Gurli Vibe Jensen

Gurli Vibe Jensen, 29.12.1924-8.7.2016, sognepræst. Gurli Vibe Jensen bestod lærereksamen fra Ribe seminarium i 1948. Efter ca. et års lærergerning i Kbh. blev hun 1949 antaget af Dansk forenet Sudanmission som missionær. Dette var opfyldelsen af et længe næret ønske der allerede i barndommen var blevet vakt af moderens store interesse for ydre mission. Efter et års fortrinsvis teologiske studier i Skotland og England virkede hun 1950-60 i tre perioder på ca. tre års længde i Nigeria. I de første seks år som leder af en pigekostskole i Numan som hun var med til at udbygge til gymnasium; i de sidste tre et halvt år som supervisor for den amerikanske og danske gren af Sudanmissionens skolearbejde. Både fra afrikansk, amerikansk og dansk side var Gurli Vibe Jensen højt værdsat for sin indsats som organisator og leder af et skolevæsen. Denne påskønnelse kom bl.a. til udtryk i en invitation fra de lutherske kirker i USA til ét års ophold i USA som hun valgte at bruge til et studieforløb ved University of Minnesota, afsluttet 1962 med en M. A. i litteratur og psykologi.

1962-65 arbejdede Gurli Vibe Jensen herhjemme som kontaktsekretær for Dansk forenet Sudanmission med den særlige opgave at skabe interesse for missionsarbejdet i kredse der står mere fremmed over for kirken. Samtidig fortsatte hun sine teologiske studier og blev i 1964 i henhold til lov af 16.6.1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken § 2 efter bestået prøve erklæret kvalificeret til at søge præsteembede i folkekirken. Maj 1965 blev hun ordineret og ansat som kapellan ved Helligåndskirken, 1974-94 som sognepræst sammesteds. Som højt skattet prædikant har Gurli Vibe Jensen evnet søndag efter søndag at samle en talstærk og forskelligartet menighed til gudstjeneste, heriblandt mange der kommer udensognsfra eller er sognebåndsløsere. Men denne stærke søgning hænger også sammen med hendes indsigtsfulde, udholdende og flittige arbejde som sjælesørger samt med det menighedsarbejde i øvrigt som hun har været med til at opbygge omkring Helligåndskirken, ikke mindst takket være hendes evner til at skabe en kreds af ansvarlige, selvstændigt arbejdende medarbejdere.

Teologisk er Gurli Vibe Jensen præget af sin alsidige baggrund, ikke mindst af hvad hun har lært af sit møde med andre kirker og andre kulturer. Det bestemmer hendes kirkesyn. Hendes teologi er stærkt bibelsk orienteret med sans for Bibelens litterære kvaliteter som historiebog der er betinget af hendes litterære interesser i øvrigt. Samme optagethed af Bibelen bevirkede at hun 1964-80 på deltidsbasis arbejdede som sekretær i Det danske bibelselskab hvor hun især i de første år i samarbejde med daværende generalsekretær biskop H. Høgsbro var medvirkende til at forøge bibelselskabets medlemstal betydeligt. Også i det internationale bibelarbejde har hun gjort sig stærkt gældende hvilket har ført til en række tillidshverv; 1976-80 som medlem af og vicepræsident for den europæiske bestyrelse i The United Bible Societies, 1980-84 medlem af og formand for verdensbestyrelsen i samme selskab samt 1981-89 medlem af bestyrelsen for Det danske bibelselskab.

Gurli Vibe Jensen har et større forfatterskab bag sig der i de første år overvejende omhandlede afrikanske temaer. Flere bøger er oversat til norsk og hollandsk, heriblandt de yndede børnebøger Bokti -det er mig!, 1956 og Bokti fortæller videre, 1963. Men mest kendt fra denne periode er Gnister fra bålet, 1966. Fra de senere års forfatterskab har især Kan man synge i sne?, 1979, fundet genklang og er også oversat til norsk. Her videregiver hun erindringer, erfaringer og iagttagelser fra præstegerningen. 1989 udgav hun Hvilken farve har Guds øje? om sit gensyn med Afrika. Stærkest er hun som fortæller af den korte historie med den overraskende pointe der viser hendes ofte humoristiske sans for det oversete, men betydningsfulde. Dertil kommer en lang række artikler i danske og udenlandske tidsskrifter om emner fra ydre mission, sjælesorg, litteratur o.a.