Thomas Severin Heiberg

Thomas Severin Heiberg, 23.3.1738-26.10.1819, præst. Født i Vemmetofte, død i Kirke Såby, begravet sst. H. blev privat dimitteret 1756 og teologisk kandidat 1764. Fra 1763 boede han nogle år som alumne på Borchs kollegium og ydede som vederlag de efter datidens skik krævede disputatser (1764–68). 1768–74 var han huslærer hos generalauditør F. C. Sevel i søetaten og blev derefter sognepræst i Kirke Såby og Kisserup og 1794 provst. H. var en foregangsmand hvor det drejede sig om at vejlede befolkningen i landbrugets rentabilitet og hjemmemarkedets forsyning med egne produkter. 1784 modtog han gennem økonomi- og kommercekollegiet af biskop N. E. Balles hånd ved landemodet guldmedaljen pro meritis for sit industrielle initiativ, og fra landhusholdningsselskabet fik han dettes 3. guldmedalje. 1813 fik han rang med amtsprovster. Han udgav 1771 Ambrosius Stubs Arier og andre poetiske stykker, skrev også selv digte og udgav afhandlinger Om Mark-Fred, 1815, og Forslag til et Brand-Societet for Sjællands Stifts Geistlige, 1819. Da en gård i Snoldelev, tilhørende provst Andreas Tandrup Rachlou, brændte under mistænkelige omstændigheder 1806, og provstens store malerisamling ved samme lejlighed gik op i luer, angreb H. Rachlou skarpt i en pjece: Udsigt over den mærkelige Ildebrand i Snoldeløv 1806, 1807, og beskyldte ham for assurancesvig. Siden oplevede H. den vanskæbne at hans egen gård delvis brændte dagen efter at den var assureret.