J.A. Rehhoff, Johannes Andreas Rehhoff, 28.8.1800-9.1.1883, superintendent. Født i Tønder, død i Hamburg, begravet sst. R. blev student (Husum) 1819, læste teologi i Kiel og Berlin og fik teologisk embedseksamen på Gottorp 1824. I Kiel påvirkedes han af Claus Harms som han anså for sin åndelige far; i Berlin blev han stærkt grebet af den pietistiske professor F. A. G. Tholuck. 1826 blev han andenpræst i Tellingstedt, 1830 archidiaconus i Tønder og 1837 førstepræst i Åbenrå og provst for Åbenrå-Løgumkloster provsti. Han var en administrativ begavelse, en veltalende prædikant i pietistisk ånd, og en stor menighed samledes overalt om ham; da den nationale spænding tog til blev han en af slesvigholstenismens mest fremtrædende mænd og anså bevægelsen ikke blot som et politisk, men et religiøst anliggende. I sin kirkebøn bad han for "unser deutsches Vaterland" og vakte bl.a. derved stor uvilje i Nordslesvig, så meget mere som han totalt afviste den nyvakte danskhed, ivrede mod oprettelsen af danske blade og spredning af dansk litteratur og i det hele ikke lod det mangle på ringeagtende ytringer over for alt dansk. Indtil 1848 stod R. uden for aktiv politik, men i juli. s.å. udnævnte den provisoriske regering ham til superintendent for de dansktalende menigheder i Nordslesvig; fast ansættelse fik han dog først i marts 1849, og under krigen kom han ikke til at træffe andre afgørelser end at tage Tørninglen fra Ribe stift og lægge det under sit eget provsti. Da bestyrelses-kommissionen efter våbenstilstanden i juli 1849 trådte til kom R. hurtigt i konflikt med den og afsattes i januar 1850 for lydighedsnægtelse. S.å. kreeredes han i Kiel til dr.teol. 1851 blev han sognepræst ved Skt. Michaelis kirke i Hamburg, og 1864 havde han orlov for at reorganisere det slesvigske kirkevæsen, men ville ikke være generalsuperintendent; 1879 nedlagde han sit embede efter en konflikt med det hamburgske senat. Han udgav Homiletisches Magazin I-II, 1833–34 og Achtzehn Predigten, 1850. Ved hans 50 års præstejubilæum 1876 oprettede præsterne i hertugdømmerne en R.-stiftelse for teologiske studenter

Familie

Forældre: archidiaconus, senere sognepræst i Broager Philip Andreas R. (1764–1833) og Maria Christina Klinck (1772–1856). Gift 27.5.1831 i Broager med Inger Kirstine Wilhelmine Winding, født 17.9.1809 i Flensborg, død 15.9.1891 i Hamburg, d. af købmand Hans Cramer W. (1766–1812) og Sophie Marie Christiansen (død senest 1845).

Ikonografi

Litografi af Otto Speckter, 1853.

Bibliografi

Schr. des Vereins für schlesw.-holst. Kirchengesch. 2.r.I,3, Kiel 1898 34 72f 75 81 83 107 122f. P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede II, 1911; IV, 1916. Aage Dahl: Sønderjyllands bispehist., 1931 84f. Jakob Petersen i Sprogforen.s årsberetn. 1933–34 25–27. H. F. Petersen i Kirkehist. saml. 6.r.I, 1933–35 644 649f 657. A. Pontoppidan Thyssen: Vækkelse, kirkefornyelse og nationalitetskamp i Sønderjylland, 1977 = Vækkelsernes frembrud i Danm. VII. Asger Nyholm: Slesvigske gejstlige og slesvig-holstenismen indtil 1850, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig