• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Thodberg

Oprindelige forfattere MeHa, HGlahn og PGLin

Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84. Indholdet er opdateret til denne onlineudgave.

Christian Thodberg, 7.2.1929, teolog. Christian Thodberg blev student (Metropolitanskolen) 1948, var derefter elev på Krogerup højskole og fik her nær kontakt med Bodil og Hal Koch. 1955 blev han cand.teol., var 1949–59 kordegn ved Jægersborg kirke og 1957–60 hjælpepræst samme sted. 1959–66 var han viceefor på Studentergården og 1960–64 universitetsadjunkt ved det filosofiske fakultet. 1966 blev han dr.phil. Da det lykkedes Bodil Koch at gennemføre oprettelsen af Præstehøjskolen (oprindelig hvilende på en privat donation) blev Christian Thodberg 1964–72 dens første rektor, og det skyldtes især hans ledelse at institutionen meget hurtigt blev anerkendt som et væsentligt indslag i dansk kirkeliv, ikke blot mht. hovedformålet (efteruddannelse af præster) men i langt bredere forstand. Christian Thodberg viste sig som en myndig og smidig leder, en ypperlig pædagog med sans for at inddrage mange særlige studiefelter under højskolens virke og med fremragende evne til at skabe og bevare kontakter – dertil et uforligneligt underholdningstalent.

1973 overtog Christian Thodberg det nyoprettede professorat i praktisk teologi ved Århus universitet (det første i sin art) og knyttedes samtidig som hjælpepræst til Århus domkirke; forinden havde han en kort tid været censor ved teologisk kandidateksamen. I fakultetet fik han en mængde administrative opgaver, ikke mindst mht. embedsbesættelser, og 1971–81 virkede han som eksaminator og censor ved den af kirkeministeriet i dette tiår etablerede "særuddannelse" til afhjælpning af præstemangelen. Han var professor frem til 1999.

I Samfundet dansk kirkesang har Christian Thodberg haft en fremtrædende plads som næstformand, 1988-95 formand, og medredaktør af årsskriftet; han er medlem af Pastoralsemmariets direktion, 1976-90 formand for Præstehøjskolens styrelse og 1979-90 ligeledes for Grundtvig-selskabets styrelse. 1969–82 var Christian Thodberg som sekretær i kirkeministeriets liturgiske kommission en drivende kraft i det liturgiske reformarbejde og den hvem en væsentlig del af de hidtidige resultater skyldes, således især nye ritualer for dåb og nadver, brudevielse, kirkevielse og fremfor alt i arbejdet på at skabe nye perikoperækker, inddrage Det gamle testamente i højmessens lektioner og i det hele omorganisere de liturgiske læsninger. 1993-95 var han medlem af kirkeministeriets salmebogskommission. 1975 valgte dronningen Christian Thodberg til biskop Erik Jensens efterfølger som kongelig konfessionarius. Denne post bestred han frem til 2008, hvor han afløstes af Erik Norman Svendsen. Han blev medlem af Videnskabernes selskab 1987.

Annonce

Christian Thodbergs forfatterskab falder på to forskellige, men dog beslægtede områder; det ene er det kirkemusikalske og på det andet har han under mange aspekter arbejdet med liturgi og især med N.F.S. Grundtvig. Under vejledning og inspiration af Carsten Høeg optog Christian Thodberg efter sin embedseksamen studiet af de middelalderlige kilder til den græske kirkes liturgi og musik. I en mindre afhandling, The tonal System of the Kontakarium, optaget i Videnskabernes selskabs historisk-filosofiske skrifter 1960, forelagde han betydningsfulde iagttagelser vedrørende det grundlæggende tonale system i de byzantinske melodier. Christian Thodbergs hovedværk på dette område er dog disputatsen Der byzantinische Alleluiarionzyklus, 1966, hvori han på bredt kildegrundlag afprøver og videreudvikler forestillingen om et mere differentieret tonesystem for de græske melodier end hidtil antaget og gennem skarpsindige analyser påviser melodirepertoirets udpræget formelagtige karakter. Med dyb indlevelse i forholdet mellem de liturgiske teksters indhold og strukturer og de korresponderende melodiers opbygning har Christian Thodberg i dette værk ydet et overordentlig vægtigt bidrag til studiet af byzantinsk kirkemusik og dermed også vundet genklang blandt specialister i international musikforskning.

I en række oversættelser af græske hymner og i artikler især om græske forlæg for Grundtvigs salmedigtning har Christian Thodberg desuden aktualiseret sin beskæftigelse med og indsigt i den ortodokse kirkes tradition, både ud fra musikalske, poetiske og teologiske synspunkter. Som bidrag til den hjemlige debat fremkom Christian Thodbergs Den forsømte Gudstjeneste, 1965, hvori han kraftigt angreb de højkirkelige fornyelsesforsøg ("den liturgiske arkæologi") i prøveliturgierne 1960–63 og forsvarede den særlige danske gudstjenesteform ("den pædagogisk-sjælesørgeriske linje"). 1969 kom En glemt dimension i Grundtvigs salmer, en inciterende bog som dels understregede den reflekterethed der i Grundtvigs prosaskrifter karakteriserer "anskuelsen", mens salmerne bæres af en umiddelbar og eksistentiel forkyndelse, dels også fremhævede at "gudstjenestens faste ord og handlinger er den glemte dimension", således forstået at der er den nøjeste sammenhæng mellem mange salmer og det dagældende dåbsritual og at mange af de markante salmer har deres forlæg i (som regel hidtil utrykte) prædikener – et synspunkt som er fulgt op med en række værdifulde salmeanalyser (især i Dansk kirkesangs årsskrift 1971 ff.) og en påvisning af at Grundtvigs mest beåndede prædikener ofte tager skikkelse af rimfrie vers.

Som universitetslærer har Christian Thodberg påny og fra først af demonstreret sin evne til at virke pædagogisk inspirerende og har i studiet af egne "mærkesager" formået at inddrage et stort antal af begejstrede elever; mange af dem har været sat i arbejde med at afskrive og kollationere Grundtvigs prædikenmanuskripter og dermed skabe tekstgrundlag for den 12-binds udgave af prædikener (1822–39) som – med støtte fra mange sider, under Christian Thodbergs redaktion og med hans indledning – begyndte at udkomme 1983. Nyudgaven af sangværket (1982) har Christian Thodberg skrevet forord til, ligesom han jævnlig har publiceret prædikener og artikler i blade og tidsskrifter, ikke mindst i publikationen Under Guds ord. Et fornemt udtryk for effektiviteten og arbejdsglæden i ovennævnte teamwork er bogen For sammenhængens skyld. Ord og motiver i Grundtvigs salmer og prædikener, 1911 hvori Christian Thodberg som redaktør (og forfatter til en studie over Grundtvig og C. Hostrup som prædikanter) har udgivet en del af de mere bemærkelsesværdige elevarbejder. I 1989 kom Syn og sang. Poesi og teologi hos Grundtvig, en række afhandlinger udgivet i forbindelse med Christian Thodbergs 60-års-fødselsdag. En række af Christian Thodbergs prædikener er udgivet i Tro og kærlighed, 2010.

Familie

Christian Thodberg blev født i Vridsted præstegård, Viborg amt. Forældre: sognepræst Jens Julius Thodberg (1894–1938) og Hedevig Magnine Bastholm (1898–1967). Gift 27.6.1953 i Ordrup kirke med musikpædagog Bodil Karen von Mehren Prip, født 2.3.1928 i Maglegårds sogn, datter af provisor, cand.pharm. Troels Smith Prip (1895–1961) og exam.pharm. Freja von Mehren (1895-1984).

Udnævnelser

R. 1976. K1 1994.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns universitet november 1966 180. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Merete Harding, Henrik Glahn, P. G. Lindhardt: Christian Thodberg i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=298276