Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jens Møller

Oprindelige forfattere BjKorn og PGLin
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Jens Møller, 19.3.1779-25.11.1833, teolog. Født i Karrebæk, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Efter faderens død kom M. i Slagelse latinskole hvor han havde gavn af rektor P. Wøldikes undervisning; 1797 blev han student og kastede sig med umættelig læselyst over mange forskellige discipliner; han forstod i høj grad at suge næring af tidens bevægede åndsliv. M. ville være skolemand eller gå i diplomatisk tjeneste (for at se fremmede lande); på grund af det herskende syn på religion og kirke brød han sig ikke om teologien, men under pres fra sin velynder, Ove Høegh-Guldberg, tog han dog (1800) teologisk eksamen. Mest udbytte havde han af D. G. Moldenhawers klare og elegante forelæsninger, men især dyrkede han æstetiske og filologisk-historiske studier. 1801 fik han accessit for en prisopgave (om det var gavnligt for skønlitteraturen, at digterne mere dyrkede nordisk end græsk mytologi) og 1802 fik han guldmedalje for besvarelse af et klassisk-filologisk prisspørgsmål. Efter et par år som huslærer blev han 1802 adjunkt i Slagelse, en indholdsrig periode optaget af så mange forskellige studier, at han efter eget sigende "var nærved at blive en Polyhistor". 1806 vandt han Videnskabernes selskabs guldmedalje, og 1808 blev han ekstraordinær professor i teologi, 1813 professor ordinarius og dr.teol. på en afhandling om kildeværdien af Eusebs kirkehistorie.

I 25 år udfoldede M. en omfattende virksomhed som universitetslærer og som forfatter af teologiske og historiske skrifter; han forelæste flittigt over de teologiske fag og vandt ry især for sine livlige og inspirerende kirkehistoriske forelæsninger, selvom han lagde for stor vægt på anekdoten og ikke evnede at optrække de store linjer; hans grimasser og sære fagter vakte ofte morskab. Han stod i et godt forhold til de studerende og havde megen interesse for deres ve og vel. I universitetsadministrationen spillede han en betydelig rolle, blev 1819 medlem af konsistorium, 1823 inspektør ved kvæsturen, seks gange var han dekan og 1822-23 og 1832-33 rektor, desuden fra 1825 efor for Valkendorfs kollegium. Han gjorde sig også fortjent ved sit arbejde for universitetets forbedrede økonomi og planerne for den nye hovedbygning. Samme nidkærhed viste han i andre almennyttige foretagender, fx de mange selskaber han var medlem af, Borgerdydskolen på Chr.havn, af hvis direktion han var første (og meget indflydelsesrige) medlem 1815-28, bibelselskabet hvoraf han 1814 var medstifter (meddirektør 1815 og fra 1818 selskabets virksomme udenlandske sekretær). 1815 kom han ind i kommissionen til en forbedret oversættelse af Det nye testamente, 1828-30 udgav han sammen med vennen Rasmus Møller en oversættelse af Det gamle testamente, og 1811-18 var han næsten ene anmelder ved Dansk Litteratur-Tidende (redaktør 1830-33). Som anmelder var han dog ikke videre heldig, men savnede dybere æstetisk sans og selvstændig dømmekraft.

Det store forfatterskab, og navnlig det teologiske, nedlagdes for størstedelens vedkommende i de tidsskrifter han udgav: Theologisk Bibliothek I-XX, 1811-21, Nyt theologisk Bibliothek I-XX, 1821-32 og Tidsskrift for Kirke og Theologie I-IV, 1832-34. Tidsskriftrækkerne afspejler typisk M.s særpræg som forfatter og teolog. Med rastløs flid skrev han selv ca. 100 afhandlinger med det formål at behandle lærde sager så de blev fattelige for præster, og bearbejde populære emner så de fik interesse for de lærde. I 20 år udgjorde hans tidsskrifter det væsentlige af præstestandens åndelige næring, gennem orienterende oversigter over kirkelige forhold og begivenheder ude som hjemme; det kom herunder i høj grad M. til gode at han som bibelselskabets sekretær korresponderede med mange udenlandske kirkemænd. For eftertiden fik de værdi ved de ofte udførlige oplysninger (efter gode kilder) om nylig afdøde gejstlige i Danmark. Teologisk indtog M. som redaktør en irenisk holdning.

Annonce

Som ung var han påvirket af rationalismen, en overgang også af Immanuel Kants filosofi, men derefter arbejdede han sig frem til hvad han kaldte en "rationel Supranaturalisme"; han hævdede den bibelske åbenbarings nødvendighed og enestående karakter, men opfattede -som F. J. Jacobi og J. P. Mynster – fornuften (ikke forstanden) som troens særlige organ. Dogmatisk var han dog ikke afklaret, og under kirkekampen 1825ff søgte han at mægle mellem de stridende – hvad der ikke altid fandt påskønnelse hos nogen af parterne. M. var også historisk forfatter, specielt kirkehistorisk. I selvstændige skrifter og i tidsskrifterne ydede han en mængde bidrag især til ældre dansk lærdoms- og kirkehistorie, ofte i form af biografier. Nævnes kan hans bøger om biskop Balle (1817), Daniel Rantzau (1818) og Chr. Bastholm (1819), desuden skildringer af Hans Gram, Jacob Langebek, Niels Hemmingsen, Jesper Brochmand, Hans Svane etc. Flere af disse arbejder fremkom i den af M. og L. Engelstoft udgivne Historisk Caiender I–III. 1814-17. Alene udgav han Mnemosyne I-IV, 1830-33, med det hovedformål af belyse Christian VI's historie; denne samling er uden tvivl hans mest værdifulde videnskabelige indsats. Som historiker bestræbte M. sig på ret og billighed til alle sider; ofte lykkedes det ham at korrigere ældre tiders fejl og fordomme; men hans arbejder holder ikke målet mht. grundighed i kildeundersøgelsen eller finere teknik i behandlingen, og hans historiske helhedssyn er hverken indtrængende eller nuanceret; det ses bedst af personskildringerne der tit bevæger sig på overfladen og ikke vidner om realistisk sans for lys og skygge. På intet område gik M. i dybden, og hans fædrelandskærlighed, kirkelige iver og stærke ærgerrighed førte ham bestandig ud i en rastløs virksomhed, spredt på mange felter og muliggjort ved en sjælden flid og lethed i arbejdet. Bedst kan han betegnes som en teologisk og historisk journalist der med beundringsværdig receptivitet kunne tilegne sig meget forskelligartet stof og reproducere det i en klar, letløbende og behagelig form. Egentlig forsker var han ikke, og hans mangesidede indsats må som hans ubestridelige fortjenester først og sidst ses ud fra praktiske synspunkter. – Medlem af Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie og sprog 1813, af Videnskabernes selskab 1814. – Rang med biskopper 1833.

Familie

Forældre: sognepræst Joachim Christian Jensen M. (1738-89, gift 2. gang 1785 med Karen Bagger, 1762-1807) og Christiane Birgitte Hansdatter Beeske (1740-84). Gift 1. gang 31.8.1803 i Slagelse med Abel Sophie Lund, født 20.6.1783 i Slagelse, død 25.9.1823 i Kbh. (Helligg.), d. af købmand Jonas L. (ca. 1750-1809) og Henriette Amelong (1748-1801). Gift 2. gang 6.4.1825 i Neumünster med Christine Sophie Kellermann, død 23.9.1803 i Kbh. (Frue), død 10.7.1890 i Odense, d. af fuldmægtig, senere justitsråd, amtsskriver og toldforvalter Peter Johan Wilhelm K. (1776-1862) og Maria Magdalene Broager (1783-1857).

Udnævnelser

R. 1828.

Ikonografi

Litografi af P. Aagaard, 1883. Maleri. Relief af H. E. Freund (på graven 1836; Vor Frue k., Kbh., 1838; Nordjyllands kunstmus.).

Bibliografi

Kilder. Selvbiografi i B. Thorlacius: De duabus gemmis Christianis (univ.progr.), 1813 12-18 og Kirkehist. saml. 4.r.IV, 1895-97 246-89. Breve til og fra B. S. Ingemann, 1879 lf 90-93 123-26 155-57 164f 179f 213f. Breve i Kirkehist. saml. 5.r.III, 1905-07 542-68 og IV, 1907-09 392-95.

Lit. Kiøbenhavnsposten, 1831 nr. 172. Fr. Thaarup i Dagen, 1833 nr. 284f 289. Rasmus Møller i Dansk lit.tid., 1834 193-205 220-24. J. P. Mynster: Kirkelige ledighedstaler II, 1854 314-16. Ludv. Zeuthen: Mine første 25 år, 1866 14 66 83. Udvalg af breve til P. Hjort I, 1867 178f 296f; II, 1869 104 137f. H. N. Clausen: Optegn, om mit levneds og min tids hist., 1877. Fr. Hammerich: Et levnetsløb I–II. 1882 107 121 181f. E. C. Werlauff i Fra Fyens fortid, udg. G. L. Wad I, 1916 281 284. J. Oskar Andersen: Festskr. i anledn. af det da. missionsselsk.s 100 års-jubilæum I, 1921 28-33. Samme i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933-35 167f. Kj. Galster i Danske studier XXXIV, 1937 136-50 (heri breve). Helge Toldberg sst. XLII, 1945 49-96. Hal Koch i Den danske kirkes hist. VI, 1954. Kaj Baagø: Mag. Jacob Chr. Lindberg, 1958 = Kirkehist. studier 2.r.V. Breve i Kgl. bibl.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Kornerup, P. G. Lindhardt: Jens Møller i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=294711