Eduard Nielsen, Eduard Mikael Vandborg Nielsen, 8.5.1923, teolog. Eduard Nielsen voksede i mellemkrigsårene op i et børnerigt københavnsk præstehjem og blev 1941 klassisksproglig student fra Østre Borgerdydskole. Han læste teologi ved Københavns universitet og blev teologisk kandidat 1947. Inspireret af professor Flemming Hvidberg havde Eduard Nielsen specialiseret sig i gammeltestamentlige studier og fik umiddelbart efter eksamen mulighed for et kortere studieophold i Uppsala og et længere i Strasbourg. Det blev Uppsala der fik størst betydning for Eduard Nielsens forskning i de nærmest følgende år, og hans første større arbejde, besvarelsen af den århusianske prisopgave om den mundtlige traditions betydning for tilblivelsen af Det gamle testamente (for hvilken han opnåede guldmedalje 1949) og den på besvarelsen baserede bog Oral tradition, 1954 er i sin problemstilling og i sin problemløsning præget af uppsaliensiske synspunkter.

Et universitetsadjunktur i Århus 1949-55 (dog afbrudt af vikariat i Hvidbergs professorat i dennes ministertid 1950-53) åbnede mulighed for fortsatte gammeltestamentlige og filologiske studier og satte frugt i disputatsen Shechem. A traditiohistorical investigation, forsvaret i Århus 1955. Bogen er en indtrængende analyse af de gammeltestamentlige beretninger og traditioner om den vigtige kana'anæiske og israelitiske by Sikem, af dens forhold til Jerusalem og andre israelitiske helligsteder og dens betydning for udviklingen af den israelitiske religion og kultur. De mange lag der er aflejret i teksternes nuværende form blotlægges, og traditionernes udvikling efterspores. Bogen vandt international anerkendelse som et af de første vellykkede forsøg på at anvende den i Skandinavien udviklede traditionshistoriske metode på et større tekstkompleks.

Efter Aage Bentzens død overtog Eduard Nielsen professoratet i gammeltestamentlig eksegese ved Københavns universitet 1956, og en rig videnskabelig og pædagogisk produktion har udfoldet sig i de følgende år. Han var professor frem til 1991. Grundrids af Israels historie, 1959 og Det gamle Israels religion, 1971 er lærebøger der har oplevet adskillige udgaver og har fundet vid udbredelse. Håndskriftfundene i Juda ørken, 1956 og Dødehavsteksterne i oversættelse og med noter, 1959 (sammen med Benedikt Otzen) behandler de senjødiske Qumrantekser. Eduard Nielsen var redaktør (sammen med Bent Noack) af Gads danske bibelleksikon 1965-66 og i Bibelen i kulturhistorisk lys, 1968 skrev han indledningerne til Mosebøgerne. I en lang række mindre afhandlinger har Eduard Nielsen været inde på de fleste af den gammeltestamentlige forsknings områder. Men først og fremmest har han koncentreret sig om udforskningen af Israels ældste religiøse traditioner i afhandlinger om Mosebøgerne, om lovene i Det gamle testamente, om de kultiske institutioner og ikke mindst om det deuteronomistiske problem. Denne forskning ligger i forlængelse af disputatsarbejdet, og hovedværket er De ti bud. En traditionshistorisk skitse (1965; tysk 1965; engl. 1968), et forfriskende og originalt forsøg på traditionshistorisk at udrede spørgsmålet om dekalogens tilblivelse og udvikling frem til den endelige form. Metodisk er horisonten udvidet, idet nyere tysk forskning over det gammeltestamentlige lovmateriale spiller en ikke ringe rolle i fremstillingen.

Eduard Nielsen har været dekan i flere perioder, har repræsenteret fakultetet i konsistorium og i det humanistiske forskningsråd og har ofte siddet i faglige bedømmelsesudvalg både i ind- og udland. Han repræsenterede Skandinavien i redaktionen af det internationale tidsskrift Vetus Testamentum 1971-89. I årene 1956-59 var han formand for Kristelig akademisk forening, og 1973-86 formand for Hans Tausens fond; 1973-78 ulønnet hjælpepræst ved Taksigelseskirken. 1977-85 var han medlem af statens humanistiske forskningsråd og blev i 1981 medlem af Videnskabernes selskab.

Korr. medlem af Nathan Söderblom-sällskapet i Uppsala 1958 og æresdoktor ved Uppsala universitet 1987.

Familie

Eduard Nielsen blev født i København. Forældre: sognepræst Charles Peter Rudolph Louis Nielsen (1877-1958, gift 1. gang 1904 med Marie Dorthea Eilschou Holm, 1879-1909) og lærer Bothilde Vandborg (1888-1973). Gift 30.12.1947 i København (Nazaret kirke) med socialrådgiver Dora Margrethe Levinsen, født 15.6.1924 på Frederiksberg, død 1997, datter af overretssagfører Julius Valdemar Levinsen (1892-1949) og docent Agnes Margrethe Davidsen (1893-1981). – Bror til Helge Nielsen (født 4.2.1918).

Bibliografi

Selvbiografi i Århus universitets årsberetning 1955-56 140f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig