Søren Bloch

Søren Bloch, 29.2.1696-18.9.1753, præst. Født i Ellidshøj, død i Kbh., begravet i Vor Frue k. sst. Sammen med en ældre bror undervistes B. i sit hjem indtil han 1709 kom i Viborg skole. Efter tre års forløb blev han og broderen dimitteret derfra 1712, men de to første år studerede han hjemme. 1714 tog han filosofikum, fik kort derefter plads på Regensen og benyttede nu tiden så godt at han n.å. kunne tage attestats. 1716 kom han ind på Valkendorfs kollegium og var samtidig lærer hos gehejmeråd Moth for to baroner Güldencrone. Efter et ophold i hjemmet 1718 virkede han derpå ni år som huslærer hos baron Juel på Lundbæk og havde her god lejlighed til at beskæftige sig med læsning og poetiske forsøg. Et brudstykke af Ovid, oversat i alexandrinere, og en oversættelse af Laurembergs Schertz-Gedichte hører til hans arbejder fra disse år. 1728 kom han til Bygholm ved Horsens som hovmester for den unge H. F. v. Levetzau og blev herfra 1730 af kammerherre Tønne Reedtz til Barritskov kaldet til sognepræst for Barrit og Vrigsted. Noget efter at han var blevet præst skrev han den i sin tid meget udbredte satire Søren Knudsens Helden-Geschichte hvori han latterliggjorde den herskende duel-syge. (N. M. Petersens hypotese i Den danske Lit. Hist. 2. udg. IV, 1871 411, at den skulle have inspireret Holberg til Peder Paars er derfor grundløs da skriftet først er affattet efter 1730.) Satiren cirkulerede i adskillige år i håndskrift og anonymt; snart tillagde man Tychonius, snart Holberg forfatterskabet, den blev først udgivet i trykken efter B.s død af hans søn (1755). – Efter at have deltaget i arbejdet ved den reviderede bibeloversættelse kaldtes han 1741 til Kbh. for at opponere ved professor Reuss' doktordisputats og måtte også prædike for kongen på Hørsholm. Han fik derpå kgl. befaling til at skrive en teologisk disputats (De ministerio litteræ et spiritus, 1741) og blev så s.å. kaldet til professor ordinarius i teologi. 1745 var han universitetets rektor, men midt i rektoratet blev han 1746 udnævnt til stiftsprovst i Ålborg. Næppe havde han været der et år før han 1747 ombyttede dette embede med stifts-provstiet i Kbh. som Henrik Gerner havde nedlagt. Disse mange forfremmelser skyldtes i væsentlig grad B.s store velynder, Johan Ludvig Holstein. – B. var en livlig, begavet mand, dygtig som prædikant, og han besad gode kundskaber. Som teolog var han fast forankret i den lutherske ortodoksi, men hans fredselskende, besindige temperament lod ham se med forståelse på andre retninger, særlig den hallensiske pietisme. Dog stod han skarpt afvisende overfor herrnhutismen. – Administration var ikke B.s stærke side og han havde ved sin død en gæld på 7000 rdl. til det offentlige. – Foruden de anførte skrifter efterlod B. adskillige mindre arbejder i manuskript. Hans søn, Tønne B., udgav "første samling" efterladte skrifter (1756) men mere udkom aldrig.