Hans Bartholin

Hans Bartholin, 16.4.1665-31.10.1738, teolog. Født i Kbh., døbt 10.5. (Frue), død i Kbh. (Frue k.). Indtil sin fars død blev B. undervist i sit hjem på Hagestedgård, men kom senere i Kbh.s skole hvorfra han 1683 blev student. 1684 rejste han udenlands for i Tyskland, Holland, England og Frankrig at studere østerlandske sprog og bibelsk filologi. I Paris sluttede han nært venskab med sin landsmand Morten Reenberg, der ved at besøge ham daglig fik ham trukket ud af dårligt selskab – en vennetjeneste som M. aldrig glemte. 1688 blev han kaldt hjem for at overtage et professorat i filosofi og et adjunktur i teologi ved universitetet, 1691 blev han provst ved kommunitetet og 1692 professor i hebraisk. Endelig blev han 1693 professor ved det teologiske fakultet hvor han 1695 blev doktor på disputatsen De Deo triuno, den sidste teologiske doktorafhandling ved det fakultet indtil 1736. B. blev medlem af den kommission der efter kongelig ordre 1696 trådte sammen for at gennemse Hans Baggers alterbog og for, navnlig med Kingos salmebog som grundlag, at udarbejde en "fuldkommen ] Salmebog" både til kirkebrug og husandagt. Da Sjællands bispestol blev ledig 1710 ventede mange at se B. som Henrik Bornemanns efterfølger; men Christen Worm blev foretrukket, efter sigende fordi Jacob Lodberg gennem sin ven hofpræsten Franz Julius Lütkens havde modarbejdet hans valg. Det var venskabet med magister Reenberg der havde bragt B. i fejde med Lodberg, og striden mellem de to teologer drejede sig navnlig om hvorvidt englene var skabt i de seks dage eller før disse. Det første påstod B. og han har i en særlig disputats bekæmpet den modsatte opfattelse som socinianisme. I sin Elementa theologica, 1710 der på grund af sin klarhed og overskuelighed i en del år var en yndet teologisk lærebog har han givet en fremstilling af dogmatikken der i visse måder kan betragtes som en vejledning til forståelse af Jesper Brochmands berømte system. Som noget stiftortodoks teolog var B. en af pietismens bitreste modstandere. Da pietisterne begyndte at arbejde for missionen søgte han i nogle teses der kun foreligger i håndskrift (Kgl. bibl.) at gendrive deres store forventninger om hedningernes omvendelse; da der 1723 udkom en pietistisk farvet katekisme, anbefalet af biskop Worm, advarede han mod bogen som farlig for den rene lære, og ikke mange år før sin død samlede han sine indvendinger mod pietismen i et lille, ligeledes kun håndskrevet arbejde Kort Undervisning om en Del Pietisternes Vildfarelser. Ligeledes er der i officielle betænkninger og privatbreve fra hans hånd bevaret en række skarpe udtalelser der klart nok viser hans fjendtlige stemning over for pietisterne. Med bitterhed talte han således om at "Hofjesuiternes skinhellige Griller har mere Gehør end den rene Lære". Modstanderne lod imidlertid ikke B. uden svar. Den sværmeriske degn på Lolland Christian Mundt mente endog at i B.s "Elementer" var der "ikke een Trosartikel ret lært efter Troens Maade i Profeternes og Apostlernes Skrifter uden den ene Artikel om den hellige Skrift" som B. efter hans mening endda ikke forstod. 1731 nedlagde B. alle sine embeder og tog ophold på herregården Kongsdal.