Tage Schack, Peter Tage Schack, 13.5.1892-10.4.1945, præst. Født i Gudum, død i Kbh., begravet Sundby kgd. S. blev student (Østersøgades gymnasium) 1910, cand.teol. 1916, og var derefter sekretær i Danmarks kristelige studenterforbund 1918–25. Efter studieophold i England blev han hjælpepræst ved Solbjerg kirke 1922, s.å. kateket ved Helligåndskirken, 1926 kapellan ved Filipskirken og 1938 sognepræst ved Simon Peterskirken.

Gennem sin opvækst fik S. kendskab til det kristeligt-sociale arbejde og den kristelige studenterbevægelse. I hans studenter- og kandidatår var bevægelsen præget af opgang, og han deltog ivrigt. Som sekretær i studenterforbundet fik han et nært samarbejdsforhold til "førerne", af hvilke han navnlig kom til at nære dyb respekt for Hans Koch og Valdemar Ammundsen. Allerede hos den unge sekretær, fx i hans tale ved sommermødet 1924, mærkede man dog nogle af de tanker der senere blev føjet konsekvent sammen. Under tydelig indflydelse fra Karl Barth stillede S. krav om uforfalsket virkelighedserkendelse. Virkeliggørelsen af menneskets dybeste trang og længsler måtte ikke ses som udtryk for idealistisk betragtede menneskelige muligheder, men for det der alene kunne gives i troens modtagelse. "Vi virker bedst ved vor tomhed og negativitet, som Gud kan fylde". Det opgør der 1924–26 resulterede i udskillelsen af Tidehverv måtte S. opleve som et smerteligt brud. Den personlige respekt for "de ældre" bevarede han, men i sagen var han ganske enig med N. I. Heje der først formulerede "de unge"s protest. På intet tidspunkt fraveg S. solidariteten med de øvrige unge som han gik sammen med i udgivelsen af bladet Tidehverv, omend S.s polemik nok var mere sleben og elegant i formen. Arbejdsfællesskabet omkring blad og sommermøde, Tidehvervsteologernes egen forståelse af deres frie samarbejdsform, blev ledet af en gruppe der udmærket supplerede hinanden. Som skribent i bladet var S. afgjort den mest velformulerede og den der bedst beherskede den skarpe og underfundige humor som de alle søgte at anvende som opgørenes sproglige form. Det er karakteristisk at S. forfattede de fleste "eversharps". Disse polemiske replikker kom mere end noget andet til at tegne Tidehvervs profil over for en bredere offentlighed, og det uanset mange af de fremtrædende kirkelige personligheder vendte kritikken ryggen fordi de fandt tonen upassende. Foreningen af polemisk vid og skarpsindige teologiske ræsonnementer trådte klart frem da han 1935 førte an i Tidehvervs opgør mod Oxfordgruppebevægelsen der under stor offentlig opmærksomhed gennemførte en landsomfattende vækkelseskampagne. S. forfattede bl.a. en protesterklæring der blev gengivet i dagspressen og medunderskrevet af mange. Erklæringen vendte sig mod "Oxford"s forræderi mod kirkens budskab og mod folket. "Thi kirken skal ikke lære et åndeligt og socialt falleret borgerskab at bruge Gud som middel til at undgå det kaos som truer. Den skal heller ikke tale til mennesker om alt, hvad de kan udrette og blive til ved Guds hjælp. Men den skal forkynde Guds barmhjertighed og Guds håb".

Som teolog havde S. sin egen profil. Hans belæsthed kom til udtryk i en langt bredere inddragelse af materiale end man ellers blev vidne til i Tidehverv hvor bestemte sammenhænge hos Luther og Søren Kierkegaard blev trukket frem tidlig og sent. Fx holdt S. foredrag om engelske forfattere og teologer som Jonathan Swift, T. S. Eliot og F. D. Maurice. Hans største selvstændige indsats er dog arbejdet med J. G. Hamann. Bogen Johann Georg Hamann, 1948, der ganske vist er torsoagtig er overvejende lagt historisk an, men i dens beskrivelser indgår hyppige aktualiseringer der afspejler S.s grundlæggende enighed med Hamann. Der lægges stor vægt på at tegne billedet af en uforfærdet og klarsynet ener der havde mod til at gøre op med sin samtids forløjede modetænkning. S. underspiller på ingen måde det uransagelige ved Hamanns personlighed, heller ikke det mystiske præg ved hans begrebsverden, men fastholder energisk den teologiske gyldighed af Hamanns hovedintention og hævder samtidig en overordnet samhørighed mellem sprogdragt, person og teologisk sag. Med inddragelse af Kierkegaard påpeger bogen kristendommen som en personlig tiltale der unddrager sig forskellige tidsaldres krav om historieløs almengyldighed og objektivitet. Sandheden er eksistentiel og uafsluttet, idet den alene får skikkelse i den enkeltes virkeliggørelse af trosforholdet. "Hele Hs. liv og forfatterskab, hvert ord, han har nedskrevet og sagt, må forstås udfra dette sted om grænsen mellem det menneskelige og det guddommelige, som her er antydet: hvor det menneskelige er dømt og kasseret og dog i sin intethed og syndighed er elsket af Gud, og hvor vort liv i denne verden er set i sin forgængelighed og netop i al sin foreløbighed og endelighed kan modtages som en gave af Guds hånd. Derfor er hans liv og hans ord på én gang præget af en stærk forventning og af en lige så stærk leven i øjeblikket". Da S. 9.4.1945 skulle begrave en kvindelig nazist der var blevet likvideret som stikker blev han opsøgt af nazister og bedt om at anvende et forelagt manuskript i sin begravelsestale. S. nægtede og sagde i stedet ved begravelsen at den afdøde havde syndet mod Gud og mennesker. Om natten blev han afhentet i sit arbejdsværelse af hipo-folk og derefter skudt på gaden. Foruden bogen om Hamann udkom Prædikener, 1945 (2. udg. 1981), Afhandlinger, 1947 og Eversharp, s.å.

Familie

Forældre: sognepræst Albert S. (1849–1925) og Louise Augusta Olivarius (1854–1922). Gift 5.3.1939 med Johanne Dorthea Nybølle, født 2.1.1891 i Store Heddinge, død 16.9.1950 i Ordrup, d. af tømrermester Jens Christian N. (1850–1912) og Eleonora Marie Petersen (1852–1916).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

N. J. Raid i Dansk kirkeliv XXII, 1945 134–36. Faldne i Danm.s frihedskamp 1940–45, red. Ib Damgaard Petersen, 1970 393f. P. G. Lindhardt i Fønix, 1982 97–114.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig