over for andre historisk arbejdende uforbeholdent imødekommende og øste gerne ud af sin viden. Han fik derigennem stor betydning, både for fagfolk og for en bred læserkreds. Metodiske problemer optog ham ikke, og hans egne arbejder præges af en vis mangel på systematik og formsans. Foruden at støtte Dansk historisk fællesforening og de lokale historiske amtssamfund udgav han selv adskillige skrifter: Folkekirkens Ejendomshistorie, 1920, Viborg Domkirke, med Stad og Stift i 800 Aar, 1932, Slagelse Sankt Mikkels Kirke og Sogn i 600 Aar, 1933 (s.m. Chr. Axel Hansen). Allerede 1910–14 udgav han i fem bind et udvalg af Luthers skrifter; bind I er en Luther-biografi, folkeligt skrevet, men hvilende på selvstændige studier. Det samme gælder Hvordan Reformationen indførtes i Danmark, 1936. Særlige kundskaber og interesser besad S. i hymnologi og liturgihistorie; han anlagde omfattende samlinger til brug for en stor, aldrig fuldført salmehistorie, og skrev Dansk Salmedigtning i Reformationstiden, 1904, Om Skriftemaal og Skriftemaalsskik, 1916, Daabens Ord- en oldkirkelig studie over dåbsritualer og trosbekendelse – 1924, og s.å. De rette Messeklæder.

Familie

Forældre: snedker og orgelbygger Anders S. (1841–1920, gift 2. gang 1911 med Mette Kirstine Marie Laursen, 1882–1946) og Karen Marie Nielsen (1834–1907). Gift 25.5.1900 i Kbh. (Johs.) med Ellen Victoria Carla Nielsen, født 14.10.1882 i Kbh. (Garn.), død 31.3.1964 på Sønderbro hospital, d. af inspektionsbetjent Hans Peter N. (1854–89) og Julie Freia Hein (1854–1909, gift 2. gang 1897 med snedkermester Christian Knud Julius Wilmann, 1858–1916).

Udnævnelser

R. 1927.

Annonce

Ikonografi

Mal. af Rosekamp. Foto.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Studenterne 1889–1914, 1914 181. K. F[abricius] i Fortid og nutid XIII, 1939 62f. Niels Møller i Dansk kirkeliv, s.å. 109–13.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup, P. G. Lindhardt: P. Severinsen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297379