K.E. Løgstrup, Knud Ejler Christian Løgstrup, 2.9.1905-20.11.1981, teolog. Efter kandidateksamen 1930 var K.E. Løgstrup på et flerårigt studieophold ved forskellige, hovedsagelig tyske universiteter. Disse år blev af afgørende betydning for hans videre teologiske og filosofiske udvikling. Blandt filosofferne var det i første række Martin Heidegger og Hans Lipps og blandt teologerne især Rud. Bultmann og Friedrich Gogarten der blev inspirationskilderne. 1936 blev K.E. Løgstrup sognepræst i Sandager og Holevad (Fyns stift) og 1943 professor i systematisk teologi ved Århus universitet. 1943 forsvarede han sit arbejde: Den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den transcendentalfilosofiske Idealisme og Teologien. Disputatsens hovedanliggende er et teologisk opgør med den nykantianske filosofi og den teologi og religionsfilosofi der tænker transcendentalfilosofisk. Transcendentalfilosofi opfatter K.E. Løgstrup som en erkendeform hvor det er subjektet der konstituerer objektet. En sådan konstituering kan opfattes som en tænkemåde der har skabelsestanken som uudtalt forudsætning: med dets erkendelse skaber mennesket virkeligheden. Denne erkendemåde er i fundamental modstrid med den kristne tale om skabelse idet det centrale i den er at virkeligheden er til uafhængig af det erkendte subjekt. K.E. Løgstrup er i sin argumentationsform her en del afhængig af Jeg-Du-filosofien og eksistensfilosofien, omend ikke ukritisk over for disse.

Fundamentale træk i K.E. Løgstrups senere filosofiske teologi bliver allerede her klart formuleret. Den centrale tanke er at tidens herskende tænkemåde grundlæggende er orienteret omkring mennesket som kulturskabende; kultur bliver livets mening. I modsætning til denne opfattelse fremhæves det at i Jesu forkyndelse er det kulturelle, det målrettede, helt overskygget af "Øjeblikkets Handling". Således er barmhjertighed en spontan livsytring og ikke et middel for et mål. Disse synspunkter, oprindelig formuleret under inspiration fra eksistensfilosofien bliver senere vendt kritisk imod denne. Antydningsvis allerede i Kierkegaards und Heideggers Existenzanalyse und ihr Verhältnis zur Verkündigung, 1950. Mere og mere klart bliver det efterhånden for K.E. Løgstrup at et opgør er nødvendigt med den form for kristendomsforståelse som er tendensen i Kierkegaards - og hans efterfølgeres - teologi. Med tiden bliver forholdet til Tidehvervsbevægelsen som K.E. Løgstrup oprindelig tilsluttede sig mere og mere kritisk.

Den etiske Fordring, 1956, er K.E. Løgstrups egentlige gennembrudsværk; med den blev han kendt langt uden for fagfællers kreds. Heri gennemfører han en analyse af de humane implikationer i Jesu forkyndelse. Den etiske fordring i dens radikale form som den er os bekendt fra Jesu forkyndelse kan formuleres og forstås humant. Den udspringer af det forhold at vi er hinandens skæbne, ustandselig griber vi ind i andres liv. At fornægte den radikale fordring er at fornægte selve livet som gave. Dette betyder endvidere at der ikke er nogen mening i at opstille en særlig kristelig etik. Med den betragtning tager K.E. Løgstrup afstand fra en lang tradition i teologien. Det særligt kristelige er ikke det universelle, men den historisk unikke Kristusbegivenhed. Forståelsen af denne begivenhed må imidlertid også være en forståelse af Jesus som historisk person, en tanke der tages op i senere afhandlinger, bl.a. i Opgør med Kierkegaard. I denne bog (1968) opsummeres tidligere opgør i en sammenhængende analyse af Kierkegaards tænkning. Her er det endvidere at K.E. Løgstrup formulerer sin skabelsesteologi gennem en analyse af de spontane og suveræne livsytringer.

Skabelsestanken som en forståelseshorisont for evangeliet er fænomenologisk konkret at finde i givne ikke-menneskeskabte livsmuligheder: tillid, medfølelse, talens åbenhed etc. Filosofisk og kulturelt er det disse fænomener der må og kan trodse den nihilistiske livsforståelse. Mere og mere klart bliver det K.E. Løgstrups program at søge at formulere en religiøs ontologi som modvægt mod den herskende ateisme og mod den grundindbildning at mennesket kun lever i en af det selv skabt verden, den teknologisk civiliserede verden af menneskeskabte produkter. Et sted hvor det religiøse, forstået som sansen for det førkulturelle og førpolitiske, kommer til orde er kunsten. I en række afhandlinger, begyndende med essaysamlingen Kunst og etik, 1961, bliver de æstetiske spørgsmål taget op til behandling ud fra det grundsyn at kunst og moral ikke er uforenelige modsætninger.

Filosofisk er K.E. Løgstrup i overvejende grad orienteret mod den kontinentale filosofi. I Norm og spontaneitet. 1972 tages imidlertid også problemer i den angelsaksiske (analytiske) filosofi frem til behandling. I denne bog bliver endvidere de grundlæggende synspunkter i etikken fulgt op med materialetiske overvejelser, hovedsagelig samlet omkring spændingen mellem ekspertvælde og teknokrati på den ene side og systemfornægtende utopier på den anden side. Mange af de synspunkter som fremsættes her er nedslag af K.E. Løgstrups aktive og omfangsrige deltagelse i samfundsdebatten.

Som professor emeritus (fra 1975) har K.E. Løgstrup fortsat sit videnskabelige virke, dels med utallige gæsteforelæsninger i udlandet, dels med påbegyndelse af en udgivelse af et firebindsværk samlet omkring metafysiske problemstillinger. Af disse planlagte værker er indtil nu (1980) udkommet bd. I og bd. IV. Det første bind er en analyse af sproget ud fra en fænomenologisk synsvinkel. Den metafysiske problemstilling K.E. Løgstrup vil genetablere er orienteret omkring det fænomen han kalder den "imødegåede transcendens". I den transcendentalfilosofiske teori ser det ud som om det alene er os der giver fænomenerne uden for os, naturfænomenerne, betydning. Men det strider mod common sense og den metafysiske og religiøse opfattelse allierer sig med dennes anskuelse at det er fænomenerne selv der viser sig i deres betydningsfuldhed.

Mennesket kan ikke erkende sin omverden uden metafysik og ikke leve uden en religiøs tydning af sin tilværelse. Den metafysisk-religiøse horisont mennesket lever i indeholder en spænding mellem tilintetgørelse og skabelse. Gennem en analyse af tiden og rummet og gennem debat med førende tænkere og kunstnere bliver hovedsynspunktet præciseret: alt hvad der er til er til under tilintetgørelsens vilkår og kan ikke i sig selv modstå denne. Alt hvad der er til eksisterer takket være en magt der holder tilintetgørelsen tilbage. Filosofisk betyder det at metafysikken må indeholde en kosmologi, og teologisk er konsekvensen at en total afmytologisering af det kristne budskab ikke lader sig gennemføre. Eskatologien, Guds genoprettelse af alt, er en forudsætning for holdbarheden af den radikale fordring.

K.E. Løgstrups forfatterskab er en lang sammenhængende udvikling af nogle fundamentale tanker der efterhånden er blevet glemt i den sækulariserede, vestlige kultur. Uden at gå tilpasningens vej er det lykkedes K.E. Løgstrup at skaffe lydhørhed for teologiske anskuelser i den kulturelle offentlighed.

Medlem af det Danske akademi 1961, dets sekretær 1968-73. Æresdoktor ved universiteterne i Lund og Marburg. Heinrich Steffens-prisen 1979.

Familie

K.E. Løgstrup blev født i København (Frederiksberg), døde i Hyllested ved Grenå og er begravet sammesteds. Forældre: kontorist, senere grosserer Sophus Jeppe Pedersen Løgstrup (1873-1953) og Andresine Kirstine Rönne (1874-1955). Gift 18.2.1935 i Wüstewaltersdorf med stud.mag. Rosemari Pauly, født 21.9.1914 i Breslau, d. af direktør Wilhelm Adolf Pauly (1883-1961) og kunstmaler Melanie Schöneberg (1888-1963).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

N.H. Søe: Dansk teologi siden 1900, 1965 197-205. Lars-Olie Armgard: Antropologi. Problem i K.E. Løgstrups författarskap, Lund 1971. Rich. Hansen: Spontaneität, Geschichtlichkeit, Glaube. Hermeneutik und Theologie im Denkhorizont von K.E. Løgstrup, Frankf. a.M. 1978 = Regensburger Studien zur Theologie X (heri bibliografi 167-86).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig