Marcus Melchior, Marcus Lazarus Melchior, 26.5.1897-22.12.1969, overrabbiner. Født i Fredericia, død i Hamburg, begravet i Kbh. (Mos. Vestre). M. tog dansk studentereksamen (Dockers kursus) 1914, filosofikum Kbh.s univ. 1915, rabbinereksamen fra Hildesheim rabbinerseminar Berlin 1921 og doktorgrad fra Königsberg univ. 1921. M.s rabbinerkarriere begyndte i Tarnowitz, Øvre Schlesien 1922-23. 1923-25 var han bestyrer for Mosaisk drengeskole i Kbh. 1925 udnævnt til rabbiner i Beuthen, Øvre Schl. 1927 anbefalede de tyske jøders åndelige leder, professor Leo Baeck (død 1956), M. til posten som overrabbiner i Thesaloniki, Grækenland, med 60.000 jødiske indbyggere en af Vesteuropas største jødiske menigheder. Han afslog at forlade Beuthen medmindre det var for rabbinerembede i Kbh. 1934 forlod han Beuthen på menighedens opfordring på grund af jødeforfølgelser efter Hitlers magtovertagelse. På grund af modstand fra daværende overrabbiner M. Friediger blev M. ikke udnævnt til rabbiner i Kbh. 1934-43 virkede han som bestyrer for Den jødiske religionsskole i Kbh. og var 1943-45 rabbiner for de danske flygtninge i Sverige. Efter hjemkomsten ledede han den jødiske religionsskole og redigerede mosaisk trossamfunds menighedsblad Jødisk samfund. Fra 1947 til sin død beklædte han posten som overrabbiner. M. var en af sin tids vigtigste jødiske teologer og prædikanter. Han tilhørte den ortodokse retning i jødedommen, men viste forståelse for den mere liberale fortolkning der praktiseres af de jødiske menigheder samlet i World Council of Synagogues hvor han var vicepræsident. På grund af M.s autoritet vovede den ortodokse europæiske rabbinersammenslutning imidlertid ikke at ekskludere ham. Han betragtede det som sit livs opgave at bevare den jødiske menighed i Kbh. og styrke dens harmoniske forhold til de ikke-jødiske omgivelser. Derfor koncentrerede han sin indsats som overrabbiner på det pædagogiske område. Han arbejdede på at skabe forståelse for jødedommen både blandt danske jøder der undergår hastig assimilation, og blandt ikke-jøder. Som overrabbiner holdt M. ca. 400 foredrag, prædikener og taler årligt. Han var en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og blev af sprogkendere - ved siden af Poul Reumert - vurderet som sin generations mester i dansk talesprog. I øvrigt var han kendt for sin slagfærdighed. M. førte Det mosaiske troessamfund ud af den isolationistiske linje der karakteriserede det indtil anden verdenskrig i forhold til det danske samfund, internationale jødiske organisationer og den zionistiske bevægelse. Han var dansk patriot af en type der måske kun findes blandt jøder med dybe slægtsrødder i det danske. M. var dansk i femte generation, efterkommer af en tysk jøde der indvandrede i 1700-tallet. Han følte imidlertid også stærk tilknytning til den jødiske stat, Israel. "Danmark er mit fædreland, Israel mine fædres land", således udtrykte han dette tosidige tilhørsforhold. Som dansk delegeret deltog han i den sidste zionistiske verdenskongres før Israels oprettelse, i Basel 1947. Trods denne tilknytning tøvede han indtil 1956, otte år efter statens oprettelse, før han rejste til Israel på besøg. M. fulgtes i embedet som overrabbiner af sønnen Bent Melchior, født 24.6.1929. Efter at have været flygtning i Sverige 1943-45 blev han 1947 student, deltog derefter i den israelske frihedskamp som frivillig i organisationen Haganah og var 1949-58 lærer ved den jødiske religionsskole i Kbh. 1963 tog han rabbinereksamen fra Jews' College i London og virkede derefter som rabbiner ved trossamfundet i Kbh. til han 1970 valgtes til overrabbiner. Fra 1971 har han virket som lektor i jødisk litteratur ved Kbh.s univ. M. har udgivet Bibelens første del genfortalt, 1976, Jødedommen - en tekstcollage, 1977 og oversat de tre første mosebøger, 1977-80. Han er medlem af præsidiet for verdenskongressen for Sovjets jøder. - En anden søn, Arne Melchior, født 22.10.1924 er uddannet i tekstil-, papir- og reklamebranchen. Han valgtes 1973 til medlem af folketinget for centrumdemokraterne. Han har bl.a. skrevet Danmark under ockupationen, Stockholm 1975 og Palestina-Israel, 1978. M.s skriftlige produktion var sparsom. Han foretrak den mundtlige formidlers mere folkelige rolle. M. udgav bl.a. Man siger, at Jøderne-, 1936, Jødedommen i vor tid, 1957 og erindringsbogen Levet og oplevet, 1965. Desuden var han medarbejder ved en række fællesværker samt bidrog med talrige artikler til blade og tidsskrifter. Ved Chr. X's hospital nær Eitanim i Jerusalems bjerge er plantet en mindeskov på 15.000 træer. Se også Arne Melchior.

Familie

Forældre: fabrikant, senere redaktør af Borsreferenten, Kbh., Arnold M. (1857-1922) og Bertha Thora Wallach (1863-1942). Gift 23.8.1921 i Dresden (kirke og b.v.) med Meta Schornstein, født 18.10.1901 i Leitmeritz, Böhmen, død 29.7.1982 i Kbh. (Mos.), d. af rabbiner Max S. (1870-1949) og lærer Paula Simon (1873-1933).

Udnævnelser

R. 1958. R1 1967.

Ikonografi

Tegn. af Hans Lollesgaard, 1959 (Kgl.bibl.). Litografi af H. Isenstein, 1964 (Israel Museum, Jerusalem) og 1966. Mal. af Victor Brockdorff, 1967 (Mosaisk trossamfund, Kbh.). Foto.

Bibliografi

M. M.: Levet og oplevet, 1965 (eng. udg.: A rabbi remembers, N. Y. 1968; ty. udg.: Gelebt und erlebt, Berlin 1968). Samme: Tænkt og talt, 1967. - M. M. En mindebog, 1970. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig