Johannes Reinboth, 14.2.1609-27.6.1673, superintendent. Født i Altenburg i Meissen, død i Slesvig. Efter at være dimitteret fra sin fødebys skole studerede R. først i Leipzig, siden i Jena hvor han tog magistergraden 1630. Derefter drog han til Rostock hvor han bl.a. sluttede venskab med en studiefælle Abraham Calovius, siden hans bitre fjende, og til Kbh. hvor han et års tid opholdt sig i huset hos Jesper Brochmand. Efter en studierejse til Holland og England kom han atter til Kbh. hvor han efter kongens anbefaling 1636 modtog kaldelse til sognepræst ved Skt. Nicolai kirke i Flensborg og provst i Flensborg-Bredsted provsti, hvortil han mærkelig nok blev ordineret af biskop H. P. Resen. Allerede 1639 blev han slotspræst og provst i Haderslev, og efter 1643 at have afslået et tilbud om at gå til Sorø som professor i teologi, udnævntes han 1645 ved kansleren J. A. Kielman v. Kielmanseggs indflydelse til hofpræst på Gottorp, generalsuperintendent samt provst i Gottorp og Husum provstier. S.å. blev han dr.teol. i Rostock. – Som superintendent viste R. iver for at skaffe det højtyske sprog stærkere udbredelse i den hertugelige del af Slesvig og interesserede sig i øvrigt – ganske som H. P. Resen i Danmark – især for katekismeundervisningens gennemførelse. I teologisk henseende tilhørte han vel den lutherske ortodoksi, men var tillige som påvirket af Georg Calixt, talsmand for en vis kirkelig fordragelighed. Dette kom især frem ved hans doktordisputats De catechesi veterum hvori han bl.a. betonede, at katekismen indeholdt det fornødne, i skriften grundede trosindhold. Heraf opstod en heftig teologisk fejde som varede i fjorten år, idet R. skarpt blev angrebet for synkretisme af strengere lutherske teologer, navnlig af J. C. Dannhauer. R. svarede i flere omfangsrige stridsskrifter, hvoraf især må fremhæves Wiederholte Schutz-Rede, 1661 der ikke er noget ubetydeligt arbejde. Også i langvarig polemik mod katolicismen blev R. inddraget, idet han fik fyrstelig befaling til at gendrive et skrift af jesuiten Jodocus Kedd(e) "Heliopolis oder Sonnen-Statt". Dette skete i hans Auszfürlicher Beweisz I–III, 1652–58. Blandt R.s øvrige skrifter kan mærkes en latinsk fortolkning til Hoseas (1655) og hans prædiken ved indvielsen af universitetet i Kiel (1665). Hans arbejder er uendelig vidtløftige i formen og svulmer af til dels abstrus lærdom. R.s forholdsvis tolerante sindelag strakte sig ikke til socinianerne, som han 1663 fik udjaget fra Frederiksstad, og knap nok til mennoniterne, hvis friheder han gerne så formindskede.

Familie

Forældre: rådmand Conrad R. og Margaretha Wincler. Gift 1. gang 1637 med Anna Stavenow, begr. 21.7.1638 i Flensborg, d. af borger i Rostock Hans (Joachim) S. og Catharina Karnatz. Gift 2. gang 1640 med Catharina Küster, død okt. 1661, d. af livlæge, dr.med. Hinrich K. og Catharina Moes. Gift 3. gang med N.N.

Ikonografi

Maleri (Gottorp).

Bibliografi

Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia V, 1883–85 (reproudg. 1969). Pers. hist. t. 8.r.VI, 1927 193. Kancelliets brevbøger 1635–36, 1940 529. – Johs. Moller: Cimbria lit. II, 1744 691–97. Ludw. Andresen i Zeitschr. der Gesellsch. für schlesw.-holst. Gesch. L, Lpz. 1921 50–52. Samme og W. Stephan: Beiträge zur Gesch. der Gottorfer Hof- und Staatsverwaltung I–II. Kiel 1928 = Quellen und Forsch. zur Gesch. Schlesw.-Holsteins XIV- XV. Rob. Dollinger: Gesch. der Mennoniten i Schlesw.-Holstein. .., Neumünster 1930 = sst. XVII. Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.VIII, Kiel 1926–28 78 406. Ernst Feddersen: Kirchengesch. Schleswig-Holsteins II, Kiel 1938 = sst. XIX. J. Skovgaard i Slesvigs delte bispedømme, red. H. Hejselbjerg Paulsen, 1949 76–80.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig