Philip Ernst Lüders, 6.10.1702-20.12.1786, præst, landøkonom. Philip Ernst Lüders undervistes hjemme i Satrup, studerede teologi i Wittenberg og Jena 1721-24, men det blev i Mellemslesvig, egnen omkring Flensborg fjord hvor han var vokset op, at han fik sin virkeplads. 1728 blev han diakon i Munkbrarup, 1730 hofpræst i Glücksborg, og som provst fra 1755 fik han sit virkeområde udvidet til at omfatte ikke blot nabosognene i Nord-Angel, men også Sundeved. Han var en nidkær præst som tillige var levende optaget af ønsket om at virke for den jævne befolknings økonomiske fremgang. Fra sin tidlige ungdom havde han særlig interesse for landbrug og havebrug; i sin egen bedrift indførte han som en af de første nye afgrøder som kartofler, for hvis udbredelse han fik stor betydning, og kløver, han forbedrede dyrkningsmåderne, og samtidig arbejdede han ihærdigt på at skaffe fremskridtene udbredelse. Han sørgede for læggekartofler, kløverfrø og haveplanter, arbejdede som en af de første i Slesvig for udskiftning af fællesskabet, indhegning af markerne, opdyrkning af mose og hede og virkede for oplysningen gennem en lang række større og mindre skrifter om næsten alle vigtigere sider af ager- og havebrug. Philip Ernst Lüders var en af de første og praktisk kyndigste der bidrog til det første opsving i den landøkonomiske litteratur i Danmark omkring midten af århundredet, som især fulgte med grundlæggelsen af Danmarks og Norges oeconomiske Magazin (1757). Hertil indsendte Philip Ernst Lüders til at begynde med sine afhandlinger, men senere udgav han hellere selvstændige skrifter der havde større mulighed for at finde udbredelse i den brede befolkning. De udkom som regel på tysk, kun enkelte på dansk, og prægedes af hans pædagogiske iver. Til de betydeligste hører Abhandlungen und Bedenken über das Acker-Wesen und den Anbau verschiedener Feldfrüchte, 1765.
Allerede først i 1750'erne begyndte Philip Ernst Lüders at samle sine ideer til en fastere plan om et organiseret, systematisk arbejde til landbrugets fremme som med udgangspunkt i Slesvig skulle brede sig til hele det danske monarki. De dyrkningsforsøg han selv havde begyndt ville han have videreført på et stort antal gårde i forskellige egne, og til støtte herfor til udbredelse af oplysning om forsøgsresultaterne skulle oprettes et landbrugsselskab, hvortil også en landbrugsskole skulle knyttes. Med disse planer var han langt forud for den faktiske udvikling i den følgende tid, og han måtte bære skuffelsen ved ikke at nå så store mål. Sine bestræbelser har han især skildret i Erzählungen und Geschichte der Königlichen Dänischen Acker-Academie. 1767, hvoraf det fremgår at han 1759 fik oprettet et slesvigsk agerdyrkningsselskab som forløber for det Königliche Dänische Acker-Academie som han stiftede 1762 med sæde i Glücksborg. Han opnåede hertil kgl. understøttelse og fik også tilslutning fra betydende mænd i kongeriget, men ikke i fornødent omfang til fortsat at give foretagendet levedygtighed, og i alt fald efter at Det kgl. danske landhusholdningsselskab var oprettet i Kbh. 1769 sygnede Philip Ernst Lüders' selskab hen. Hvad det fik udrettet var overvejende hans eget værk, men dette undersøgelses- og oplysningsarbejde gennemførte han også til sin høje alderdom med en sådan udholdenhed og sans for at skaffe praktiske resultater frem i bondebrugene, at det blev af stor betydning for især det slesvigske landbrugs udvikling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.