Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Bartholdy

Oprindelig forfatter TGrae
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Christian Bartholdy, 21.3.1889-5.11.1976, sognepræst. Født i Laurbjerg, død i Odense, begravet i Seest. B. blev student fra Kolding latinskole 1906, cand. theol. 1912 og manuducerede derefter nogle år samtidig med andet arbejde, blandt andet på kirkefondets kontor. 1916 blev han ordineret medhjælper hos sognepræsten på Thurø, sognepræsten på Thurø, 1918 sognepræst i Sebber-Store Ajstrup, 1925 i Brorstrup-Ravnkilde og endelig 1943–54 i Haslev-Freerslev. Fra 1954 til sin død boede B. i Kolding, indtil 1959 travlt beskæftiget med sit arbejde som formand for Kirkelig forening for den indre mission i Danmark (Indre mission), derefter stilfærdigt optaget af forfatter- og oversættervirksomhed. Fra 1929 til arbejdets afslutning var han medlem af kommissionen til oversættelse af Det ny Testamente og 1929–59 medlem af I.m.s bestyrelse, fra 1934 formand. 1934–40 var han medlem af det kirkelige udvalg. Han var livet igennem præget af sit barndomshjem. Faderen samarbejdede med folk der tilsluttede sig den indremissionske vækkelse, dog med en selvstændig holdning over for missionens lederskikkelser ("Beck kunne være jesuitisk", B. i sin selvbiografi, 29). Moderen der var af præsteslægten Gad, datter af stiftsprovst Christian Sofus Gad, var vokset op i et meget kulturåbent miljø. Deres hjem blev rammen om et familieliv hvori begge disse tendenser kom til udtryk. Præstehjemmet i Seest, nær den daværende grænse, havde to tyngdepunkter, et alvorligt kristenliv og en selvfølgelig national- og grænsebevidsthed. B. gjorde en udmærket indsats som præst, kendt for sin aldrig svigtende flid med prædikenforberedelse og besøg i hjemmene. Men det var for sit udadvendte virke han blev mest omtalt, især som Indre missions formand. Til hans ry bidrog hans frygtløshed i offentlig debat og hans skarpe formuleringsevne der gang på gang fandt udtryk i ramsaltede kommentarer til tidens begivenheder ("møgkiosken", "dovne præster"). Hans skriftlige arbejder er præget af bred viden, og han ydede en påskønnet indsats i arbejdet med oversættelsen af Det ny Testamente. Men egentlig lærd var han ikke. Han sagde selv at dertil manglede han evnen til at sidde ned tilstrækkelig længe. Hans opbyggelige bøger vandt stor anerkendelse og udbredelse. Han var en betydelig prædikant, ikke i oratorisk forstand, men i sin evne til at sige centrale og karakteristiske ting så man lyttede – og huskede. I de populære bibelkommentarer B. skrev lagde han en konservativt historisk-kritisk bibelforståelse for dagen. Men hovedsagen for ham var Bibelens karakter af gudsord, selv der hvor dens menneskelige side falder i øjnene. "Gud har givet os sit ord i form af den bog der hedder Bibelen. Den er angribelig. Og vi må finde os i det. – – – Vi lever i tro, ikke i skuen, det

gælder også vort forhold til den hellige skrift," skriver han i samleværket Bibelsyn. Han levede med bibelordet fra dag til dag, og han levede ud af det.

B. slap aldrig håbet om vækkelse; og alt hvad der i hans øjne rummede mulighed for vækkelse havde hans forhåndssympati. Men det var ham der ledede Indre mission nogenlunde uskadt gennem røret i forbindelse med den såkaldte Oxford-gruppe bevægelse i 1930'erne. Uden kritisk sans var han ikke. Under besættelsen vaktes hans barndoms og ungdoms nationalbevidsthed. Han indtog en klar og frygtløs holdning i det offentlige liv. Men hans angst for at blande kristendom og nationalfølelse sammen bevirkede at han hindrede KFUM og Ks tilslutning til Dansk Ungdoms Samvirke. Han følte en stærk samhørighed med og et tungt ansvar for det danske folk. Han sørgede over dets foragt for Guds ord og den derfra stammende mangel på moral. I sine sidste år tyngedes han også af den helt manglende nationalbevidsthed. Det prægede hans udtalelser der til tider kunne skyde over målet. Derfor regnedes han af mange for en mørkemand. Alle der havde mødt ham, venner og modstandere, vidste at han var det modsatte. I hans sidste år udkom – i hæfter – hans Andagtsbog for dem, der vil være ved, at de er gamle. Den er præget af menneskelig varme, humor og livsvisdom. Af hans talrige større og mindre publikationer kan i øvrigt fremhæves Lav os en Gud, 1942, Himmerlandsprædikener, 1942, bidrag til Dansk Bibelværk for Menigheden, 1949–59, Guds Godhed og Guds Strenghed. 25 prædikener 1934–58, 1960. –

Annonce

Familie

Forældre: sognepræst Johan Peder B. (1859–1928) og Marie Christiane Gad (1857–1943). Ugift.

Udnævnelser

R. 1948. R.1 1954.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

C. B.: Ved vejs ende, 1958. – En bog om Chr. Bartholdy 80 år, 1969 (m. bibliografi v. Olga Bartholdy). – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thorkild Græsholt: Christian Bartholdy i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 14. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=286540