Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

M.V. Grønbæk

Oprindelig forfatter HAAK

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

M.V. Grønbæk, Martin Villiam Grønbæk, 21.12.1897-4.4.1970, teolog, religionspsykolog. Efter studentereksamen 1917 studerede Grønbæk teologi i København og blev 1923 cand.teol. Han var derefter sognepræst i Løkken 1923-25, i Urlev-Stenderup 1925-34, residerende kapellan ved domkirken i Viborg til 1944, og stiftsprovst, fra 1958 domprovst, i Ribe til 1966. Han boede derefter i Viborg til sin død.

Ved siden af sin omfattende præstegerning er Grønbæk mest kendt for sit videnskabelige arbejde på det religionspsykologiske område. Selv om emnet aldrig er blevet fuldt anerkendt i Danmark som akademisk disciplin opgav Grønbæk aldrig sine anstrengelser for at sprede interessen for det; således lod han fx alle sine større arbejder udgive på dansk. Som religionspsykolog vandt han stor international berømmelse. I en årrække tilhørte han inderkredsen omkring Die internationale Gesellschaft für Religionspsychologie og var selskabets præsident 1963– 69. Dets organ Archiv für Religionspsychologie X, 1970, tilegnedes hans minde.

Efter at have påbegyndt studierne i sidste halvdel af 1920'erne fik Grønbæk kontakt med den internationalt kendte religionspsykolog, professor ved Berlins universitet dr. Werner Gruehn. Hos denne studerede han i to omgange 1930 og 1931. Som en direkte frugt af disse studier må disputatsen Om Beskrivelsen af religiøse Oplevelser, som han forsvarede for den teologiske doktorgrad 13.2.1936, betragtes som den første i sin art i Danmark. – Grønbæk benytter sig her af den såkaldte eksperimentelle metode og behandler problematikken omkring de personlige dokumenters grad af pålidelighed ved analyse af de specielle religiøse oplevelser som dokumenterne fremviser. Ved at sammenligne førstebeskrivelser i tilknytning til oplevelserne, såkaldt "protokol", med senere, gentagne efterbeskrivelser af den fremkaldte førsteoplevelse kan Grønbæk bl.a. påvise visse markante forandringstendenser i redegørelserne. Herhen hører a) ordningstendensen, tilbøjeligheden til at gruppere oplevelsesindholdet efter bestemte mønstre, b) intellektualiseringstendensen, behovet for bagefter at bringe saglig orden i beskrivelsen, c) tendensen til at fjerne det funktionelle, det egne engagements afsvækkelse, samt d) tendensen til at konstatere resultat, behovet for at se en mening i sammenhængen. Dette er et betydningsfuldt forskningsresultat der fortsat har værdi for nyere caseforskning.

Annonce

M.V. Grønbæk som 1951 udgav Psykologiske tanker og teorier hos Grundtvig var medstifter af Grundtvig-selskabet af 8. sept. 1947 og var i mere end en menneskealder meget virksom inden for Kirkelig centrums bestyrelse. 1939-47 redigerede han sammenslutningens blad og var 1947-58 dens formand, derefter æresmedlem.

Grønbæks senere religionspsykologiske forskning har først og fremmest været rettet mod udviklingspsykologiske spørgsmål. Her må særligt nævnes hans arbejder: Barnets religiøse verden, 1962,Børn oplever billeder,1966, samt den omfattende afhandling Det religiøse i alderdommen, 1954. Sidstnævnte undersøgelse hvor Grønbæk benytter sig af samtalemetoden, udgjorde ved sin fremkomst noget af et primærværk inden for religionspsykologisk gerontologi. Jævnsides med sine religionspsykologiske forskninger som kronedes med det 1958 udgivne oversigtsværk Religionspsykologi, arbejdede Grønbæk på at øge mulighederne for et samspil mellem i første række den systematiske teologi og religionspsykologien, men naturligvis også mellem pastoralteologi og tillempet religionspsykologi. Vigtige arbejder her er artiklen Religionspsykologi og teologi, principielt (Dansk teologisk tidsskrift, XXVI 1963), samt bogen Själavård bland de äldre, 1967.

I sin store produktion – Grønbæk udgav mere end 150 artikler og skrifter – repræsenterer han en strengt empirisk retning og kan siges at tilhøre den skole der i sidste instans er udgået fra Karl Girgensohn. Grønbæk er dog påfaldende åben i metodespørgsmål, og han har selv anvendt skiftende metoder i sine arbejder. Også i sine sidste år var han ivrigt beskæftiget med forskningsopgaver. Hans sidste arbejde blev Nogle linier i religions-psykologiens udvikling.

Familie

M.V. Grønbæk blev født i Bindslev, død i Viborg, begravet i Ribe. Forældre: landpost, senere arrestforvarer Albert Vilhelm Grønbech (1872-1948) og Emma Lassen (1875-1952). Gift 21.8.1923 i Furreby kirke med Esther Hincheli Andersen, født 7.5.1901 i Marvede sogn, datter af møller Carl Julius Andersen (1846-1927) og Jakobine Hinchely (1858-1921).

Udnævnelser

R. 1948. R.1 1963.

Bibliografi

Bibliografi i M.V. Grønbæk: Nogle linier i religionspsykologiens udvikling, 1974. - Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1936 161f. K. Jacobsen og W. Michelsen i Ribe stiftsbog, 1971 52-55. H. Åkerberg i Temenos IX, 1973 108-46. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Åkerberg: M.V. Grønbæk i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=290271