Leif Grane, Leif Henning Grane, 11.1.1928-22.3.2000, teolog. Født i Lyngby, begravet Holmens Kirkegård, København. G. blev student fra Øster Søgades gymnasium i Kbh. 1946 tog teologisk kandidat fra Kbh.s univ. 1952. Han foretog efter eksamen studierejser til Sverige og Tyskland. G. hørte til blandt de unge for hvem Hal Koch blev igangsættende, og G. lagde allerede tidligt i studiet grunden til det studium af den unge Luther der senere skulle få så betydeligt ét omfang og skaffe ham et navn i den internationale reformationsforskning. Han blev ordineret i Kbh.s domkirke 1954 og s.å. ansat som hjælpepræst ved Brønshøj kirke, og han var 1956-60 lærer ved Hellerup seminarium. 1959 udgav G. Confessio Augustana, en af teologistuderende stærkt benyttet og højt værdsat oversættelse med noter til "Indførelse i den Lutherske reformations hovedtanker", og han lagde hermed grunden til en række senere udgivelser hvori han i et klart og alment tilgængeligt sprog uden slækkelse af de videnskabelige krav med held formåede at gøre centrale teologiske problemstillinger tilgængelige for en langt videre kreds end den snævert universitetsteologiske. G. blev 1960 ansat som adjunkt ved Kbh.s univ. og erhvervede 1962 sammesteds den teologiske doktorgrad på en afhandling om Luthers 97 teser mod den af Aristoteles stærkt dominerede middelalderteologi repræsenteret af den skolastiske teolog Gabriel Biels skrifter. Disputatsens titel var: Contra Gabrielem med undertitlen Luthers Auseinandersetzung mit Gabriel Biel in der Disputatio Contra Scholaslicam Theologiam 1517. 1964-98 var G. professor i kirke- og dogmehistorie ved Kbh.s univ., og han virkede som inspirator og igangsætter for unge kirkehistorikere især angående Luther og reformationshistorien, men også vedrørende N. F. S. Grundtvig og hele den grundtvigske bevægelse. Hans indsats betragtes som den betydeligste ved Det teologiske fakultet i det 20. årh. G. var 1968-69 gæsteprofessor i Marburg og 1995-96 gæsteprofessor ved Humboldt univ., Berlin samt holdt gæsteforelæsninger ved talrige udenlandske universiteter, især i Tyskland og Amerika, og var 1973-83 ulønnet hjælpepræst ved Solbjerg kirke på Frederiksberg. 1979-97 var han tillige provst (efor) på Regensen. og prædikede fra 1983 som hjælpepræst ofte i Trinitatis kirke. G. var formand eller i bestyrelsen for en række hjemlige foreninger og sammenslutninger. Han var bl.a. formand for Studenterkredsen 1962-63, Teologisk forening 1965-70 og for folkeuniversitetet i Kbh. 1977-79, desuden medredaktør af Kirkehistoriske samlinger 1970-82 og medstifter og -udgiver af det bredt orienterede og nyskabende danske teologiske tidsskrift Fønix 1976-86. Men G. sad også i en række internationale organisationer, således i redaktionskomiteen for Studia Teologica (1966-88) og Studies in Medieval and Reformation Thought (1966-84) og for Archiv für Reformationsgeschichte fra 1967 samt i Die Kommission zur Herausgabe der Werke Martin Luthers 1972-90. Han blev 1975 valgt til formand for The Continuation Committee of the Fifth International Congress for Luther Research, Lund 1977, og blev s.å. valgt til formand for den næste kongres der fandt sted 1983. Foruden en række afhandlinger i danske og udenlandske samleværker og tidsskrifter udgav G. ud over de allerede nævnte bøger bl.a. Pierre Abélard. Filosofi og kristendom i middelalderen, 1964, der som andre af G.s bøger er oversat til flere sprog. Desuden Tidehverv, en antologi, 1967, og Protest og konsekvens. Faser i Martin Luthers tænkning indtil 1525 samt Augustin, 1968. Endelig Kirken i historien. De første otte århundreder, 1973, og Modus Loquendi Teologicus 1515-1518. Luthers Kampf um die Erneuerung der Theologie, 1975, Den Danske Kirkes Bekendelsesskrifter og Martin Luthers Den store Katekismus oversat og med indledning og noter, 1976, Kirken i det 19. årh., 1982 og Kirken i den europæiske middelalder, 1999. Martinus noster, der behandler Luthers forhold til humanismen og blev hans sidste store bidrag til Lutherforskningen, kom 1994. Hans omfattende kirkehistoriske forfatterskab var præget af en grundtvigsk forståelse af kristendommen. G. var medlem af hovedredaktionen for Kbh.s univ.s historie 1479-1979, redaktør for det teologiske bind og skrev selv fakultetets historie 1830-1979. Posthumt kom prædikesamlingen I ånd og sandhed, 2002. 1981 blev G. medlem af Videnskabernes Selskab, og han var æresdoktor ved universiteterne i München (1980), Oslo (1986), Helsinki (1990) og Reykjavik (1997).

Familie

F: ingeniør Jens Ludvig G. (1880-1961) og Emma Karoline Regine Christensen (1894-1986). Gift 18.10.1968 i Zürich med Verena Elsa Welti, født 31.7.1941 i Zürich, d. af Alfredo Oscare Welti (født 1903) og Elsa Lydia Welti-Berchtold (1904-73)

Ikonografi

Foto.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig