Simon Hennings

Simon Hennings, d. 21.7.1661, præst. Død i Osterndorf ved Beverstedt, begravet i domkirken i Bremen. H. studerede i Rostock, hvor han 1631 blev magister. N.å. kaldtes han som kapellan til Petri tyske kirke i Kbh. Han nød yndest i sin menighed der bl.a. omfattede Corfitz Ulfeldt, og under Gustav Adolfs enke Maria Eleonoras ophold i Danmark skal han også have været hendes hofprædikant. De ankeposter som 1651 rejstes mod ham, tegner nærmest billedet af en modepræst med svigtende både homiletisk og menneskelig taktfølelse og hang til snobberi, og hans udgivne prædikener modsiger det ikke. Sin plads i dansk historie skylder han, at han som rigshofmesterens skriftefader blev indviklet i Dinaaffæren, idet Dina beskyldte ham for at sidde inde med en skriftlig erklæring af Ulfeldt om at være far til hendes barn og for at have døbt og begravet barnet. Skønt i alt fald de to første beskyldninger var falske, vakte H.s optræden under sagen en så stor uvilje mod ham hos de kirkelige myndigheder og ved hoffet at han blev suspenderet og senere afsat fra sit embede (1651). Han drog til Rostock, kaldtes kort efter af Ulfeldt til Stralsund hvor han tog sig af sin beskytters børn og oversatte hans "æresforsvar" til tysk, og sluttede sig 1654 til Ulfeldtparret i Stockholm. 1655 gjorde Karl Gustaf ham til tredjepræst ved domkirken i Bremen; i denne stilling døde han.